Berlingske Business
17:41God weekend

Zetland-medstiftere: »Det vigtigste for os var at vise, at vi ikke bare var fire tosser i en baggård«

12BUSPix-Succes-132327.jpg
Lea Korsgaard og Jakob Moll, medstiftere af den digitale avis Zetland, besøger podcast-vært Ane Cortzen. Foto: Sofie Mathiassen

Stifterne af den digitale avis Zetland brugte de første år som iværksættere på at øve sig i at drive forretning. I Business-podcasten Succes Kriteriet fortæller de bl.a. om at fange investorernes interesse med crowdfunding.

Eventyret om den digitale avis Zetland startede over et glas rødvin eller to. En månedlig rødvinsklub for en gruppe venner, der kendte hinanden fra studietiden på journalistuddannelsen, blev til en sommerhustur med idé­udvikling og endte ud i en storslået plan om at lave »verdens fedeste magasin«.

Journalisterne Lea Korsgaard, Jakob Moll, Silke Bock og Hakon Mosbech valgte at forlade deres trygge job i den etablerede mediebranche for at satse alt på at lave dybdegående journalistik. Genren var ifølge de fire stiftere en uddøende disciplin i medielandskabet, hvor produktionen af nyheder kun gik hurtigere og hurtigere.

»Det var, før nogen troede, at man kunne læse lange formater på nettet. Men vi kunne konstatere, at hvis genren skulle overleve, så skulle den løftes fra papir til et digitalt format,« forklarer Lea Korsgaard i det nyeste afsnit af Business-podcasten »Succes Kriteriet«.

05BUSPix2-Succes-S-ren-og-A.jpg

De fire stiftere så muligheder i stedet for begrænsninger, og deres månedlige rødvinsklub var nu udskiftet med en ildelugtende kælder på Jægersborggade, hvorfra de etablerede deres nye medie.

Mediet er stadig under udvikling, og på samme måde som med andre opstartsvirksom­heder skal den kommende tid bruges på at etablere sig som en værdig spiller på markedet og få brugerne til at betale for deres produkt.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

De gode ideer – og de dårlige

Den første udgave af Zetland så dagens lys for første gang i marts 2012 i form af live-arrangementer og digitale singler – fortællinger, der er længere end en artikel, men kortere end en bog. Zetland gjorde det muligt for læserne at abonnere på singlerne, hvilket viste sig at være en af de bedre ideer, mens andre ideer ligefrem viste sig at være »dumme«, lyder det fra Jakob Moll.

»Vi var for eksempel overbevist om, at styksalg var modellen. Og det har så vist sig overhovedet ikke at være det, folk ville have. Vi var mere drevet af, hvad, vi selv syntes, var fedt, end hvordan markedet egentlig så ud,« forklarer han.

Det gik op for de fire stiftere, at de ikke løste den moderne mediebrugers behov, og to år efter lanceringen besluttede de derfor at lægge kursen om, og gøre Zetland til en daglig avis – men det krævede langt flere ressourcer.

09BUSPix-Bjarke-Succeskrite.jpg

Zetland fik brug for investorer til at realisere deres anden udgave, men var ikke interesserede i at komme under vingerne på et større mediehus, og de valgte derfor en anden vej til pengeposen.

Samtidig med, at stifterne bankede på forskellige private investorers døre, lancerede de en indsamling via Kickstarter.com, en amerikansk platform, der formidler finansiering af projekter ved hjælp af crowdfunding. Målet var at få 1.000 mennesker til i alt at donere mindst 170.000 kr.

»Det vigtigste for os var at vise, at vi ikke bare var fire tosser i en baggård, der drømte om at lave vores eget medie, men at der rent faktisk var et behov derude,« siger Lea Korsgaard.

1.388 mennesker endte med at rejse over en halv million kroner til Zetland, og det blev en vigtig brik, der validerede deres business case over for de private investorer, som de stadig havde brug for. Efterfølgende skrev tre investorer under på at investere otte millioner kroner: Ebbe Knudsen fra gulvvarmefirmaet DEVI, Ditlev Bredahl, direktør for IT-firmaet OnApp i London, og Annemette Færch, formand for Færchfonden, der ejer en del af B&O.

»Noget, jeg har lært undervejs, er, at man skal køre med totalt åbne kort over for investorerne,« lyder det fra Jakob Moll.

I marts 2016 blev det nye Zetland lanceret og i dag er de to medstiftere glade for, at de ikke fik en pose penge fra investorerne til Zetlands allerførste lancering.

»De første år brugte vi på at øve os i at drive forretning,« forklarer Lea Korsgaard.

Senere i podcastet fortæller Frederik Ploug Søgaard om de forskellige fordele, ulemper og konsekvenser ved crowdfunding. En af de mange overvejelser, han råder iværksættere til at gøre sig, er bl.a. at passe på eventuelle følsomme oplysninger.

Til slut i podcasten giver Nordeas eksperter gode råd til iværksætteriet.

I dette afsnit er det områdedirektør Frank Vestergaard Olsen, der giver gode råd til forberedelsen inden det første møde med investorerne.

16BUSSucceskriteriet-podcas.jpg

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen