Berlingske Business

Stemning, inspiration og alt det praktiske

09BUSsoho5.jpg
Kontorfællesskabet Soho og iværksættercafeen Noho gør ekstra meget ud af indretningen for at inspirere de mange iværksættere på tværs af alle brancher. Foto: Mathias Bojesen

Kontorhotellerne Soho og Noho i Kødbyen danner ramme om flere virksomheder. Mød tre af dem.

Kødbyens Mad & Marked

4. april åbner et nyt madmarked i Kødbyen i København. Mens gravkøer baner vejen for de sidste forsyningskabler til de kommende 70 stande, forbereder folkene bag projektet sig på den store dag. Det sker fra kontorlokalerne oven på cafeen Noho.

Jacob Wils Uhd Jepsen har 12 års erfaring med markeder, men ligesom de øvrige stiftere bag Kødbyens Mad & Marked har foreløbig halvanden måned i kontorfællesskabet givet ham mere end udsigt til byggeprojektet.

»Man møder meget hurtigt en masse mennesker. Har man brug for en app, hører man måske lige over skulderen, at andre i huset kan hjælpe med at lave sådan en,« siger Jacob Wils Uhd Jepsen og tilføjer:

»Rammerne gør det også bare superbehageligt at være her. Selv om folk kommer i jakkesæt, slapper de mere af og kommer hinanden ved.«

Han bakkes op af medstifteren Christian Astorp, der gerne betaler mere for de inspirerende omgivelser.

»I et traditionelt kontorlandskab afleverer man først og fremmest sin sjæl. Der er sjældent megen følelse og inspiration, og slår du dig ned sådan et sted, betyder det noget for din virksomhed. For os giver det mere mening at arbejde her, selv om det ikke er det billigste.«

Goodiebox

Virksomheden Goodiebox sender hver måned en boks med udvalgte skønhedsprodukter til sine abonnenter. Den har eksisteret i tre år og har i halvdelen af dem haft eget kontor i Soho.

Men selv om virksomheden altså har betalt for egne lokaler til sine ni ansatte, nyder ejeren Nikolaj Leonhard-Hjorth også at arbejde fra de fælles områder i kontorhotellet.

»Det må helst ikke blive for ensformigt for mit vedkommende, så jeg flytter meget rundt i huset. Det ved jeg, at andre her også godt kan lide,« siger Nikolaj Leonhard-Hjorth.

Når han holder møder, viser han typisk folk rundt og oplever, at alle uden undtagelse finder stedet interessant. Og miljøet i Soho giver også Nikolaj Leonhard-Hjorth selv mere inspiration og lyst til at gå på arbejde.

»Som startup arbejder du meget, så hvis du på nogen måde kan gøre de fysiske rammer inspirerende, er det et kæmpeplus,« siger han og tilføjer:

»Man kan næsten ikke sige »kreative rammer« uden at grine, men de har virkelig fundet nogle løsninger, som stadig holder. Og så har de formået at skabe en samlet identitet eller sammenhold her i Soho, som jeg ikke har oplevet andre steder.«

Orange Elevator

Kasper Møgelvang er ejer af rådgivningsfirmaet Orange Elevator. Igennem seks år er hans forretning vokset fra at være et enmandsband til en gruppe på fem og har i samme takt skiftet kontor tre gange, snart fire. Altså inden for Sohos mure.

»Fleksibiliteten er en vigtig del af at være her. Jeg skal ikke ændre visitkort hver gang, jeg ansætter en ny og flytter i større lokaler,« siger Kasper Møgelvang.

Oprindeligt flyttede han mest ind for at have et kontor uden for hjemmet at stå op til. Siden har det været essentielt, at der i Soho er taget hånd om de praktiske ting. Alt fra at kunne hente cola, kaffe eller kantinemad til at kunne låne fest- og mødelokaler, invitere kunder på besøg og få dem budt velkommen i receptionen.

»Egentlig fylder netværkstanken ikke så meget for mig. Det primære for mig var faciliteterne. Men det er heller ikke helt uvæsentligt, at huset har et godt brand. Når nu det, vi laver, egentlig er ret kedeligt, betyder de kreative rammer meget for os,« siger han med glimt i øjet og tilføjer:

»Det betyder noget for min rekruttering og min egen jobglæde. Og kunderne kan jo godt lide at blive modtaget med kaffe, akvarier og søde piger i receptionen.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen