Berlingske Business
08:39Netflix fordobler overskud i tredje kvartal

Wonderboys guldæg skal redde hele verden

Habib
Vinderen af IT-iværksætterkonkurencen, Guldæg, Habib Frost. Foto:

Han er Danmarkshistoriens yngste uddannede læge, han startede i gymnasiet som 14 årig, og så har han startet en virksomhed, der kan komme til at redde mange liv. Derfor vandt han i går aftes Guldæg 2016.

»Den her konkurrence handler om at finde et problem og løse det,« siger serieiværksætteren Tommy Alhers, der sidder i juryen ved iværksætterkonkurrencen, Guldæg. Og det er lige, hvad årets vinder, Habib Frost, har gjort. Under hans uddannelse var han i et klinikophold akutlægebilen, hvor han oplevede noget, der fik ham til at tænke sig om en ekstra gang:

»Vi kom ud til en lille pige, der havde fået hjertestop, hun stod ikke til at redde med den nuværende behandling, men jeg havde faktisk ikke tid til at processere det, for bagefter kom vi ud til en kvinde i 30'erne, der og også havde hjertestop og som også døde af det. Det fik mig til at tænke, at der måtte være en bedre løsning,« siger Habib Frost vinder af årets Guldæg.

Novo Nordisks diabetesmirakel kan give et kurshop

Hans løsning hedder Neurescue. Et apparatur, der indfører en tynd gummislange i låret og hele vejen op til hovedpulsåren, hvor et ballon i enden af slangen tilstopper åren ved hjertet, så du har et lukket system, der kun omfatter overkroppen fra hjertet og op efter. Hvis en person har fået hjertestop kan blodet derfor ved hjælp af hjertemassage pumpes rundt i et mindre område, og det gør, at der både kommer mere blod til hjertet og til hjernen, og at man potentielt har længere tid til at behandle patienten, inden hjernen lider overlast.

Artiklen fortsætter under billedet
Vinder-pix
Vinderen af IT-iværksætterkonkurencen, Guldæg, Habib Frost, får overrækt blomster af Israels ambassadør, Barukh Binah. Foto : Linda Kastrup

»Kun omkring en ud af ti kan reddes af ved akut hjertestop i dag, med Neurescue kan vi potentielt redde mange flere,« forklarer Habib Frost.

Du finder et problem: Hjertestop er en af de hyppigste dødsårsager herhjemme, du finder en løsning: Neurescue. Og det fik Berlingske Business til at kalde ham for livsvigtigt talent avisens Talent 100-kåring.

30BUSPix-Samlino-172742.jpg

»Hvis der ikke er sket forandringer i 30 år, så kig på det«

Selvom Habib Frost på 25 år har opnået mere, end de fleste kan turde håbe på et helt liv, er han langt fra færdig:

»Vi skal blive ved med at udvikle ny teknologi til at finde løsninger på vores største dræbere. Det er jo åbenlyst, at der var et behov, hvad angår hjertestop. Et godt iværksætterråd er, at du skal kigge på noget, hvor der ikke er sket store forandringer i 30 år. Fordi til forskel for, hvordan det fremstår på TV, så virker defibrillatorer ikke lige så godt hver gang i virkeligheden, selvom det selvfølgelig er vigtig og livreddende teknologi,« siger Habib Frost.

Billede

Og det giver ham meget at arbejde sammen med andre faggrupper:

»Hvis jeg sidder med en gruppe mennesker, der har samme faglig baggrund som mig, så kommer der ikke altid noget nyt til bordet. Det gør hele forskellen at sørge for, at jeg enten er den til stede, der ved mindst om et emne, eller er den eneste med lægefaglige kompetencer. Der kommer en god synergi ud af at sidde med en masse forskellige faggrupper,« siger han og fortsætter:

»Der findes ikke en eneste ny behandling, som ikke er resultatet af et samarbejde mellem læger, ingeniører og erhvervsfaglige.«

Derfor har han samlet sig et hold af erhvervsmænd fra andre brancher for eksempel investeringsverdenen, der skal hjælpe ham og Neurescue med at realisere projektet i sidste ende.

En rørende enig jury

I et hjørnekontor hos Saxo Bank, på Tour de France-gule designer stole, med udsigt til Barsebäck, sidder nogle prominente navne, der udgør juryen i Guldæg 2016. Tommy Alhers, Lars Seier Christensen bare for at nævne et par, der burde få selv den mest selvsikre iværksætter til stamme og svede koldt under pitchet.

»Jeg synes, at hans præstation var fremragende, skarp og klar. Han svarer overlegent på de spørgsmål, der bliver stillet, og så er det et spændende produkt, der løser et ret akut problem. Samtidigt er han kommet et godt stykke vej, og det virker som et realistisk projekt,« forklarer jurymedlem og medstifter af Saxo Bank Lars Seier Christensen om begrundelsen for, at Habib Frost vandt konkurrencen.

goodwings

Vinderen af iværksætterkonkurrencen bliver sendt til DLD Tel Aviv Innovation Festival, der er en international, digital, festival for iværksættere og entreprenører fra hele verden. Her skal vinderen deltage i møder, foredrag og netværksmuligheder med lokale israelske iværksættere og førende israelske investorer og professionelle.

Og juryen var ikke et sekund i tvivl:

»Vi sender Habib til Israel,« blev der konstateret under voteringen. For selvom intet var givet på forhånd, så var Habib Frost og hans Neurescue forhåndsfavorit:

»Det var ikke givet på forhånd, men lad mig sige det sådan her: Det var den eneste start up, som vi var enige om, skulle gå videre til finalen - og så vi var bare helt vildt overbeviste af hans oplæg, det var velskrevet, totalt velskrevet,« forklarer juryformand og developer envangelist i Microsoft, Annette Nørgaard.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen