Berlingske Business

Vækst vigtigere end besparelser

rusland
Ifølge en ny analyse fra Accenture skal virksomhederne begynde at stræbe mere efter himlen i form af vækst i stedet for at have blikket stift rettet mod nye sparemål. Foto:

Budskabet i ny analyse lyder, at virksomheders CFOer skal sætte mere fokus på vækst end på besparelser.

Erhvervsvirksomhedernes CFOer skal nu til at vægte vækst højere end besparelser, lyder budskabet i en analyse fra Accenture med titlen »Delivering Value in a Complex World - The Next Battleground for the Finance Organization«.

Kortlægningen handler om virksomhedernes økonomi- og finansfunktioner, CFOens selvopfattelse af afdelingens placering i organisationen og interessenternes opfattelse af finansfunktionens rolle.

Ifølge analysen vurderer halvdelen af de adspurgte CFOer, at finansfunktionen fortsat har mest fokus på omkostningskontrol, og 44 pct. mener, at virksomheden som helhed er omkostningsfokuseret. 38 pct. af CFOerne mener, at finansfunktionen bør være mest fokuseret på vækstrelaterede aktiviteter, eksempelvis markedsekspansion.

Undersøgelsen viser også, at organisationer med de mindre budgetter til finansfunktion­aktiviteter (målt i pct. af selskabets samlede omsætning) også har de mindst avancerede finansielle kompetencer i finansafdelingen.

Det konkluderes på denne baggrund, at det ikke kan betale sig at spare for meget på finansfunktionen, da det går ud over afdelingens kompetencer og udvikling. I sidste ende har det betydning for hele virksomheden, da netop finansfunktionens kompetencer har betydning for hele virksomhedens forretningsmæssige udvikling.

CFOerne er dog heller ikke ubetinget tilfredse med den måde, finansfunktionerne typisk fungerer på:

»Finance executives are not as happy as they should be with the way their organization is performing in the areas they say matter the most: effectiveness of the finance function in supporting the business, finance workforce effectiveness, and managing financial and non-financial risk,« hedder det.

Mangler afgørende fagkompetencer

Hovedparten af CFOerne mener faktisk, at de i deres afdeling mangler afgørende fagkompetencer til at kunne optimere virksomhedens værdiskabelse bl.a. ved at identificere vækstmuligheder, ved at skabe og formidle flere data til virksomhedens forskellige afdelinger om forretningen, fungere som sparringspartner for selskabets forskellige afdelinger og bidrage med input til den strategiske tækning og beslutningstagningen på øverste ledelsesniveau.

Accenture har tidligere påvist, at der er klar sammenhæng mellem en velfungerende og effektiv finansfunktion og den samlede virksomheds performance. Ifølge konsulenthuset handler det ikke kun om, at finansfunktionen kan aflægge et præcist og fyldestgørende regnskab. Det handler i endnu højere grad om at deltage i udviklingen af hele virksomheden:

»But they also drove business performance. They delivered against the charter of »business partner,« ensuring that business operators, and the decisions they made, were informed by sound analysis. They shaped the cultures of their companies, to one in which financial thinking, metrics, and analysis are pervasive.«

Overordnet lyder konklusionen, at CFOerne fortsat står over for et meget udfordrende markedsmiljø, hvor det bliver nødvendigt at gentænke den aktuelle fokus på omkostninger og i højere grad udvikle de kompetencer og redskaber, der skal til for at imødekomme nye behov og ønsker fra de interne kunder i virksomheden og levere byggeklodserne til større værditilvækst for hele virksomheden.

Operationelle og strategiske risici

Omkring kommende udfordringer for finansfunktionen peger 39 pct. af CFOerne på identifikation af nye operationelle, strategiske og markedsmæssige risici. Højt på listen over fremtidige udfordringer nævnes også håndtering af kommende krav fra alle virksomhedens stakeholdere, og behov for mere fokus på at opbygge finansfunktionens kompetencer til at arbejde målrettet med øget værdiskabelse i virksomheden. Endelig nævnes en bedre og mere effektiv anvendelse af den stadig større mængde data som afgørende for virksomhedens udvikling.

»The ability to effectively manage the ever-increasing volume of data available to an organization is a key requirement for rapidly identifying and acting upon opportunities or threats that emerge over time. Business leaders are increasingly looking to their finance team to filter, synthesize and analyze financial data to distill the key information and insights that can impact current and future performance. Consequently, finance organizations may find themselves having to upgrade their performance management and analysis processes to rapidly turn data into forward-looking insight that enable business leaders to make fast, confident decisions,« hedder det.

Rapporten, som bygger på svar fra 530 CFOer og 300 interne kunder til finansafdelinger, gennemgår også CFOernes metoder til at få mest muligt ud af finansfunktionens medarbejdere. Undersøgelsen viser, at 62 pct. lægger afgørende vægt på at yde konkurrencedygtige lønninger, og 60 pct. giver incitamentsaflønning dels ved opfyldelse af individuelle målsætninger, dels ved opfyldelse af virksomhedens overordnede målsætninger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen