Berlingske Business
17:41God weekend

Sushi-dronning: Vi har for få kvindelige iværksættere

Kvinder har lige så mange idéer og drømme om at starte egen virksomhed som mænd, men de har sværere ved at springe ud i det, mener Letz Sushi-stifter og business angel Louise Ertman Baunsgaard. Hun vil fremover bruge en stor del af sin tid på at hjælpe kvindelige iværksættere.

Sommeren 2017 har været usædvanlig for 42-årige Louise Ertman Baunsgaard. Ikke på grund af det dårlige danske sommervejr, men fordi hun for første gang i 14 år har haft en ferie, hvor hun ikke er vågnet op hver morgen med følelsen af at stå med et stort ansvar.

I juni i år solgte Louise Ertman Baunsgaard sin andel af sushi take-away-kæden Letz Sushi til Lars Larsen Group og trådte tilbage som bestyrelsesformand og helt ud af bestyrelsen for den virksomhed, hun stiftede i 2003.

»Det er første sommerferie, hvor jeg har haft fire uger uden ansvar. Det har jeg virkelig nydt,« siger Louise Ertman Baunsgaard.

Afskeden varede et år

Afskeden med Letz Sushi har været undervejs et stykke tid. I efteråret 2016 overlod Louise Ertman Baunsgaard posten som administrerende direktør til Anders Barsøe og helligede sig posten som bestyrelsesformand i Letz Sushi.

Men efter knap et år som bestyrelsesformand føltes det ifølge Louise Ertman Baunsgaard »rigtigt« helt at forlade virksomheden og i stedet koncentrere sig om at investere i opstartsvirksomheder som business angel, og om at få sin coaching virksomhed Ertman.dk og sin nye virksomhed Stressambassadøren op at flyve.

BoostSplit

»Jeg interesserer mig rigtigt meget for iværksætteri. Jeg har en masse erfaring at dele ud af, og jeg har allerede hjulpet flere iværksættere på sidelinjen som mentor og coach. I al den tid, jeg har arbejdet med Letz Sushi, har jeg fundet ud af, hvor utroligt vigtig sparring er. Man skal passe på, at man ikke kommer til at sidde alene med de svære beslutninger, men sørger for at opsøge nogle, man kan tale med,« siger Louise Ertman Baunsgaard, der for knap et år siden uddannede sig som coach og gennem sin tid som iværksætter både har benyttet sig af et advisory board, en bestyrelse og egentlig coaching.

Når det handler om coaching og støtte brænder Louise Baunsgaards hjerte især for at hjælpe kvindelige iværksættere.

»Vi mangler kvindelige iværksættere, og jeg tror, det er, fordi der ofte skal flere overvejelser til, før en kvinde forlader sit job og starter egen virksomhed op. Der skal god coaching til for at få kvinder til at springe ud i det,« siger Louise Baunsgaard, der er mor til tre børn, som hun har fået, mens hun byggede Letz Sushi op.

 

»Mange kvinder tør ikke tage skridtet, især hvis de har familie. Evnen er der, lysten er der, men de bliver bremset af, at der er mange ting, der skal gå op, det familiære, økonomien, og så kommer der også ofte en manglende tro på sig selv. Mænd tænker ikke på samme måde, men kaster sig bare ud i det og løser det hen ad vejen. Derfor kan kvinder have brug for ekstra hjælp til at komme i gang,« siger Louise Ertman Baunsgaard.

BM

Hun kastede sig selv ud i livet som iværksætter som 27-årig, inden hun havde fået børn.

Idéen til Letz Sushi fik Louise Ertman Baunsgaard i 2002, da hun som 27-årig holdt orlov fra sit job inden for salg og marketing i IT-branchen for at rejse rundt i Australien.

Boost_mish

I Sydney blev hun fascineret af storbyens mange sushi-restauranter, som gjorde en dyd ud af at eksperimentere med ingredienserne og samtidig sælge billig sushi.

Vel hjemme igen brugte hun al sin fritid og en del af arbejdstiden i den IT-virksomhed, hvor hun var ansat, på at bane vejen for at realisere sin drøm. Hun gik på et kommunalt iværksætterkursus, udarbejdede et koncept og en marketingstrategi for en kæde af sushi-butikker, fandt frem til en sushi-kok, som kunne tage sig af det praktiske omkring at starte en restaurant op, og fandt et egnet lokale til den første sushi-restaurant på Ndr. Frihavnsgade på Østerbro.

»Jeg vidste ikke noget om at lave sushi, men jeg er god til at udvikle koncepter og til marketing. Så allerede fra start var planen, at Letz Sushi skulle blive til en kæde,« siger Louise Ertman Baunsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet
BM
Louise Ertman Baunsgaard, stifter af Letz Sushi Foto : Thomas Lekfeldt

Jysk-milliardær bliver medejer

I marts 2003 slog hun dørene op til den første restaurant, og siden er det gået slag i slag med åbning af nye restauranter. I 2013 var også året, hvor Letz Sushi fusionerede med den underskudsgivende sushikæde Dondon, som var ejet af Jysk-ejer Lars Larsens søn Jacob Brunsborg. Kæden fortsatte under Letz Sushi-navnet med Louise Ertman Baunsgaard som adm. direktør, mens Lars Larsen Group fortsatte som forretningspartner med Jacob Brunsgaard i kædens bestyrelse.

Siden er kæden vokset fra 13 til 16 restauranter, fortrinsvis i hovedstadsområdet og i Aarhus. Samtidig har kæden investeret kraftigt blandt andet i moderne industrielle køkkener og lagt planer for yderligere ekspansion.

»Målet med at fusionere var at fordoble forretningen og dermed vokse endnu hurtigere,« forklarer Louise Ertman Baunsgaard.

BM

En af konsekvenserne af vækststrategien har været, at Letz Sushi de seneste år har afleveret regnskaber med blodrøde tal og haft brug for yderligere kapital.

»Før fusionen tjente vi rigtigt gode penge, men det skal ikke være en hemmelighed, at restaurationsbranchen er en rigtigt hård branche, og at det koster penge at bygge en takeway-kæde op, blandt andet på grund af investeringer i centralkøkken til produktion til detailsalg,« siger Louise Ertman Baunsgaard.

I takt med, at Letz Sushi blev en stadig mere etableret virksomhed, gik en gruppe medarbejdere sammen med fagforbundet 3F for at få en overenskomst på arbejdspladsen. Louise Ertman Baunsgaard ønskede ikke en overenskomst som eneste sushikæde i branchen, og grunden til en langvarig konflikt med fagforeningerne var lagt. Konflikten blev først endeligt løst denne sommer, da 3F og Letz Sushi meddelte, at de havde indgået overenskomst få dage efter, at det kom frem, at Lars Larsen Group havde overtaget kæden 100 procent.

Artiklen fortsætter under billedet
BM
Louise Ertman Baunsgaard, stifter af Letz Sushi Foto : Thomas Lekfeldt

En fremtid som business angel og coach

Undervejs i processen begyndte tanken om at overlade roret til en ansat direktør og selv lave noget andet, at brede sig. I efteråret 2016 stoppede Louise Ertman Baunsgaard som direktør for at hellige sig bestyrelsesarbejdet.

»Det store spørgsmål, jeg har stillet mig selv, er, om jeg skulle blive i virksomheden. Det sidste år har jeg været arbejdende bestyrelsesformand, men jeg har kunnet mærke, at lysten til at prøve noget andet har været der. Men det har været svært at slippe Letz Sushi, det var jo min baby, og det har været svært for mig at sige, at jeg gjorde noget andet, når jeg stadig var involveret i virksomheden,« siger Louise Ertman Baunsgaard.

Hun vil nu vil bruge en del tid på at udvikle sin coachingvirksomhed og virksomheden Stressambassadøren, der har som vision at gøre danske arbejdspladser stressfri ved at tilbyde en forebyggende stress-uddannelse.

Derudover arbejder Louise Ertman Baunsgaard på at etablere sig som business angel med en portefølje af virksomheder.

»Men det tager tid at opbygge, for jeg vil kun investere i virksomheder, hvor jeg tror på idéen og især menneskene bag,« siger Louise Ertman Baunsgaard, der også har arbejdet som mentor og coach for iværksættere i Helsingør Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet
BM
Louise Ertman Baunsgaard, stifter af Letz Sushi Foto : Thomas Lekfeldt

Louise Ertman Baunsgaard vil ikke helt afvise, at hun en dag igen vil kaste sig ind på fuld tid i en ny virksomhed. Det bliver bare ikke lige nu.

»Jeg har selvfølgelig også været igennem en personlig udvikling, og det har også haft betydning, at jeg har fået tre børn undervejs, og at jeg har en mand der rejser meget. Jeg er meget optaget af at få balance i mit liv og nyder også indtil videre ikke at skulle leve op til det ansvar, det er at stå i spidsen for en virksomhed,« siger Louise Ertman Baunsgaard.

Læs mere og tilmeld dig Business Boost - Danmarks nye store iværksætter-konkurrence - her.

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen