Berlingske Business
11:32Verdens første flydende vindmøllepark snurrer

Ungt iværksætterteam købt af Cisco

07BUSVaekst-1.jpg
Christian Rasmussen og Cathrine W. Andersen har været gennem tre hæsblæsende år, som har budt på både etablering af egen virksomhed og salg af samme til IT-kæmpen Cicso. Foto: Michael Bothager

Vi fik et tilbud, vi ikke kunne sige nej til, fortæller 26-årig medstifter af den danske opstartsvirksomhed Assemblage, som den amerikanske IT-kæmpe Cisco har købt.

»Vildt«, »vanvittigt«, »en rutsjebanetur«.

Beder man Cathrine W. Andersens sætte ord på det erhvervseventyr, hun har været på de seneste tre år, ler hun. Det er en udfordring for hende på stående fod at finde dækkende begreber.

Det er ikke uden årsag. For 26-årige Cathrine W. Andersen har sammen med 29-årige Christian Rasmussen nemlig løftet det, der blot var en idé, som skulle løse et mindre onlinekommunikationsproblem, til noget, der er så spændende, at en amerikansk IT-gigant valgte at slå til. I sommerens løb blev deres fælles projekt, virksomheden Assemblage, solgt til amerikanske Cisco.

»Det var et eminent tilbud. Vi kunne simpelthen ikke sige nej. Der var ikke noget at rafle om,« siger Cathrine W. Andersen til Berlingske uden dog at løfte sløret for købesummen, som Cisco måtte betale for det lille København-baserede firma med otte ansatte.

Assemblages produkter handler om det, man på engelsk kalder »realtime online collaboration«. Det vil sige computerfunktioner, der så at sige kan facilitere samarbejde mellem brugerne. I praksis er det blandt andet et blankt skærmareal, hvor brugere kan trække billeder, video og lignende ind, og hvor de øvrige deltagere i det virtuelle møde kan se det ske med det samme. Det hele sker på tværs af en lang række teknologiske platforme og filformater.

Den funktion var ikke lige let tilgængelig for nogle år siden, og det var irritationen over det, der udgjorde startpunktet for det lille erhvervseventyr Assemblage, der i begyndelsen havde navnet »Canvasdropr«.

Programmet sat på prøve

Christian Rasmussen havde med sin baggrund i andre iværksætterprojekter og sin uddannelse som softwareingeniør fra DTU kreeret en prototype på et program, der kunne løse det problem, han følte, der var med at dele billeder med sine venner på nettet. Han præsenterede konceptet for Cathrine W. Andersen, og hun så straks mulighederne i det. Så store muligheder, at hun endte med at springe fra den kandidatuddannelse, hun ellers var i gang med at bygge oven på sin bachelor i Business Culture, som hun havde fra CBS.

Det nye makkerpar valgte, at de med det samme ville sætte programmet på prøve.

»Det første, vi gjorde, var at bestille nogle billetter til Hong Kong og Sydkorea samt at få produceret 50 kilo nøgleringe med logo. Dem delte vi ud på universiteter derovre, og på den måde fik vi folk til at prøve produktet. Det skaffede os den feedback, vi havde brug for,« siger Cathrine W. Andersen og tilføjer:

»Gennem hele processen har vi brugt meget feedback fra brugere til at forme produkterne. Men samtidig har vi haft en klar produktretning. Vi vidste dog godt, at der skulle udvikles. Feedbacken gav os retningen.«

Tilbage i Danmark begyndte tingene at gå den klassiske vej for opstartsvirksomheder. Produktet tog mere og mere form. Et par tidlige investorer, business angles, meldte sig på banen, og det var nok til at holde hele projektet flydende i lang tid, da det stadig kun var de to stiftere, der var involveret.

I 2013 valgte de at forny konceptet – nyt navn, nyt look. Det skete i forbindelse med, at flere og flere brugere brugte systemet, og at kursen nu var sat mod en betalingsmodel for systemet, der ellers havde været gratis for alle brugere.

Overraskende satsning

Og så valgte de at foretage en produktmæssig satsning, som kom bag på mange. En satsning, der muligvis var afgørende, når det kom til at få udbredt det til så mange brugere som muligt.

»Vi prøvede at lave én samlet løsning med flere funktioner, men endte med at branche det ud i forskellige produkter. Det var en rigtig god idé i forhold til vækst. Det betød, at vi kunne vokse i forskellige vertikaler (retninger, red.). Vi så værdien i, at folk, der har et par sekunder til at se din side og produkt, lynhurtigt kunne se og forstå produktet,« siger Cathrine W. Andersen og tilføjer:

»Det fik vi indledende kritik for. Folk spurgte: Hvorfor gør I det? Er I helt tossede? Men vi fulgte vores mavefornemmelse, og det virkede. Det har vi så senere hen fået rigtig god tilbagemelding på. Både fra investorer, kunder og brugere.«

Assemblage blev stille og roligt et kendt navn i teknologiverdenen. Og når det sker, kan man komme til at fange IT-kæmpernes opmærksomhed. Det var også det, der skete her, men det var ikke ensbetydende med, at de to unge danskere blev benovede. De holdt hovedet koldt, da Cisco tog kontakt til dem.

»Vi er blevet kontaktet før af andre store virksomheder i samme branche. Så vi var faktisk helt kølige. Vi sidder jo helt inde i vores egen verden, og så tror vi virkelig på vores eget produkt og strategi. Vi var nået til et punkt, hvor vi følte, at det her virkelig var sprængfarligt – mange var interesserede i det. Vi fik ofte henvendelser om potentielle investeringer. Men vi ville gerne vente på det helt rigtige,« fortæller Cathrine W. Andersen og tilføjer:

»Og så tog vi beslutningen om at sælge. Tidspunktet var rigtigt. Det var ikke, fordi vi gik og rystede i bukserne over potentiel konkurrence fra de store, men man må også være realistisk.«

Må se virksomhed blive opløst

Der blev givet håndslag på en aftale, og nu må Cathrine W. Andersen og Christian Rasmussens så se deres virksomhed blive opløst og funktionerne lagt ind i Ciscos produktportefølje. Men det er ikke ensbetydende med, at eventyret slutter her.

Begge de unge iværksættere fortsætter deres arbejde i Ciscos danske afdeling. I første omgang med at integrere deres eget system, men herefter i stillinger, hvor de kan få lov til at udvikle systemer inden for deres spidskompetence – faciliteringen af samarbejde mellem brugerne.

En rejse, der begyndte for tre år siden, har taget et skarpt sving for Cathrine W. Andersen og Christian Rasmussen – men den ser langtfra ud til at være slut.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen