Berlingske Business

Træk støtten til afrika-børn fra i skat

Træk støtten til afrika-børn fra i skat - 1

Fradrag, når der gives en skilling til en god sag som Danmarks Indsamlingen, afhænger af, om bidragsyderen er en privat person, erhvervsdrivende eller et selskab. Læs reglerne her.

Lørdag var den store indsamlingsdag for Danmarks Indsamlingen, som er en indsamling til fordel for fattige familier i Afrika.

Indsamlingen har stået på i hele januar måned og fortsætter et stykke tid endnu.

Der har også tidligere været store landsindsamlinger, og hver gang opstår spørgsmålet, om et ydet bidrag kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Og den praktiske hovedregel er, at der er fradrag for ydede bidrag. Reglerne er imidlertid forskellige, afhængig af om bidragsyderen er en privat person, en erhvervsdrivende eller et selskab.

Det teoretiske udgangspunkt er, at en gavegiver ikke kan få skattefradrag for en gave, uanset hvem gaven er givet til.

Der imidlertid to vigtige undtagelser. For det første er der en særlig lovhjemmel til fradrag for gaver til almenvelgørende eller almennyttige foreninger m.v. Dernæst kan der være skattefradrag, hvis gaven er ydet ud fra en erhvervsmæssig begrundelse.

Særlig hjemmel

Efter ligningslovens § 8 A har såvel personer, virksomheder som selskaber fradragsret for gaver, som ydes til almenvelgørende eller almennyttige organisationer.

Det er en forudsætning for fradrag, at gaven er ydet til en organisation, som er godkendt af skatteministeren.

Dansk Røde Kors, Unicef, Folkekirkens Nødhjælp og Læger Uden Grænser er f.eks. alle godkendte af skatteministeren. Herudover gælder der visse beløbsgrænser - henholdsvis minimum og maksimum - for fradrag.

Gaven til den enkelte institution skal i indkomståret udgøre mindst 500 kr., men beløbsgrænsen kan opfyldes ved flere gaver, som tilsammen udgør mindst 500 kr.

Dernæst er der ikke fradrag for de første 500 kr. Og endelig er der et maksimum for fradragets størrelse. For indkomståret 2009 er det på 14.500 kr.

Det betyder, at hvis der i 2009 ydes gaver til godkendte organisationer med i alt 15.000 kr., kan der opnås maksimum fradrag med 14.500 kr. Ægtefæller kan hver for sig opnå et fradrag på 14.500 kr.

Erhvervsmæssig begrundelse

For personligt erhvervsdrivende og selskaber kan gaver fratrækkes, hvis der er en erhvervsmæssig begrundelse for gaven.

Og så kan hele gaven – altså uden beløbsbegrænsning - fratrækkes som en driftsomkostning.

Det vil typisk være aktuelt, når virksomheden opnår en reklameværdi som modydelse for gaven. Reklamen kan f.eks. opnås ved at virksomhedens navn bliver trykt i materiale for den modtagende organisation, eller ved skiltning eller lignende.

Hvis bidraget blev givet i forbindelse med TV-indsamlingen lørdag, er reklamebetingelsen opfyldt, hvis firmanavnet blev vist på rulleteksten i løbet af udsendelsen.

Det er vigtigt, at der opbevares dokumentation, dels for at gaven er ydet, men også for at virksomheden har opnået reklameværdi, f.eks. hvordan reklamen er opnået og i hvor mange tilfælde virksomhedens navn er nævnt i brochurer eller lignende.

Fradrag ud fra et reklamesynspunkt forudsætter, at der er et fornuftigt forhold mellem gavens størrelse og den opnåede reklameværdi.

Det må dog antages, at alle personligt erhvervsdrivende og selskaber får godkendt fradrag for gaver til Danmarks Indsamlingen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen