Berlingske Business

Reklamebureauer rykker tæt på hjørnekontoret

Pernille Simmelkiær.
Direktør i reklamebureauet 'We Love People'. Foto:

De danske reklamebureauer er så småt ved at finde formen igen efter drilske år. Det sker blandt andet ved at skrue op for den strategiske rådgivning om kommunikation.

Der er igen ved at blive sat strøm til neon­skiltene og tryksværte på annoncesiderne efter krisens hærgen i det danske erhvervsliv.

Reklamebureauernes top- og bundlinjer er ved at finde formen på trods af et konstant prispres og stigende krav om gennemslagskraft fra kunderne.

I en analyse af et udsnit på 40 virksomheder i reklamebranchen, som er foretaget af Berlingske Research, er både driftsresultatet og bundlinjen steget markant over de seneste tre regnskabsår. Også antallet af underskudsgivende virksomheder er skrumpet fra 12 ud af de 40 i 2009 til kun seks virksomheder med røde tal tre år senere.

Det er en branche, som over en bred kam har skåret til, omstillet sig og igen har fundet vækstsporet.

Der er tale om en agil branche bestående udelukkende af mindre og mellemstore virksomheder, der hurtigt kan bevæge sig i den retning markedet gør. Virksomhederne har som en indbygget DNA at følge tidens trends og konstant være i bevægelse. Derfor må det vurderes, at krisens trods alt ringe effekt på branchen sammenlignet med andre brancher skyldes en omstillingsparathed og evne til at flytte sig mod nye forretningsområder.

De dansk reklamebureauer har været gode til at følge med kundernes behov, og i øjeblikket er det ind i hjørnekontoret.

»Vi fremstår skarpere i dag end for fem år siden,« fortæller Mona Juhl, der er direktør i det aarhusianske Envision Reklamebureau om udviklingen de seneste år.

Krisen har affødt et skærpet fokus på return on investment fra kunderne, og det har tvunget eller motiveret om man vil de danske reklamebureauer til at skærpe forretnings­modellen. Hos Envision har man udpeget tre ben, hvor virksomheden i særklasse skal være gode og skille sig ud.

Sidde med ved bordet

Det handler om at styrke den kreative del af virksomheden ved blandt andet at dyrke de kreative kompetencer og indgå nyt samarbejde med blandt andet et kreativt bureau. Det andet ben handler om at forstærke produktionen af kataloger, som bl.a. foregår i Vietnam og i dag er et af bureauets spidskompetencer. Det sidste ben handler om viden, forbrugerindsigt og kommunikationsstrategi. Det sidste ben er vokset under og efter krisen, og har medført endnu et forretningsområde som Mona Juul kalder rådgivning »before the line«. Det vil sige at sidde med ved topledernes bord hos kunden, før der er en reel ordre på en ydelse. Det gælder i stort omfang forretnings- og produktudvikling.

»Vi kommer i stigende grad med i de strategiske beslutninger hos vores kunder. I vores bureau har flere af os en fortid i store virksomheder og har noget at byde ind med her,« forklarer Mona Juhl.

Ifølge Tine Aurvig-Huggenberger, der er direktør i DRRB, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, er nærkontakten mellem reklamebureauerne og hjørnekontoret en tendens, som vil samle yderligere kraft i de kommende år. Det er ikke længere isoleret til marketingafdelingens ressort.

»Hele rådgivningsdelen flytter tættere på chefgangen. Det er positivt, at hele denne indsats omkring kommunikation af en virksomhed eller et produkt nu er blevet en disposition, der er nedfældet i ledelsens strategiske sigte,« fortæller Tine Aurvig-Huggenberger, og udpeger det som en af de vigtigste strømninger i den danske reklamebranche lige nu.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen