Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Virksomheder overser potentialet i robotter

til bm business f Industrirobotter i Industriens hus
Teknologisk Institut har i sommeren 2015 interviewet omkring 800 direktører for små og mellemstore danske fremstillingsvirksomheder med mellem fem og 250 ansatte om deres brug af industrirobotter. Interviewene viser, at mange af de danske virksomhedsledere holder igen med at indføre robotterne. Foto:

Tre ud af fire danske virksomheder anvender ikke robotter. Det er en skam, for der er meget at hente for de små og mellemstore virksomheder, viser en ny analyse.

Skal de danske virksomheder i fremtiden kunne konkurrere med lønbillige udenlandske virksomheder, er det afgørende, at de udnytter robotteknologien til at styrke produktivitet og konkurrenceevne.

Dog er mange virksomheder tilbageholdende over for omstillingen.

Teknologisk Institut har i sommeren 2015 interviewet omkring 800 direktører for små og mellemstore danske fremstillingsvirksomheder med mellem fem og 250 ansatte om deres brug af industrirobotter. Interviewene viser, at mange af de danske virksomhedsledere holder igen med at indføre robotterne.

15BUSRobotter---C-C-Jense#2.jpg

Der er forskelle virksomhederne imellem. Blandt de eksporterende virksomheder er det 25 procent, der i »høj eller nogen grad« anvender robotter, mens det kun er tre procent blandt de ikke-eksporterende virksomheder. En fremtrædende forklaring blandt virksomhedslederne er, at robotterne ikke kan bruges i deres specifikke fremstillingsprocesser. Det kan i mange tilfælde være sandt nok, men spørger man centerleder for robotteknologi ved Teknologisk Institut Kurt Nielsen, kan det i mange tilfælde også skyldes, at virksomhederne ikke kender til den nyeste teknologi.

Udviklingen går hurtigt

»De har uden tvivl ret i deres opfattelse, men det kan sagtens være, at de har undersøgt mulighederne for to år siden og fundet ud af, at muligheden ikke var der. Det går bare så stærkt, at det sagtens kan være, at løsningen er der i dag,« siger Kurt Nielsen.

JAPAN-BANK/ROBOT

Ifølge undersøgelsen fra Teknologisk Institut mener mange, at deres produktion er for lille til at indføre robotter. Derimod begrunder få tilbageholdenheden med, at det er for dyrt. Gevinsten ved at anvende robotter ligger især i lønbesparelser og kvalitetskontrol, lyder det fra eksperterne på Teknologisk Institut. Den største drivkraft for at investere i robotter er muligheden for at kunne fremstille hurtigere, billigere og mere effektivt. Men robotterne kan også bruges til at forbedre produktionen. Stikprøvekontroller kan eksempelvis automatiseres og indføres på samtlige emner og øge kvaliteten.

Ingeniørforeningen Danmarks (IDA) industripanel foretog sidste år en vurdering af gevinsten ved at indføre robotter i fremstillingsprocesser.

De konkluderede, at med en tilbagebetalingstid på to år vil virksomhederne i gennemsnit kunne øge produk­tiviteten med 18 procent ved at automatisere produktionen. Det undrer derfor formanden for Inge­niørforeningens Vækst- og Erhvervsudvalg Cornelius Olesen, at så få benytter sig af teknologien.

»Det undrer os, at der ikke er flere, der investerer, når potentialet er så stort, og løsningerne ligger lige til højrebenet. Ofte handler det om, at det tager tid at sætte sig ind i, hvad den nye teknologi kan,« siger Cornelius Olesen.

robot

Analysen fra Teknologisk Institut peger især på potentialet ved at indføre robotter i medicinal- og fødevareindustrien. Men også blandt de små og mellemstore virksomheder uden for storbyerne er potentialet stort.

Vi må ikke hvile på laurbærrene

Selv om robotternes potentiale langtfra er udnyttet til fulde. er Danmark et af de lande, der fører an i robotteknologi på den internationale scene. Robotteknologi har traditionelt været drevet af bilproduktion, da robotterne skulle bruges til at samle biler, men Danmark er blevet mester i at sammensætte robotdele på nyskabende måder. Det mener i hvert fald IDAs industripanel.

19BUSKopenhagen-Fur.jpg

Det skaber nye produkter, og det har gjort os til et af de dygtigste lande i verden til både at udvikle og bruge robotter i industriproduktion. Danmark har således den sjette­højeste »robottæthed« i verden med 166 robotter per 10.000 ansatte i industrien.

»Vi er rigtig godt med, men det skal ikke være en sovepude,« siger Kurt Nielsen og fortsætter:

»Det er langt under halvdelen af det, der kan automatiseres, der i dag er automatiseret. I Kina buldrer de frem på robotområdet, så for at bevare konkurrencefordelen skal vi arbejde på at forblive i front.«

Ivisys

For at oplyse virksomhederne om mulighederne for at indføre robotter har Styrelsen for Forskning og Innovation søsat projektet Produktion i Danmark. Projektet har til formål at synliggøre, hvordan eksisterende state-of-the-art-teknologier kan være et springbræt for små og mellemstore produktionsvirksomheder.

Projektet løber frem til udgangen af 2015, og indtil videre har 260 danske virksomheder fået viden om eller hjælp til, hvordan de kan implementere robotteknologien.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen