Berlingske Business

Kineserne ude af spillet om Femern

Kineserne ude af spillet om Femern - 1
Femernforbindelsen mellem Femern og Lolland skal efter planen åbne sidst på året i 2021, og derved forsvinder færgerne på Rødby-Puttgarden-overfarten. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix Foto:

Det gigantiske kinesiske entreprenørselskab CCCC ser ud til at være i ude af feltet af mulige bydere på Femerntunnelen. NCC har meldt sig helt ud af kapløbet om storbyggeriet.

Det statsejede kinesiske entreprenørfirma, China Communications Construction Company (CCCC) ser ud til at være ude af spillet om en plads i ét af de konsortier, som ønsker at blive prækvalificeret til at byde på byggeriet af Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

CCCC, der er verdens femtestørste entreprenørfirma, dukkede i oktober op som en dark horse blandt de mulige deltagere i byggeriet af Femernforbindelsen. Dengang kunne Berlingske fortælle, at selskabet havde signaleret sin interesse for tunnelforbindelsen, der bliver et af Europas største bygge- og anlægsprojekter nogensinde med en anlægssum på godt 40 milliarder kroner.

China Communications Construction Company har siden sommer arbejdet på at komme ind i et af de eksisterende konsortier, men tilsyneladende uden held. Berlingske har været i kontakt med to konsortier, som har valgt at sige nej til at lukke kineserne ind i varmen. Og selv om CCCC er verdens femtestørste entreprenørselskab, er det ikke stort nok til at byde alene.

Nej til Asien

»Vores konsortium er ikke blevet udvidet med asiatiske entreprenører. Dem har vi klart sagt nej til. Det skete med den begrundelse, at vi var i en stærk konstellation, som vi mener er den rigtige,« siger direktør Peter Kofoed fra MT Højgaard, der gerne vil undgå samarbejds- og kulturproblemer, som eventuelt kunne opstå.

Den danske koncern indgik i 2010 en aftale med tyske Züblin og Hochtief om at forsøge at prækvalificere sig til at byde på den faste forbindelse over Femern Bælt.

Kineserne inde i Grønland

I Grønland har danske og grønlandske virksomheder med MT Højgaard i spidsen allerede indgået en aftale med CCCC om at være med til at opføre et kinesisk finansieret jernmineprojekt til 13-14 milliarder kroner ved Nuuk, hvis CCCC får opgaven.

Derfor var det naturligt, at tre fremtrædende repræsentanter for CCCC i august sidste år i forbindelse med et ophold i København henvendte sig til MT Højgaard for at komme med i det dansk-tyske Femern-konsortium, MT Højgaard er med i. Den blanke afvisning fra MT Højgaard fik CCCC til at trække følehornene til sig. MT Højgaard fik også henvendelse en sydkoreansk entreprenør, som ligeligedes fik nej.

»I modsætning til Grønland, hvor det handler om et anlægsprojekt, der sandsynligvis er finansieret med kinesisk kapital, er Femern-projektet et dansk-tysk projekt, som vi i konsortiet selv mener at have kompetencerne til at deltage i,« siger Peter Kofoed fra MT Højgaard.

Også et andet konsortium har takket nej til CCCCs følere.

»Vi er blevet kontaktet af CCCC, men vi har sagt nej til at udvide konsortiet med flere selskaber. Vi har et velfungerende konsortium, som er stærkt nok til at løfte opgaven. Og vi har alle tidligere samarbejdet på kryds og tværs og ved, at det kommer til at fungere,« siger Sebastien Bliaut.

Han er direktør med ansvar for Nordeuropa i det franske entreprenørselskab, Vinci Construction, der er verdens fjerdestørste entreprenørselskab. Han oplyser, at andre store udenlandske entreprenørselskaber fra Europa og Asien har fået samme melding, når de har henvendt sig med ønske om at blive en del af konsortiet.

»Selskabernes nationalitet spiller ingen rolle. Det afgørende er kompetencer og evnen til at indgå i et stort internationalt samarbejde« siger Sébastien Bliaut fra konsortiet.

Foruden Vinci Construction tæller det to danske entreprenørselskaber Aarsleff og E. Pihl & Søn, hollandske Royal Bam Group og tyske Max Bögl.

Prækvalifikation udløber

I morgen er sidste chance, hvis et konsortium vil lægge billet ind hos den danske statslige bygherre Femern A/S på at prækvalificere sig til at byde på byggeriet. Og da intet entreprenørselskab er stort nok til at løfte opgaven alene og må indgå i et konsortium med bl.a. et dansk selskab, må løbet vurderes at være kørt for CCCC, som formentlig også har været for sent ude.

CCCCs interesse kom dog tids nok til at skabe uro i geledderne blandt de eksisterende konsortier. Alle lurede så at sige på alle, fordi CCCC også ville være en attraktiv fremtidig partner i forhold til CCCCs ambitioner om fodfæste i Nordeuropa. Femern A/S forventer at prækvalificere fire eller fem ansøgere til at give tilbud på hver af de fire, store kontrakter, der udbydes i 2013. Navnene på de prækvalificerede konsortier offentliggøres først til sommer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen