Berlingske Business

Danske virksomheder oplever, at det er blevet lettere at snyde med moms og skat

Kommentator: Undersøgelse af Skat vil pege mod Kristian Jensen
De små og mellemstore danske virksomheder mener, at det er blevet lettere at snyde med moms og skat. Det fremgår af en undersøgelse, som Skatteministeriet fik foretaget sidste år, som  bliver omtalt offentligt i et notat af Rigsrevisionen. Skatteminister Karsten Lauritzen hæfter sig ved, at der sidste år blev indgået en politisk aftale om at afsætte en halv milliard kroner til mere kontrol i skattevæsnet - og at de penge skal have lov til at få effekt, før han kan vurdere, om der er brug for yderligere tiltag.  (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017) Foto:

Skal man tro de små og mellemstore virksomheder i Danmark, er det blevet lettere at slippe af sted med at snyde med moms, skat og andre afgifter.

Og risikoen for at blive taget i at bruge sort arbejde er også faldet.

Det viser en såkaldt holdningsundersøgelse, som Skatteministeriet har foretaget blandt 1498 virksomheder sidste år, og som Rigsrevisionen omtaler i et nyligt offentliggjort notat.

Undersøgelsen viser, at virksomhederne i perioden 2014 til 2016 oplevede, at risikoen for at blive opdaget steg.

Men i 2017 er der sket et fald.

- Det vil altså sige, at virksomhederne oplever, at der er mindre risiko for, at de bliver opdaget, hvis de snyder med skat, moms eller afgifter eller benytter sig af sort arbejde, skriver rigsrevisor Lone Strøm i notatet.

Den udvikling går stik imod politikernes ønske, og Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, vil derfor have skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd om sagen.

- Det er urimeligt over for de virksomheder og borgere, der betaler, hvad de skal, hvis dem, der vil snyde, har så let ved det, siger Jesper Petersen.

Han mener, at regeringen burde sætte flere penge af til skattevæsnets kontrol.

Karsten Lauritzen påpeger, at der sidste år blev indgået en politisk aftale - blandt andet med S - om at sætte en halv milliard kroner af til mere kontrol.

De penge skal have lov at få effekt, før han vil sige, om der er brug for mere.

- Virkeligheden er, at siden denne her undersøgelse blev lavet, har vi mandet op, siger skatteministeren.

- Det er muligt, at nogle tror, at det er blevet lettere at snyde. Men virkeligheden er, at med de penge, vi har sat af, bliver det sværere at snyde. Så bliver man opdaget.

Rigsrevisionen har varslet, at den fortsat vil følge udviklingen i, hvor nemt virksomhederne mener, at det er at snyde.

Den "oplevede opdagelsesrisiko" har nemlig betydning for virksomhedernes adfærd, skriver rigsrevisor.

Altså vil virksomheder være mindre tilbøjelige til at snyde, hvis de vurderer, at der er risiko for at blive snuppet. Og det er vigtigt i Danmark, hvor skattesystemet i høj grad er baseret på tillid.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen