Berlingske Business
17:42

Stjernearkitekten Bjarke Ingels: »BIG er mere en kultur end et individ«

09BUSPix-Bjarke-Succeskrite.jpg
I denne uges podcast taler stjernearkitekt Bjarke Ingels med vært Ane Cortzen om pionerånden bag tegnestuens succes. Foto: Thomas Lekfeldt

I det nyeste afsnit af »Succes Kriteriet« fortæller manden bag Bjarke Ingels Group om at bevare pionerånden og om det, der adskiller tegnestuen fra alle de andre i branchen.

Når snakken falder på arkitektur, er navnet Bjarke Ingels ikke til at komme udenom. I en alder af blot 42 år har den verdenskendte arkitekt opnået det, de fleste kun drømmer om. Selv drømte han som ung student om at lave tegneserier, men forældrene sendte i stedet en ansøgning til arkitektskolen på hans vegne.

Det blev startskuddet til succeshistorien om arkitekten, der sidste år blev udnævnt som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer af Time Magazine. I denne uges afsnit af »Succes Kriteriet« kan du høre Bjarke Ingels fortælle om pionerånden bag successen.

»Jeg ved ikke, om mit selvbillede er den frække dreng i klassen. Men vi spørger tit os selv: Hvorfor er det os, der skal lave den her opgave og ikke de andre? Selvfølgelig skal vi svare på kundens umiddelbare behov, men vi er også nødt til at komme ind under huden og identificere nogle problemer, som ingen andre har peget på,« svarer Bjarke Ingels på spørgsmålet om, hvad der adskiller hans tegne­stue Bjarke Ingels Group (BIG) fra de andre.

05BUSPix-Talent-Thorhauge-1.jpg

Han sammenligner det med en god journalist, der ikke bare rapporterer, hvad der sker, men som også stiller kritiske spørgsmål og prøver at få øje på de personer, der ikke står i kø for at tale med pressen.

»Der er forskellige måder at bryde vanetænkningen på. En måde er at stille flere og andre spørgsmål, end man plejer at gøre. En anden er at kigge på de løsninger, man plejer at bruge, og vende dem på hovedet. Vi lavede for eksempel et psykiatrisk sygehus i Helsingør, vi betragtede det som et hotel, hvor man tager hen af lyst og ikke tvang,« forklarer Bjarke Ingels.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes her.

Inden BIG så dagens lys, stiftede Bjarke Ingels og Julien De Smedt tegnestuen PLOT i 2001. Efter fem år splittede de op, men inden da havde de gjort stort indtryk med projekter som VM-Husene i København. Bjarke Ingels etablerede herefter BIG i 2006 og fortsatte med en række af anerkendte projekter. Men efter fem år med mange af de samme mennesker fra PLOT-dagene, besluttede han sig for, at tiden var inde til noget nyt.

Ny medarbejder hver anden uge

»Det er svært at blive voksen, hvis man stadig bor sammen med sin mor og far. Jeg havde lyst til at føle pionerånden igen, så jeg forærede en tredjedel af min virksomhed væk til forskellige partnere, og så tog jeg til New York og åbnede en tegnestue med en af mine gode venner,« fortæller Bjarke Ingels.

De seneste syv år har han boet i New York og bygget BIGs afdeling op fra to til 200 medarbejdere. I alt har tegnestuen 450 medarbejdere fordelt mellem New York og København og 20 byggeprojekter i gang på nuværende tidspunkt.

»Folk spørger, hvordan jeg holder styr på 450 medarbejdere fordelt på to lande. Det tror jeg kun, jeg kan, fordi det er sket organisk. Det svarer til, at jeg har ansat en ny kollega hver fjortende dag,« lyder det fra stjernearkitekten.

Onsdag

Der er meget at holde styr på, hvis man er Bjarke Ingels. Men ved at tage til New York har han givet sine medarbejdere muligheden for at træde til, når han ikke selv har kunnet være tilstede. Han råder derfor andre til at give deres ansatte plads. BIG's drift på tværs af de tre afdelinger i København, New York og London varetages i dag af Sheela Maini, som har været CEO og Partner i snart ti år.

»Det gør, at de, som kommer efter dig, får mulighed for at vokse. Set i bakspejlet har det at tage til New York efterladt nogle roller, som har gjort de partnere, jeg har i dag, stærkere, og vi er blevet i stand til at udvikle os,« forklarer han og uddyber:

»BIG er jo ikke mig med nogle hjælpere. Det er en masse venskaber og lange samarbejder. Og måske er det egentlig mere en kultur end et individ. Vi har et værdigrundlag, som binder os sammen.«

26BUSJakob-Joenck-Ane-Cortz.jpg

Denne uges business angel er Peter Sandberg, som efter en karriere i finansverdenen er sprunget ud som business angel og har foretaget 13 investeringer på bare ét år. Han leder efter start-ups med to stiftere, som arbejder fuldtid med deres projekt og ser gerne de betalende kunder dukke op inden for de første 18-24 måneder.

Til sidst i podcasten giver Nordeas eksperter gode råd til iværksætteriet. I dette afsnit giver Jan Sirich, digital leder i Nordea, sine bud på, hvordan man opbygger et godt arbejdsmiljø.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes her.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen