Berlingske Business

Virksomheders tillid til lokalpolitik i bund

KV13_virksomheder_Business
Kampen om magten på landets rådhuse står ikke højt på dagsordenen blandt landets selvstændige erhvervsdrivende. Foto:

Kun få selvstændige erhvervsdrivende vurderer, at kommunalvalget har betydning for deres virksomhed. Tilliden til lokalpolitikerne er mindst i storbyerne.

På trods af at efterårsstormen rev valgplakater ned på stribe, fortsætter kampen om pladser i det lokale byråd med uformindsket styrke.

Hvem der finder vej til magten på rådhuset, står dog ikke højt på dagsordenen blandt landets selvstændige erhvervsdrivende.

På landsplan er det blot 14 procent af de selvstændige, der vurderer, at kommunalvalget har betydning for deres virksomhed.

Sådan vurderer landets selvstændige ifølge en rundspørge om kommunalvalgets indflydelse på deres virksomhed. Rundspørgen er foretaget blandt 1.172 selvstændige af ASE, som er a-kasse og erhvervsorganisation for små selvstændige.

23BUSEskil-Hardt#2.jpg

Det er tankevækkende, at de selvstændige i så stort antal ikke vurderer, at lokalpolitik er relevant for deres virksomheds ve og vel, lyder det fra direktør i ASE Jesper Bøge.

»Der er et stort vækstmæssigt potentiale blandt de mindre virksomheder og derfor bør segmentet jo også interessere en borgmester eller lokalpolitiker. Hvis man aktivt arbejder på at få forløst små virksomheders potentiale, vil det føre til færre jobsøgende og mere vækst i forhold til relevante udgifter,« siger Jesper Bøge, som opfatter undersøgelsen som en klar opgaveformulering til de lokale politikere i hele landet.

Han ser gerne, at det bliver et valgtema at gøre hverdagen lettere for små virksomheder.

Frank Jensen.

Mens undersøgelsen viser en generel manglende tro på lokalpolitikernes betydning for erhvervslivet, viser den ligeledes, at det ikke er ligeligt fordelt geografisk. For mens det i Nordjylland er hver femte, der vurderer, at det kommende kommunalvalg har en betydning for vedkommendes virksomhed, er andelen kun på otte pct. i hovedstaden.

Rundspørgen flugter med konklusionerne i Berlingskes dækning af Københavns udfordringer i forhold til erhvervslivet. I sidste uge beskrev Berlingske, hvordan 30,9 procent vurderer, at erhvervsklimaet i kommunen ligefrem er blevet forværret de seneste fire år, mens blot 17,3 procent vurderer, at det er blevet forbedret. De resterende svarer »ved ikke« eller vurderer, at erhvervsklimaet er uændret.

Borgmestre til møde om budgetter


Ifølge lektor Henrik Toft Jensen ved Roskilde Universitet handler de store byers udfordringer med erhvervslivet i høj grad om synlighed.

»Kampen for at tiltrække virksomheder og samtidig fastholde de eksisterende virksomheder er stor i de mindre kommuner og provinsbyer. Her er man meget klar over, at byens ve og vel er afhængig af, om man har virksomheder. Mange store arbejdspladser er forsvundet de seneste år, og det er noget alle kan se, er et problem i de mindre kommuner. Derfor fylder det også mere på dagsordenen dér,« forklarer han.

Rundspørgen tegner et billede af, at lokalpolitik betyder mindre, jo tættere man er på København.

»I store byer som København og Aarhus er der så meget andet på dagsordenen, og der er nok en opfattelse af, at erhvervslivet klarer sig selv. Når der lukkes 400 arbejdspladser i Slagelse, kan det ses, men det kan det ikke i København,« siger Henrik Toft Jensen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen