Berlingske Business

Vinduesproducent åbner testfabrik i Danmark

Direktør for Velfac Finn Jespersen
»Når vi skulle udvikle nye vinduer tidligere, lavede vi en model og optimerede den. Vi forsøgte at opbygge vinduet ved hjælp af fælles standarder, som vi kunne bruge på tværs af brands. Vi var egentlig ret gode til det, men da vi mødte DTU og indgik et samarbejde om modularisering for halvandet år siden, fik vi værktøjer til at kunne gøre det endnu bedre,« fortæller Finn Jespersen, adm. direktør for Velfac A/S. Foto:

Til november åbner vinduesproducenterne Rationel og Velfac en ny fabrik med 45 medarbejdere i Ringkøbing. Fabrikken skal strømline produktionen af vinduesmoduler, inden produktionen sendes til udlandet.

Det er ikke hver dag en industrivirksomhed vælger at åbne ny produktion i Danmark. Men det gør vinduesproducenterne Velfac og Rationel, der begge er en del af VKR-gruppen. De to producenter har valgt at placere en ny test- og udviklingsfabrik i forbindelse med vinduesproducenternes nuværende udviklingscenter i den vestjyske by Ringkøbing.

På fabrikken skal 45 nye medarbejdere være med til at teste og udvikle produktionen af moduler til nye vinduestyper, så produktionen er så smart, driftssikker og effektiv som mulig, inden Velfac og Rationel sender produktionen ud til egne fabrikker eller underleverandører i udlandet.

FRANCE-HEALTH-FLU-VACCINE

Den nye fabrik er en konsekvens af, at Velfac og Rationel i samarbejde med DTUs sektion for Konstruktion og Produktion har vendt den måde, selskaberne designer og bygger vinduer på hovedet, blandt andet med inspiration fra bilindustrien.

»Når vi skulle udvikle nye vinduer tidligere, lavede vi en model og optimerede den. Vi forsøgte at opbygge vinduet ved hjælp af fælles standarder, som vi kunne bruge på tværs af brands. Vi var egentlig ret gode til det, men da vi mødte DTU og indgik et samarbejde om modularisering for halvandet år siden, fik vi værktøjer til at kunne gøre det endnu bedre,« fortæller Finn Jespersen, adm. direktør for Velfac A/S.

»Der er reelt tale om et paradigmeskifte for os i vores innovations- og produktionsudvikling, hvor vi går fra at fokusere på standarder til moduler,« tilføjer han.

Ud over at få ryddet op i mængden af komponenter og systematiseret brugen af modulerne, har samarbejdet med DTU også fået vinduesproducenterne til at indse, at der er en stor gevinst at hente ved at teste og tilpasse selve produktionen af de nye moduler til de nye vinduer på en selvstændig testfabrik. Inspirationen kommer blandt andet fra bilindustrien.

»Ved at teste og videreudvikle selve produktionen af de nye vinduesmoduler, slipper vi for en masse tilpasninger, når vi efter et år til halvandet sender modulerne ud til produktion i vores egne fabrikker eller hos vores underleverandører rundt om i Europa og i Kina. Vi sikrer, at produktionsmodningen er fuldt tilendebragt og skal ikke gennemføre den ude hos underleverandører eller i vores egen produktion, ligesom vi f.eks. kan tage it-problemer i opløbet,« siger Finn Jespersen.

BERKSHIRE-RESULTS/

Ifølge Finn Jespersen vil etableringen af testfabrikken i sidste ende spare tid i udviklingsprocessen fra ide til lancering og dermed betyde større hastighed i forhold til at kunne leve op til ændrede markedsønsker til for eksempel energieffektivitet og bæredygtighed ude hos kunderne.

Placeringen af fabrikken i Ringkøbing sker efter grundige overvejelser og efter at Rationel og Velfac også har kigget på placeringer i udlandet.

At valget er faldet på Danmark, selvom lønniveauet er højere end i andre lande, skyldes en lang række faktorer. At vinduesproducenterne i forvejen har udviklingsafdeling i Ringkøbing, og at fabrikken er en udløber af samarbejdet med DTU spiller ind, lige som det spiller ind, at Danmark efterhånden har udviklet sig til en klynge for energieffektivitet.

Samtidig er Ringkøbing et område, der har tradition for kvalificeret arbejdskraft inden for træindustrien, blandt andet fordi Velfac tidligere har haft vinduesproduktion i den vestjyske by. Endelige fremhæver Finn Jespersen samarbejdet med fagforeningen 3F, som er begyndt helt formelt at tilbyde jobformidling til virksomheder.

15BUSRobotter---C-C-Jense#2.jpg

3F i Ringkøbing-Skjern har lovet at hjælper vinduesproducenterne med at finde de helt rigtige medarbejdere, som ikke kun er hurtige til at producere vinduer, men også er i stand til at samarbejde med ingeniører om at gøre produktionen så effektiv og standardiseret som muligt.

Faglig sekretær i 3F Ringkøbing-Skjern Henning Boye Hvid Christensen er manden, der skal hjælpe vinduesproducenterne med at skaffe nye medarbejdere.

»Vi er altid glade for, når virksomheder vælger at etablerer sig, eller udvider produktionen her i vores området. Vi har en lang tradition for at formidlet job i 3F, fordi vi kender vores ledige medlemmer godt og har tæt kontakt til dem. Jeg har en klar forventning om, at vi vil kunne levere de medarbejdere, vinduesproducenterne har brug for,« siger Henning Boye Hvid Christensen.

Aktie-optur

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen