Berlingske Business

Universitetssamarbejde har været centralt for SBT Aqua

02BUS20150227-162312-1BM.jpg
Overskrift
Gustav Skands er administrerende direktør i virksom­heden SBT Aqua og etablerede sammen med to andre tidligere DTU-studerende virksomheden i 2013. Foto: David Leth Williams
 

Iværksættervirksomheden SBT Aqua vil med en nyopfunden sensor sikre, at dit drikkevand er fri for farlige bakterier. Samarbejdet med Scion og resten af DTU har gjort den tekniske opstart lettere.

Et par spartanske kontorlokaler og et værksted med en løbende håndvask i hjørnet. Umiddelbart ser det ikke ud af meget, men fra de lejede lokaler på Scion DTU har iværksættervirksomheden SBT Aqua adgang til en stor del af campus og er ved at skabe en hygiejnemæssig revolution.

Virksomheden, som er grundlagt af tre DTU-studerende i 2013, er i færd med at udvikle en biosensor, der øjeblikkeligt kan måle indholdet af bakterier og partikler i en vandprøve. Indtil nu har den type målinger krævet langtidskrævende laboratorieanalyser, hvilket er problematisk for både privatpersoner og virksomheder. I værste tilfælde bliver folk i mellemtiden hospitalsindlagt efter at have drukket forurenet drikkevand, og fødevare- eller medicinalvirksomheder kan få ødelagt store produktioner, der skal tilbagekaldes.

Selv om mange før SBT Aqua har forsøgt at takle problemet, er det endnu ikke lykkedes at skabe en elegant løsning. Men den lille virksomhed, der i øjeblikket tæller tre færdiguddannede ansatte og en studentermedhjælper, har allerede vist, at deres produkt fungerer i testlokalet. Sensorchippen bag succesen udviklede de på Danchip på DTU, mens de endnu gik i skole. Næste skridt er nu som selvstændige at optimere produktet til virkelighedens mere uforudsigelige verden.

Og selv om SBT Aqua har sikret sig to års funding fra teknologiske udviklingsprogrammer, en privat investor, samt samarbejde med bryggeriet Royal Unibrew, medicinalvirksomheden ALK-Abelló og en række vandværker, er forbindelsen til Scion og resten af DTU stadig en fordel. Det forklarer administrerende direktør i SBT Aqua Gustav Skands:

»På Scion har vi fået et netværk af andre små virksomheder, og med Danish Tech Challenge (forskerparkens iværksætterkonkurrence, red.) fik vi virkeligt fut i raketten. Og så er det jo dejligt at få stillet nogle gode faciliteter til rådighed. Vi skulle jo ikke investere i andet end nogle kontorborde og computere, så var vi kørende og kunne bruge pengene på komponenter i stedet,« siger han.

Han forklarer, at virksomheden samtidig lejer sig ind i de samme laboratorier på DTU, som de brugte, mens de stadig studerede. Her har de både adgang til udstyr, som ellers ville være dyrt at investere i, og til gode råd og ekspertise fra DTUs ansatte. Blandt andet deres gamle vejledere fra DTU Nanotech.

»Jeg er glad for at bo på Scion og at være tæt på DTU. Hvis vi skal tale med en gammel vejleder eller skal over i laboratoriet, er det jo ikke mere end fem minutter væk til fods,« siger Gustav Skands og tilføjer:

»DTU er jo et stort videnscenter, og det er let at finde de rette forskere. Selv om ingen af os er mikrobiologer, kan vi let gå over til miljøafdelingen og få hjælp fra en af deres professorer.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen