Berlingske Business

Sydbank: Der er vækst de rigtige steder i Novozymes

ghjg
Foto:

Selv om væksten i enzymkoncernen Novozymes kun var halvt så stor som ventet i første kvartal, er regnskabet alligevel godkendt.

Det mener Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank.

- Men omvendt er overskudsgraden utrolig stærk i første kvartal. De skuffer jo på vækstsiden, hvis man blot kigger på det som helhed. Men hvis man splitter det op, så er det de rigtige steder, der vokser, siger Morten Imsgard.

Han henviser til de to divisioner Vaskemidler og Bioenergi.

- Vaskemidler kommer godt i gang med 2018 og viser en lille organisk vækst. Det er positivt, for det er produktinnovation i deres nye hygiejneplatform, og det kommer først i løbet af i år. Så jeg har en forventning om, at det kommer til at accelerere i år, siger Morten Imsgard til Ritzau Finans.

Den organiske vækst i Vaskemidler steg 1 pct. i januar, februar og marts mod en ventet vækst på netop 1 pct. blandt analytikerne. Den organiske vækst var ligeledes 1 pct. i første kvartal 2017.

Ifølge Morten Imsgard ser vaskemiddelproducenterne et skifte mod premium-produkterne, hvor de kan lancere noget, der differentierer sig fra andre mærker frem for at være en tilbudskrig i supermarkederne.

- Så forretningsmiljøet ser ud til at være en smule i bedring i Vaskemidler, og det er positivt, siger Morten Imsgard.

Også i Bioenergi-divisionen er der en positiv overraskelse, forklarer Morten Imsgard.

- Det ser rigtig stærkt ud i første kvartal. Det er et jo et udtryk for, at Novozymes' produktinnovation driver væksten, for det er jo ikke, fordi ethanolproduktionen rører så meget på sig i USA.

- Så det er selskabet selv, der driver væksten. Det er meget positivt at se, siger senioranalytikeren.

Den organiske vækst i divisionen blev 9 pct. mod en ventet fremgang på 5,5 pct. blandt analytikerne ifølge Ritzau Estimates.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen