Berlingske Business

Der er fart på den nye ledelse i Tiger of Sweden

FASHION-BRITAIN-MEN-TIGER OF SWEDEN
Foto:

Tiger of Sweden, der er ejet af modekoncernen IC Group, er til efteråret 2018 klar med en masse nye koncepter. Ledelsen arbejder ifølge IC Groups administrerende direktør, Alexander Martensen-Larsen, i hast på at implementere de nye koncepter.

- Det nye ledelsesteam i Tiger of Sweden arbejder med fuld fart fremad. Der er blandt andet fokus på nye kollektioner, ny brandidentitet og logo. Alt det sammen med et nyt og opdateret butikskoncept bliver rullet ud fra efteråret og frem, siger Alexander Martensen-Larsen til Ritzau Finans og tilføjer, at det går fuldstændig som planlagt.

Nettoomsætningen i Tiger of Sweden endte i tredje kvartal af det indeværende regnskabsår på 217 mio. kr. mod 254 mio. kr. i samme periode sidste år. Omsætningen faldt især i engroskanalen, det var drevet af et lavere ordreoptag.

Tiger of Sweden er et af kernemærkerne i modekoncernen, der også huser Peak Performance, By Malene Birger, Designers Remix og Saint Tropez.

Tiger står for en stor del af den samlede omsætning, der landede på 687 mio. kr. mod 739 mio. kr. samme periode sidste år.

STADIG ÅBEN FOR FLERE FRASALG

Peak Performance står for næsten halvdelen af omsætningen i tredje kvartal og er det eneste brand med omsætningsvækst, da brandet omsatte for 308 mio. kr. mod 299 mio. kr. i samme periode sidste år.

IC Group meldte mandag ud, at selskabet har solgt Peak Performance til Amer Sports Corporation.

- For den fremtidige strategi betyder salget af Peak, at vi fortsat har fokus på at drive og investere i vores tilbageværende mærker med henblik på at realisere deres fulde potentiale. Vi er også åbne for, at de også kan blive solgt, når tiden er rigtig, siger Alexander Martensen-Larsen.

Salget af Peak Performance sker til en kontantpris på 1,9 mia. kr. på gældsfri basis. I forbindelse med frasalget fortalte direktøren Ritzau, at Pengene fra salget af Peak Performance vil gå til aktionærerne og ikke blive investeret i tilkøb eller de eksisterende brands.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen