Berlingske Business

Unge iværksættere vil skabe en ren succes med vaskerigigant

Washa
Iværksættervirksomheden Washa med Karim Ben M'Barek, Max Børglum Stripp og Jannick Christensen. Foto: Liselotte Sabore

Er du træt af snavsetøj, kan du med en danskudviklet app få renset dit tøj. Med en investering fra vaskerigiganten Berendsen sætter en ung iværksættervirksomhed nu tryk på vaskeprogrammet.

Digitale koncepter, der skal gøre hverdagen lettere, stormer frem på iværksætterscenen. Og nu kan selv dit vasketøj ordnes online. Via en app og hjemmeside tilbyder iværksættervirksomheden Washa både vask og rens af snavsede klæder, som de henter og bringer inden for 48 timer.

På halvandet år har virksomheden vasket 30 ton tøj for mere end 10.000 private kunder og er blevet præmieret til en række iværksætterkonkurrencer. Heriblandt med en førsteplads til Nordic Startup Awards.

Med en ny investering fra Berendsen sætter de tre stiftere bag nu yderligere fart på tøjvasken. Blandt andet ved hjælp af adgang til Berendsens svanemærkede faciliteter i Kastrup.

q

Aftalen mellem de to vaskefirmaer forhindrer iværksætterne i at oplyse præcis hvor mange penge, Berendsen har skudt i vaskeriet. Men Washas adm. direktør, Karim Ben M’Barek, er efter eget udsagn »meget tilfreds med investeringen«.

»Berendsen er en stor koncern, som er etableret i femten lande. Så det er ikke et lille beløb, men majoriteten ejer vi stadig selv,« siger han.

I Berendsen ønsker landechef Torben Gelineck heller ikke at gå i detaljer. Han oplyser dog, at der er givet plads til muligheden for flere investorer i fremtiden, og at der er taget højde for Washa-stifternes ambitioner.

»For os er det historien om den her gamle vaskekone, som ser nogle unge drenge med energi og drive, der kan noget nyt. I Berendsen er vi gode til at servicere andre virksomheder, men over for private forbrugere er der ting, vi stadig ikke kan. For eksempel i form af apps og synlighed på nettet. Det kan de her gutter,« siger Torben Gelineck.

Fra idé til virkelighed

Ideen til Washa opstod, da Karim Ben M’Barek endnu engang stod i sin vaskekælder på Amager og vaskede tøj midt om natten. Med bygningens bookingsystem bestående af cylindere, som skulle låses fast på en plade med datoer, var det ofte svært at sikre sig en fornuftig tid uden for arbejdet.

Til sidst blev nattevaskeriet så irriterende for Karim, at han på nettet undersøgte, om han kunne finde et andet sted eller få sit vasketøj hentet. Det kunne han ikke, men ideen til Washa var født.

Sammen med to venner fra barndommens fodbold i Taastrup, Jannick Christensen og Max Børglum Stripp, stiftede Karim i 2014 vaskevirksomheden, som i begyndelsen blev drevet i Jannicks egen lejlighed.

»Det var en helt simpel hjemmeside, og vi havde ikke den store markedsanalyse. Vi sprang bare ud i det, og så handler det også, om der var efterspørgsel,« siger Karim, som før Washa arbejdede for iværksættervirksomhederne Drinkster og Autobutler. Både han og de to øvrige stiftere med baggrund i kundeservice og IT forventede oprindeligt, at kunderne ville vise sig i form af unge. Prisen var derfor fra begyndelsen sat lavt, men det viste sig hurtigt, at det i højere grad var økonomisk mere velpolstrede men tidspressede karrierefolk og børnefamilier, som hilste konceptet velkommen.

Bestillingerne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem vask og rens, og selv om alle i princippet kan vaske sit eget tøj, er Washa ikke bange for at mangle kunder. Virksomheden fokuserer i stedet på at skabe tryghed hos forbrugerne. Blandt andet ved selv at hente og bringe vasketøjet med hjælp fra virksomhedens to fuldtidsansatte chauffører.

Washas i øjeblikket største udfordring er derfor ifølge Karim Ben M’Barek at forudse trafikken, undgå køer og nå frem til tiden. Konkurrenterne, mener han, er hængt til tørre.

»Nu hvor vi er partner med Berendsen, er vi de eneste, der har nordisk svanemærke, og vi er de bedste til at vaske tøj. Der er ikke nogen, der er bedre. Det vil være umuligt, medmindre de opfinder en helt ny teknologi,« siger han.

10BUSzara.jpg

Penge til udvikling

Han understreger dog, at Washa ikke hviler på laurbærrene. Pengene fra Berendsen skal nu bruges på at udvikle virksomhedens online-platform yderligere ved at gøre den mere tilgængelig og lettere at bruge. Samtidig er en række nye tiltag på vej, blandt andet i form af en abonnementsordning.

Derudover har Washa planer om at udvide forretningen fra hovedstadsområdet til andre større danske byer. Og derfra også til udlandet.

»Med investeringen burde der være til en god begyndelse, og vi håber at kunne åbne i Storbritannien. Visionen er at blive de største i Europa. Drømmen er USA,« siger Karim Ben M’Barek.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen