Berlingske Business

Venturefonde er på vej op i gear

Mathias Lundø Nielsen. Nustay
Foto:

Opgørelse over venturefondenes fokus i 2014 viser øget aktivitet, og at specielt life science er blevet en ny venturedarling. Og det er der gode forklaringer på, lyder det fra fondenes organisation.

Vejen til virksomhedsmæssig vækst går i stigende grad via venturefonde. En frisk opgørelse af investeringsfondenes virke i 2014 viser, at niveauet lå cirka ti procent over året før, og at den samlede investeringsaktivitet i venturefondene sidste år nåede et estimat på 2,2 milliarder kroner.

Men opgørelsen viser også en anden udvikling. Og det er, at biovidenskabelige projekter, også kaldet life science, for alvor er begyndt at rykke på sig. Beløbsmæssigt stod life science-virksomheder for 76 procent af den samlede investerede venturekapital mod 63 procent i 2013.

Den udvikling er der gode forklaringer på, siger Jannick Nytoft, der er direktør for fondenes organisation, DVCA, som står bag opgørelsen sammen med Vækstfonden.

»Når det kommer til virksomheder inden for life science, så skal man tænke på, at det ofte vil være langsigtede investeringer. De har måske en horisont på ti til 20 år. Og det er nok den slags investeringer, der har været under pres i kriseårene,« siger Jannick Nytoft og tilføjer:

»Men hele udviklingen skyldes næppe, at det generelt går bedre. Biotek og life science har vist sit værd. Der er fokus på området og der har været succeshistorier. Det er også med til at inspirere andre.«

I det hele taget vurderer DVCA-direktøren, at Danmark på venturefronten er ved at vinke farvel til kriseårene. Aktørerne på ventureområdet begynder at få appetit på risiko. Og det gælder alle lagene, der er inden for ventureinvesteringerne. Det drejer sig om både »business angels«, altså privatpersoner, som satser sparepenge på opstartsvirksomheder, specialiserede venturefonde, der fokuserer på eksempelvis seed-fasen, der også er relativ tidlig, og regulære kapitalfonde, som har en gren med speciale for nyetablerede virksomheder.

Jakob Nordenhof

Risiko eller guldgrube?

Alle udviser i Jannick Nytofts optik en adfærd, der viser, at de er parat til at sætte penge på opstartsvirksomheder, som alt andet lige udgør en investeringsrisiko, men som også udgør en potentiel guldgrube, som man eksempelvis senest har set i forbindelse med salget af danske Endomondo for over en halv milliard kroner.

»Der er ingen tvivl om, at det går bedre og bedre. Men det skal også ses i lyset af den tørke, der har været efter tiden med finanskrisen. Det er ikke uden grund, at venturesektoren har været sammenlignet med en tilfrosset sø. Nu er vandet blevet farbart, og der bliver sejlet,« siger han og tilføjer:

»En anden interessant udvikling er, at der er øget opmærksomhed på investeringer i den tidlige seed-fase, der er den mest risikofyldte. Her ser vi en eksplosiv stigning i investeringerne, og det er alt andet lige en indikation på, at der er tro på fremtiden, og at venturemarkedet er velfungerende.«

At der er kommet skub i ventureinvesteringerne er dog ikke ensbetydende med, at alt er optimalt, og at driftige iværksættere bare kan sætte hatten på jorden og vente på, at villige ventureinvestorer hælder pengesedler i den.

pix-Mette Lykke

Det europæiske venturefelt ligger stadig milevidt fra verdens hotspots, når det kommer til venturekapital. Lokationer som Silicon Valley i USA og Tel Aviv i Israel er stadig mere end et hestehoved foran. Men set i en europæisk sammenhæng mener Jannick Nytoft ikke, at der er grund til, at danskerne bøjer nakken.

»Hvordan vi står internationalt kommer selvfølgelig an på, hvad vi bruger som benchmark. USA er langt foran. Men i en europæisk sammenligning står vi faktisk meget godt. Det ændrer dog ikke ved, at der er potentiale for meget mere. Når det kommer til rammebetingelserne for venture, så står Danmark ikke så godt,« siger DVCA-direktøren og tilføjer:

»Når det kommer til rammevilkår, så er Storbritannien langt foran, og som forening peger vi selvfølgelig på, at vi kunne lære noget af dem. For der er stort potentiale. Og bedre rammevilkår vil alt andet lige betyde mere kapital og flere iværksættervirksomheder.«

DVCA arbejder blandt andet på lempeligere, simple og gennemsigtige skatteregler for mindre virksomheder.

laila pawlak

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen