Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Vivino-stifter: Danmark er et eldorado for iværksættere

vivino
Heini Zachariassen stiftede i 2009 Vivino, som han sammen med Theis Søndergaard er i fuld gang med at udvikle til en såkaldt e-commerce med globalt salg af vin direkte til forbrugerne. Foto:

Efter tre år i USA har Vivino-stifter Heini Zachariassen fået øjnene op for, hvilket trygt smørhul Danmark er for iværksættere. Det burde få flere til at tage springet, mener den 43-årige færing.

Heini Zachariassen er iværksætter. For ham handler det om at skabe noget og om at bygge noget, der kan udvikle sig til noget blivende.

I 1999 var han med med til at stifte IT-sikkerhedsvirksomheden Virus 112. I 2002 var han sammen med Morten Lund og Theis Søndergaard med til at grundlægge IT-virksomheden BullGuard.

Vin

Og i 2009 stiftede han Vivino, som han sammen med Theis Søndergaard er i fuld gang med at udvikle til en såkaldt e-commerce med globalt salg af vin direkte til forbrugerne.

Flyttede til iværksætterland

For tre år siden flyttede den færøske iværksætter sammen med familien til Californien og bosatte sig lidt nord for San Francisco for at være tæt på de store digitale frontløbere, som Vivino arbejder sammen med.

Og her på den amerikanske vestkyst, der huser nogle af verdens mest succesfulde iværksættere som folkene bag Google, Apple og Facebook, har han gjort sig nogle tanker om forskellen på at være iværksætter i Danmark og i USA.

»Noget, du lægger mærke til, når du kommer til USA, er, at det er et meget frygtbaseret samfund. Der er intet sikkerhedsnet. Folk er bange for at miste deres job og bekymrede for, om de kan få råd til at sende deres børn på universitetet. Selv et sted som San Francisco, hvor folk er privilegerede, er der pres på. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor privilegeret man er, hvis man vil være iværksætter i Danmark. Hvis du fejler, kan du højst blive tvunget til at rykke ud af dit hus i Hellerup og flytte i en lejlighed i Ishøj. Men prøv at forestille dig, at du fejler i USA, så kan dine børn ikke komme til lægen,« siger Heini Zachariassen.

Vi bor i et meget trygt samfund, og det burde få flere til at springe ud som iværksættere. Alt andet lige er det nemmere at være iværksætter i det her land, hvor iværksætterne er utroligt privilegerede.

Heini Zachariassen, medstifter Vivino
DEL CITAT

Danmark er ideelt for iværksættere

Selv om den 43-årige færing også synes, at skatterne er alt for høje i Danmark, så mener han, at netop det danske velfærdssamfund burde fostre langt flere iværksættere end tilfældet er.

»Der er en utrolig downside protection her i Danmark, som er meget forskellig fra næsten alle lande i verden. Vi bor i et meget trygt samfund, og det burde få flere til at springe ud som iværksættere. Alt andet lige er det nemmere at være iværksætter i det her land, hvor iværksætterne er utroligt privilegerede,« siger Heini Zachariassen.

13BUSHeini-Zachariassen-200.jpg

Vi skal bare tørre øjnene og komme i gang?

»Ja, der er noget barskere realiteter i andre lande, men alligevel bliver folk iværksættere. Jeg tror eksempelvis, at det er meget sværere at være iværksætter i USA, hvis man er sort kvinde. Jeg kommer til USA som hvid mand. Hvide mennesker bliver ikke diskrimineret nogen steder, og det gør alting nemmere,« siger Heini Zachariassen.

Nytoft

Selv mener han, at hans eget mod på at kaste sig ud på dybt vand og blive iværksætter netop skyldes, at han har haft en tryg opvækst på Færøerne.

»Jeg tror, at det gav mig springbrættet til at turde noget og være risikovillig,« siger Heini Zachariassen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen