Berlingske Business
09:03Genmab tager teten i grønt C25

Store virksomheder snuser også til innovation i Silicon Valley

05BUSVaekstSilicon-Valley.jpg
Adskillige danske virksomheder er gået i Apples, Ubers og Facebooks fodspor og har søgt inspiration i Silicon Valley. Foto: Robyn Beck/AFP

Det er ikke kun iværksættere, der kan lære noget i Silicon Valley. Store, danske virksomheder er også begyndt at hente inspiration til innovation fra virksomheder i verdens startup-knudepunkt.

Det er andre end iværksættere, der strømmer til verdens største startup-, innovations- og teknologi-knudepunkt, Silicon Valley. De store virksomheder er også kommet med på vognen. Ledere fra store aktører som Mærsk og logistikvirksomheden DSV har hentet inspiration til en mere innovativ forretning i San Francisco.

Som led i en MBA fra DTU Business har de danske ledere besøgt den amerikanske vestkyst for at få et indtryk af områdets opfindsomme etableringsmiljø. Studieturen har fundet sted i samarbejde med det berømte californiske universitet Berkeley, der ligesom Silicon Valley er kendt for sit særlige fokus på innovation.

»I stedet for at bringe professorerne hertil, tager vi vores klasse til Berkeley i en uge. Dels for at følge et program, vi har udviklet sammen med dem, men lige så meget for at opleve hele det innovationsmiljø, man finder i Silicon Valley,« siger Jesper Christiansen, programdirektør ved DTU Business.

30BUSPix-Rosendahl.jpg

Han forklarer, at virksomhedskulturen er kendetegnet ved at være ekstremt forbrugerorienteret.

»Man er rigtig god til at finde nye forretningsområder, som er drevet af ændrede forbrugerbehov. Der er meget »udefra og ind-innovation«, som tager mere udgangspunkt i kundernes ændrede adfærd end i, hvad man måske selv kunne tænke sig at gøre som virksomhed,« siger han og fortsætter:

»Det er ikke for ingenting, at Apple og taxitjenesten Uber begyndte sådan et sted. Eller at Facebook flyttede til området, da det først kom i gang. Virksomhederne er ekstremt fokuseret på, hvad der skal drive den fremtidige forretning.«

Ildsjæle fra hele verden

Som verdens største knudepunkt for innovation og teknologi tiltrækker Silicon Valley iværksættere, ildsjæle og lyse hoveder fra hele verden. Kobler man dem sammen med venturefonde med penge på lommen, får man en region med et væld af nyetablerede virksomheder.

»Hvis man har en idé i Silicon Valley, prøver man bare lykken. Det er min fornemmelse. Folk holder sig ikke tilbage, fordi de lige skal se tiden an, eller fordi de tidligere er gået konkurs med en anden virksomhed. De tænker, at deres idé måske er den næste Facebook eller Google,« siger programleder i DSV Christian Nilaus, som deltog på uddannelsens nyligt afsluttede 17. hold.

US-GOPRO-CAMERA-MAKER-GOES-PUBLIC-ON-THE-NASDAQ-EXCHANGE

Selv om han ikke arbejder fra sine forældres garage, men fra en global transportvirksomhed har han ladet sig inspirere af det californiske startup-miljø. For selv om DSV ikke kommer til at ændre hele sin kultur til et nyt Google, skal innovation tænkes ind i hele organisationen, så de gode ideer får lov til at komme frem. Der skal være plads til at afprøve nye projekter og se, hvad der virker.

»Man skal kravle, før man kan gå, før man kan løbe, og før man kan flyve. Vi forsøger at opsætte en boble, hvor man kan få lov til at agere, som om man var en lille nyetableret virksomhed med et lille team, som er meget omkostningsfokuseret og skal levere noget hurtigt, som enten skal briste eller bære. I Silicon Valley bruges princippet om, at hvis man skal fejle, skal man fejle hurtigt, så man kan komme videre. Og det er en kunst,« siger Christian Nilaus.

Nødvendigt med fornyelse

Han mener, at fornyelse er nødvendig for at være klar til fremtidens konkurrence, og det synspunkt bakkes op af programdirektør Jesper Christiansen fra DTU Business.

»Det er lidt sjovt, at MBA jo egentlig står for master of business and administration. For i virkeligheden kan man sige, at det interessante i dag ikke er at »administrere en business«, men at udvikle den. På langt sigt vækster vi ikke ved at blive ved med at administrere det, vi har, men ved kontinuerligt at udbygge og udvikle nye lønsomme forretningsområder,« siger han.

»Tiden, hvor man udviklede et produkt og levede af det de næste tyve år, findes jo næsten ikke mere. Der er ikke rigtig noget i forretningsverdenen, der i dag er statisk.«

02BUSVækstSkitse_vision.jpg

Selv om det bestemt kan tage lang tid for en større virksomhed som eksempelvis DSV eller Mærsk at omstille og forny sig, vil effekten i kroner og øre som regel også være tilsvarende markant større.

»Det er selvfølgelig vigtigt, at vi som virksomheder konstant er omkostnings- fokuserede, men vi kan kun spare os til vækst et vist stykke tid. Efter det bliver vi nødt til at finde ud af, hvordan vi skaber ny lønsom forretning, som vi kan leve af, og som skaber nye arbejdspladser i fremtiden,« siger Jesper Christiansen:

»De store virksomheder har mindst et lige så stort behov for kontinuerlig innovation, som de små. De bliver også nødt til at finde ud af, hvordan kundebehovene ændrer sig, og hvordan de gearer forretningen til nye vækstområder. Ellers ender områderne måske med at blive overtaget af andre, der har fået nogle nye ideer lidt hurtigere,« understreger han.

A view of people walking in the Facebook main campus in Menlo Pa

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen