Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Telefonregningen skrumper med mobilen

Mindre firmaer kan høste besparelser ved at skifte fastnet ud med rene mobile løsninger.

Sig farvel til fastnet-telefonen i firmaet - og gå rent mobilt. Med den øvelse kan små og mellemstore virksomheder reducere omkostningerne til telefoni i virksomheden med omkring 20 procent.

Sådan lyder vurderingen fra teleeksperter, som ErhvervsBladet.dk har talt med.

De peger på, at der i mindre virksomheder, som har eksisteret en række år, typisk er koblet flere fastnet – eller analoge - linjer op, der sjældent eller aldrig anvendes. Medarbejderne har ganske enkelt taget mobilen i brug i stedet og har måske helt glemt, at det pågældende nummer eksisterer.

- For rigtig mange mindre virksomheder kan der være besparelser at hente ved at skille sig af med fastnettelefonerne og vælge en mobil løsning. Hvor store besparelserne bliver, afhænger naturligvis af, hvor meget man ringer, og om det er til mobiltelefoner eller fastnet, siger teleanalytiker og direktør i konsulentvirksomheden Netplan, Torben Rune.

Han tilføjer, at virksomhederne naturligvis skal overveje, om de har særligt behov for en fastnetlinje eksempelvis til firmaets alarmsystem eller fax.

For mange telelinjer

Gennemsnitsfordelingen er ifølge teleanalytikeren i dag, at halvdelen af den udgående trafik går til mobiltelefoner, og her er der besparelser på omkring 20-25 procent at hente på trafikken, mens omkostninger til nyt udstyr skal modregnes.

Har virksomheden uanset om den er lille eller stor eksisteret i mere end ti år, vil der ifølge seniorkonsulent, Asger Villund fra konsulentfirmaet Devoteam Consulting, typisk være et overtal af telelinjer på 10-20 procent.

- Mange virksomheder har medarbejdere, som både har fastnet- og mobiltelefon, og som derfor ofte laver permanent viderestilling til mobilen, fordi de ikke kan finde ud af at administrere to numre. Det medfører, at virksomheden selv ender med at betale for opkaldet, siger Asger H. Villund.

Hos Devoteam Consulting har man gennem årene lavet undersøgelser af, hvornår det kan betale sig at skifte sine fastnettelefoner ud med mobile løsninger i virksomheder.

- For seks år siden ville det have været dyrere, for fire år siden ville skiftet have været neutralt på omkostningssiden, mens der i dag er penge at spare på at gå rent mobilt. Du kan få omkring fire mobilabonnementer for en analog ydelse årligt, ligesom det trafikmæssigt ofte er billigere at ringe fra mobil til mobil.

- Desuden er en stor del af udgående trafik typisk til mobiltelefoner, siger Asger Villund om undersøgelserne, der er foretaget i et lidt større segment end de mindre virksomheder, men som ifølge chefkonsulenten i mange tilfælde også vil gælde for det mindre segment.

Tjek detaljerne

Teleeksperterne råder virksomheder til jævnligt at se deres teleløsning efter i sømmene og vurdere, hvilke besparelser de kan høste ved at lægge løsningen om. Hos online mobilmagasinet Mobilsiden.dk peger chefredaktør John G. Pedersen netop på, at virksomhederne skal passe på med at binde sig til teleaftaler over flere år - og for mange tillægsydelser.

- Priserne og mulighederne ændrer sig hele tiden, så man kan ende med en dyr løsning, hvis man binder sig for længe. Generelt kan tillægsydelser og services være svære at gennemskue - og ligne en fantastik aftale på overfladen uden at være det, siger han og råder virksomheder til at regne den slags tilbud grundigt igennem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen