Berlingske Business

Udenlandske investorer retter blikket mod danske iværksættere

Direktør Jannick Nytoft for DVCA.
Direktør Jannick Nytoft fra DVCA. Foto:

Udenlandske venturefonde retter i stigende grad blikket - og store beløb - mod den danske iværksætterscene. Det skubber til janteloven og åbner for større danske projekter.

Den fremadstormende danske opstartsvirksomhed Falcon Social har netop løftet sløret for et kapitalindskud på 112 mio. kroner. Et sjældent højt beløb på den danske startup-scene ifølge Jannick Nytoft, administrerende direktør i DVCA, den danske forening for venture- og kapitalfonde, samt private investorer:

»100 millioner kroner-klassen er stadig ikke noget, vi ser hver dag - eller kvartal,« siger Jannick Nytoft og tilføjer: »Men i de seneste år er risikoappetitten og lysten til at investere steget. Der har været gode danske IT-succeser, som Trustpilot og Vivino, og også en del biotech-succeser.«

Han bakkes op af formanden for Dansk Iværksætter Forening, Christian Walther:

»At virksomheder får trecifrede millionbeløb fra venturefonde er ret nyt på den danske scene. Og når de nu kommer på scenen, vil det næsten altid være, når nogen fra udlandet allierer sig med et dansk ventureselskab,« siger Christian Walther.

Bag pengene til Falcon Social står da også tre fonde i form af danske NorthCap Partners, tyske Target Partners og hollandske Prime Ventures.

Sidstnævnte står for den største del af kagen. Ifølge Thomas Weilbye Knudsen, som er ledende partner i NorthCap Partners, skyldes en stor del af æren for den samlede investering, at Falcon Social ekstremt tidligt har bevist sit internationale potentiale.

Og ifølge Christian Walther er det vigtigt, at udlandet er ved at få øjnene op for, at danske virksomheder kan levere succeshistorier.

»Når andre iværksættere ser, at man kan få beløb i den her størrelse, motiverer det. Der bliver skubbet lidt til hele janteloven. Nu kan man tillade sig at have et projekt, der ikke bare skal bruge tre, syv eller ti millioner, men 100 for at kunne flyve,« siger Christian Walther og tilføjer:

»Den størrelse har tidligere ikke været nemt at snakke om. Investorerne kan godt lide, at det er stort, men de er jo også bange for storhedsvanvid. Men vi har brug for nogle af de store projekter i Danmark. Dem som virkelig kan skabe arbejdspladser og rykke ved noget.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen