Berlingske Business

Vækststøtte er kun for iværksættere

fwe
Overskrift
Der er 120 forskellige erhvervsstøtte-ordninger i Region Sjælland og Region Hovedstaden, men en ny rapport viser, at en gruppe bliver overset. Foto:
Overskrift
Case Jesper Rølund har opfundet et pallesystem. Foto:

Der er 120 forskellige erhvervsstøtte-ordninger i Region Sjælland og Region Hovedstaden, men en ny rapport viser, at en gruppe bliver overset.

Med 120 forskellige erhvervsstøtteordninger i Region Hovedstaden og Region Sjælland skulle man tro, at der var noget for enhver. Men de etablerede små og mellemstore virksomheder, der ikke har et stort vækstpotentiale, har ikke mange erhvervsudviklings-instanser, de kan vende snuden mod.

Det viser en ny kortlægning fra konsulenthuset Iris Group, der har undersøgt hele systemet af offentligt finansierede projekter og aktører inden for erhvervsudvikling.

pix-jesperrøhlund

Konsulenthuset har fundet et hul i rækken af innovationsnetværk, forskerparker og væksthuse i Region Hovedstaden og Region Sjælland, for i forhold til for eksempel Midt- og Nordjylland har de etablerede virksomheder adgang til et meget ringere udbud af services og aktiviteter.

Det drejer sig om de små og mellemstore virksomheder, der ikke har et stort vækstpotentiale, men som fylder en stor del af erhvervsstrukturen i regionerne. De oplever udfordringer med emner som digitalisering, generationsskifte og udenlandsk konkurrence, og ofte er de ikke baseret på viden.

Regionerne har en masse tilbud til iværksættere og vækstvirksomheder, men ifølge Per Thye Rasmussen, der er chefkonsulent i Dansk Erhvervs afdeling for regional erhvervsudvikling, er det også vigtigt at række ud til de virksomheder, der ikke har udsigter til stor vækst.

»Vi har den opfattelse, at når vi bruger offentlige midler, skal det give to arbejdspladser i år og fem arbejdspladser på sigt. Men vi må erkende, at nogle af de problemer, virksomhederne bøvler med, ikke giver beskæftigelsesfremgang,« siger han.

02BUSJesper-Roelund.jpg

Rapporten peger på, at hullet i støtteordningerne skyldes, at mange af kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland ikke tilbyder lokal erhvervsservice til etablerede virksomheder. Væksthusenes målgruppe er virksomheder med betydeligt vækstpotentiale, og så er der altså en del, der falder fra.

Lars Gaardhøj (S) er formand for Erhvervs- og Vækstudvalget i Region Hovedstaden, og han mener, at de to regioner skal kigge til de regioner, hvor der er flere tilbud til de etablerede virksomheder.

»Blandt andet i Region Midtjylland bliver der trukket mere på tilbuddene til de etablerede virksomheder, og vi skal se på, hvad de gør bedre end os. Måske har de bedre tilbud til dem, eller måske er de tættere på virksomhederne,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen