Berlingske Business
08:19Genmab og Vestas fortsætter i fokus

Vækstvirksomheder bliver mere og mere risikovillige

sØREN HVID
ARKIVFOTO: Portræt af Søren Smedegaard Hvid, Ernst & Young partner og direktør for "EY Entrepreneur of the Year". Fotograferet hos Ernst & Young på Frederiksberg. Foto:

En undersøgelse fra revisionshuset EY viser, at danske vækstvirksomheders vilje til at løbe risici er på vej i vejret. Faktisk har den ikke været højere siden de brandvarme år op til krisen.

Det ser ud til, at viljen til at løbe risiko - for at komme i mål med den store gevinst - er på toppen blandt Danmarks allermest entreprenante forretningsfolk.

En undersøgelse fra revisions- og konsulenthuset EY viser nemlig, at risikovilligheden ikke har været højere siden 2007 - kort før den finansielle nedsmeltning og de efterfølgende økonomisk magre år. Undersøgelsen bygger på svar fra 156 respondenter blandt deltagerne i vækstdysten EY Entrepreneur of the Year, som blev afsluttet ved årets finale i slutningen af november.

Micro Matic

Respondenterne er fundet blandt de 1.260 virksomheder, der levede op til de høje konkurrencekrav i vækstdysten. Knap 20 procent svarer, at de har en "lav" risikoindstilling i forhold til forretningsmæssige risici, lige under 50 procent betegner deres indstilling som "mellem", mens de resterende 32 procent angiver, at de har en "høj" risikoindstilling.

En så stor andel af besvarelser med vurderingen "høj" er ikke set siden før finanskrisen. Den tendens mener EYs ansvarlige for konkurrencen, revisor og partner Søren Smedegaard Hvid, er interessant. Og den ser ud til at følge en anden tendens.

»Der er ikke en universel risikoprofil på entrepreneurer. Der kan være store forskelle på adfærd, kultur, indstilling og værdier. Vi kan dog se, at virksomhedernes selv-evaluering af risikovillighed følger udviklingen i BNP. Vurderingen af risikoappetitten i høj-vækst virksomheder er også påvirket af de økonomiske rammer,« siger han.

Entrepreneur of the Year

Der kan dog også være andre årsager til, at undersøgelsen fra EY viser en stigende risikoappetit. En af dem mener vicedirektør i Dansk Industri, Kent Damsgaard, skal findes i et stadigt mere dynamisk og globalt erhvervsliv. Kravene til virksomheder stiger hele tiden, men derfor maner han også til omtanke. Risiko er en betingelse for vækst, men den skal tøjles og kontrolleres.

»De forretningsmæssige risici er i dag et langt mere komplekst billede end tidligere. Udover finansielle risici minder erfaringerne fra finanskrisen fortsat mange om vigtigheden af at kunne håndtere markedsmæssige risici i forhold til pludselige omsætningsfald. Dertil kommer en lang række risici, som den teknologiske udvikling medfører,« siger DI-vicedirektøren i en skriftlig kommentar og tilføjer:

»I disse år ser vi en hastig digital udvikling, der på kort tid kan ændre grundlæggende forretningsbetingelser inden for brancher, der ellers har oplevet stabil udvikling gennem mange, mange år. Disse forandringer er mulighederne og vækstgrundlaget for nogle virksomheder, men omvendt også den største risici for andre. Derfor er det så utroligt vigtigt, at hver enkelt virksomhed foretager en bred og grundig vurdering af sit samlede risikobillede.«

Den betragtning kan EYs Søren Smedegaard Hvid nikke anerkendende til. Han oplever også, at nye problemstillinger og hård konkurrence gør, at specielt virksomheder i en vækstfase gør klogt i turde løbe risiko - men også at gøre det kontrolleret.

»Når en virksomhed går ud på nye markeder, når behovet for kapital stiger, når antallet af medarbejdere vokser – så opstår der løbende nye udfordringer, der gradvist gør det mere komplekst at drive virksomheden. Risikostyring er et af de områder, som skal udvikle sig i takt med, at virksomheden vokser, og hvor det er godt at være et skridt foran,« siger han.

06BUSNyt-flagskibsprodukt-t.jpg

EY har i Danmark afholdt Entrepreneur of the Year 20 år i træk. De deltagende aktie- eller anpartsselskaber skal leve op til en række krav om f.eks. mindst 15 procents vækst i omsætning eller bruttoavance, et stigende antal medarbejdere og profitabel drift.

I forbindelse med konkurrencen foretager EY årligt sin undersøgelse, der afdækker tendenser blandt danske vækstvirksomheder, og det er herfra at oplysningerne om den stigende risikoappetit stammer.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen