Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Unge danskere skal sælge god idé til Walmarts 2,3 millioner ansatte

16BUSPix-Merete-og-Nikolaj-.jpg
Merete Nordvik Larsen og Nikolaj Pajkovic fra det danske tech-firma Clocal IT har udviklet en helt ny type betalings- og serviceløsning, der kan blive en eksportsucces. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Det danske firma Glocal IT er blevet udvalgt til at skulle pitche en betalings- og serviceløsning for den kæmpestore amerikanske detailkæde Walmart.

Merete Nordvik Larsen og Nikolaj Pajkovic fra det danske IT-firma Glocal IT skal inden længe til USA for at præsentere en god idé for detail­giganten Walmart.

»Vi har næsten haft for travlt lige nu til at have tid til at være nervøse, over vi skal pitche for Walmart, men det er da helt vildt,« konstaterer Nikolaj Pajkovic

Ændrede forbrugsvaner og stigende internethandel har sat detailindustrien under pres, og det har fået Walmart til at igangsætte en proces for at finde IT-virksomheder, der med nye og innovative løsninger kan skabe en bedre kundeoplevelse og øge salget i detailbranchen.

Walmart har selv organiseret den åbne konkurrence, hvor i alt 250 startups indsendte deres tech-løsninger og tech-innovationer til firmaet. Omkring 25 er blevet udvalgt til at få foretræde for omkring 100 fra Walmarts ledelse ved et event i hovedkvarteret i Arkansas, der så skal koge aspiranterne ned til fem. Deres løsninger og initiativer skal så afprøves i Walmarts butikker.

»Jeg sad bare og browsede lidt rundt omkring og stødte på en artikel fra Forbes, hvor der stod, at Walmart ledte efter innovative IT-løsninger. Så søgte vi og er naturligvis meget glade for, at vi er kommet blandt de udvalgte,« fortæller Merete Nordvik Larsen, som er den anden stifter af Glocal IT.

Regrained

Den løsning, som Glocal IT er blevet udvalgt til at pitche, hedder TapAssist og er en tabletbaseret platform, der skal gøre livet lettere for salgsassistenten på gulvet.

»Assistenten vil i fremtiden være mere mobil og ikke længere gemme sig bag et kasse­apparat. De vil derimod være ude blandt kunderne og gennem vores tablet-løsning have direkte adgang til informationer, der sikrer en optimal kundeservice og fremmer salget,« siger Merete Nordvik Larsen.

Den teknologiske udvikling og brugen af smartphones betyder, at kunderne i dag har langt mere viden om for eksempel konkurrenters priser, anbefalinger fra andre kunder og dybere produktinformationer end butiksassistenterne, og det gør det svært at yde en god service.

»TapAssist er en forbindelse mellem online- og offline-kanalen, hvilket i høj grad er vigtigt for en butiks overlevelse i fremtiden,« tilføjer Nikolaj Pajkovic.

En stor chance

Glocal IT har været i gang siden 2013 og har fået støtte fra Innovationsfonden. Samarbejdet med Walmart ser de to stiftere som en stor mulighed for at kunne ekspandere internationalt i et detailmarked, der er under hastig udvikling.

»Vi vil meget gerne skalere internationalt, da løsningen er udviklet til det. Men vi har begrænsede ressourcer, så vi håber på, at der er nogle større investorer, der vil løfte os op på et højere niveau,« Nikolaj Pajkovic.

12BUSJakkes-t-2-143409.jpg

Selv om der også er 24 konkurrenter med til det forestående møde med en af detailbranchens helt store giganter, er de to iværksættere rimeligt fortrøstningsfulde, hvad angår deres chancer:

»Ærligt talt så tror jeg faktisk, at vi bliver valgt – vi har et rigtigt godt produkt,« siger Merete Nordvik Larsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen