Berlingske Business

Superiværksætter: Venturefonde har fejlet

30BUSPix-Rosendahl.jpg
Den succesfulde serieiværksætter Henrik Rosendahl langer kraftigt ud efter venturefondene fra sit domicil i Napa Valley i Californien. Foto: Jonas Vandall

I USA tales der om, at venturefonde har en forfejlet forretningsmodel. Afkastene er da også udeblevet i Danmark, hvor Vækstfonden har påvist et tab på 20 ud af hver 100 investerede kroner i de danske venturefonde fra 1998 til 2013.

Der er noget galt i det maskineri, der er den største finansieringskilde for iværksættere – de såkaldte venturefonde. Det mener den succesfulde serieiværksætter Henrik Rosendahl, som fra sin nuværende base i San Francisco-området investerer sin egen formue i IT-projekter, han tror på og kan bidrage til med viden og erfaringer fra egne virksomheder.

Hans kritik kan sammenfattes sådan:

Venturefondene laver ikke afkast til investorerne.

Iværksætterne risikerer at miste kontrollen over deres eget projekt.

Fondene er med til at puste en ny aktieboble op.

Fondsforvalterne er de eneste, der er sikre på gevinst.

Henrik Rosendahls bredside mod venturefondene har baggrund i hans 21 år som iværksætter, rådgiver og – efter overskud på en række succesfulde IT-virksomheder –– nu privat investor i Silicon Valley.

Til BM Business / Scanpix

Hans kritik er rettet mod selve kernen i en venturefond, hvor princippet er at investere i eksempelvis ti virksomheder for at satse på, at en eller to af dem kommer til at betale hele gildet. Dermed er fonden tvunget til at satse så hårdt på den eller de mest lovende i deer, at dels udvandes grundlæggerens andel, dels hældes de resterende virksomheder ud med badevandet, selv om de måske kunne være blevet til noget i mindre skala.

»Som entreprenør fatter du simpelthen ikke langtidskonsekvensen af aftalerne. En advokat forklarer dig juraen, men du kan ikke se, at der er skrevet et manuskript, så venturefonden opnår en majoritet og får kontrol med virksomheden og den retning, den tager,« siger Henrik Rosendahl.

Byline foto Business journalist Carsten Steno

Smadret forretningsmodel

Efter hans mening er venturefondenes og iværksætternes mål ikke sammenfaldende »på trods af, at vi bliver tudet ørerne fulde af det modsatte.«

»Enhver entreprenør bør forstå, at de ikke er der for at hjælpe dig, men for at hjælpe sig selv. Herude er man begyndt at tale om, at det er en »broken business model«,« siger han.

Et tænkt eksempel kan være en fond, der investerer 100 mio. kr. i ti virksomheder. Hvis fonden skal have et afkast – en hurdle rate – på ti pct. om året, og fondsforvalterne skal have to pct. årligt uanset hvad, så skal de ti virksomheder give et afkast på i alt 279 mio. kroner efter ti år.

Men med et ejerskab på 25 pct. skal den eller de succesfulde af virksomhederne udløse en gevinst ved den såkaldte exit – børsnotering eller salg – på 1.117 mio. kroner for at opfylde kravet. Eller eksempelvis 372 mio. kroner i hvert af tre selskaber, der får succes. Men ifølge Henrik Rosendahl udløser den gennemsnitlige exit kun omkring en tredjedel af det beløb.

»Og så er et afkast på ti pct. endda ikke meget. Risikoen i venture er kæmpestor, så afkastet burde være 30 pct., og så ser det meget værre ud,« siger han og udddyber:

»Det er helt skævt, at en forvalter får et årligt fee på to pct., uafhængigt af hvor godt de gør det i den pågældende fond,« siger Henrik Rosendahl.

Iværksættergejsten vender tilbage til Danmark

Millioner i lærepenge

Flertallet af venturefonde har over en længere årrække ikke engang kunnet tilbagebetalt det investerede. Vækstfonden med speciale i iværksættere har analyseret 445 investeringer foretaget af 32 venturefonde forvaltet af 15 forvaltere i perioden 1998-2013. Resultatet er, at 20 ud af hver 100 investerede kroner er tabt.

»Vi har hele tiden vidst, at det var risikofyldt og ville koste mange penge. Det har det også gjort. Nu er vi 16 år senere. Vi kan se, at det har kostet, men der er sket meget positivt på markedet. Der er nu færre og væsentligt bedre venturefonde, der er flere penge, og de investerer i færre virksomheder – og så er de bedre i stand til at skabe værdi ude i virksomhederne,« siger direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt.

Fonden har beregnet, at den lige nu har fået 750 mio. kroner mindre tilbage, end den har investeret.

»Man kan i tilbageblik ærgre sig over, at vi ikke kunne slippe med en mindre sum i lærepenge. Men det kostede også voldsomme beløb at løbe Silicon Valley i gang. Vi kan på den måde sige, at det har kostet flere 100 mio. kroner at »oplære« os selv og de gode forvalterteams,« siger Christian Motzfeldt.

I forhold til kritikken af forvalternes honorarer vurderer han, at de får mere i USA end i Europa, hvor der er skrappere krav til dem.

»Men jeg er enig i, at det er den vej, man skal gå. Gøre det mere afhængigt af performance. Det er hele tiden vores udgangspunkt, når vi forhandler aftaler, at honoraret skal være stærkt betinget af performance. Forvalterne skal selvfølgelig leve undervejs, men de skal først have det rigtig godt, når de har leveret positive resultater til investorerne. Som det er nu, har ventureforvalterne levet rimeligt på trods af, at de har leveret dårlige afkast til investorerne. Investorerne har betalt gildet, og det gør, at de er blevet betænkelige ved denne industri,« siger Christian Motzfeldt.

Til BM

For høj gearing

Henrik Rosendahl mener, at selve konstruktionen med at jagte det helt store afkast fra en eller to virksomheder ud af en større samling får venturefondene til at pumpe overdrevent mange penge i de udvalgte.

»De gearer det så hårdt, fordi de skal nå over en mia. dollar i exit – koste hvad det vil. Først efter den forrentning får venturekapitalisterne 80 pct. og venturepartnerne 20 pct. i carry (bonus, red.). Når du laver en Facebook eller en Twitter, så laver alle mange penge. Men dem er der ikke så mange af. Siden 2000 er kun 83 tech startup-firmaer nået over en milliard dollar i markedsværdi ved exit. Men alle de andre laver også en rigtig god løn uafhængigt af, hvordan de forvalter pengene,« siger Henrik Rosendahl.Hvem går det ud over?

»Jeg har svært ved at have ondt af fonde som ATP. De burde vide bedre. Hvorfor bliver de ved, når de ikke har fået deres penge tilbage i de sidste 20 år? Jeg har heller ikke ondt af sådan nogle som mig, fordi vi ved, hvad vi gør. Hvis vi skal bruge fondenes penge, så må vi bare æde det, der følger med. Men jeg har lidt ondt af førstegangsentreprenørerne, som ikke forstår, hvad de går ind til. De risikerer rigtigt hurtigt at miste kontrollen med deres virksomhed, og de bliver økonomisk udvandede. Vi har set nogle supersuccesfulde iværksættere, der er nået over en mia. i værdi ved exit for så at opdage, at de sidder tilbage med kun en-to pct. af virksomheden,« siger Henrik Rosendahl.

Han mener, at investorer som ham selv – såkaldte business angels – har en langt bedre chance for succes, fordi han kun investerer i noget, han ved noget om.

»Selv om jeg indimellem forelsker mig i et team eller en idé, så ved jeg, at jeg skal holde mig fra det, hvis jeg ikke ved noget om det eller ikke har et netværk eller en viden, der kan bidrage. Hvis ikke, så bliver det ren investering, og så ender jeg i samme model som venturefondene,« siger han.

19BUSRune.jpg

Erkender dårlige afkast

Administrerende direktør Jannick Nytoft i brancheforeningen for venturefonde, DVAC, erkender, at afkastene i venturefonde ikke har været gode.

»Historisk har der været problemer med at skabe afkast til investorerne i Europa, men for hver fondsgeneration er afkastet blevet højere og højere,« siger han og påpeger, at dansk ventureindustri alligevel oplever rekordhøje investeringer i øjeblikket.

I forhold til honorarerne til forvalterne oplyser han, at den faste betaling i Danmark typisk er 2-2,25 pct.

»Men man skal huske, at det jo er en forudbetaling af det forventede afkast til at dække de grundlæggende omkostninger i en fond til forvaltere, advokater, konsulenter osv. Det er naturligt, at der er en kamp mellem investorer og fonde om størrelsen. Men hvis de vil tiltrække de dygtigste medarbejdere, er de nødt til at give en konkurrencedygtig løn,« siger han.

05BUSPix-Mathias.jpg

Det kan gøres anderledes

Henrik Rosendahl mener, at fondene kan gøre det anderledes ved ikke at geare investeringerne nær så meget og sætte målet ved exit ned, så flere til gengæld kan opnå det.

»Det er usundt at smide 200 mio. dollar efter en startup. Man kunne lave en venturemodel, hvor målet er en 100 mio. dollar ved exit. Og hvis vi for eksempel investerer to-fire mio. dollar over et par år og sælger for 50 mio. dollar, så er alle glade, og chancen for at gøre det er meget større,« siger Henrik Rosendahl.

Læs om Henrik Rosendahl i portrættet »Investeringsenglen på bjerget top« i Berlingske Business Magasin, der følger med dagens avis til abonnenterne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen