Berlingske Business
13:35Pandora i kurs-hopla topper i Europa 

Startup-stjerner er nu iværksætteriets vilde engle

pix-111
Overskrift
Trods milliongevinster har det nye årtusindes IT-kometer aldrig lagt iværksættermiljøet bag sig. Det er ikke uden grund, at mange efterfølgende har valgt at blive mentorer, foredragsholdere, forbilleder og særdeles risikovillige business angels. Fra venstre ses Morten Wagner (Foto: Preben Madsen), Martin Thorborg (Foto: Martin Thorborg) og Morten Lund (Foto: Claus Bech)
Martin
Overskrift
Martin Thorborg Foto:

Trods milliongevinster har det nye årtusindes IT-kometer aldrig lagt iværksættermiljøet bag sig. Det er ikke uden grund, at mange efterfølgende har valgt at blive mentorer, foredragsholdere, forbilleder og særdeles risikovillige business angels.

Den teknologiske udvikling i årene omkring årtusindeskiftet blev af en håndfuld stræbsomme og iderige iværksættere brugt til at skabe brands, som i dag er svære at ignorere. Og der er mange. Skype, Just-Eat, Dating.dk, Euroinvestor for bare at nævne et par eksempler.

Menneskene bag succesvirksomhederne forsvandt ikke bare efter at have været på erhvervsavisernes forsider. De gik mange forskellige veje. Fællestrækket er dog, at mange af dem blev ved med at være en del af det iværksættermiljø, de selv var med til at skabe. Deres rolle har ændret sig med tiden – men det har deres entusiasme ikke.

Jannick

Mange af dem er blevet risikovillige privatinvestorer i form af business angels eller mentorer for iværksættere. Baggrunden er selvsagt et ønske om at foretage lukrative investeringer. Men årsagen er ofte også et ønske om at give noget tilbage til det miljø, man selv kommer fra, forklarer blandt andre ophavsmanden til Freeway og Dating.dk, 42-årige Morten Wagner.

»Der var folk, der hjalp os i gang, da vi begyndte. Derfor giver det mening, at jeg i dag assisterer andre med gode råd. Det handler om at være med til at gøre verden til et bedre sted at være og sætte Danmark på verdenskortet – men det handler også om noget andet,« siger Morten Wagner og tilføjer:

»Det er jo også sjovt. Det er fedt at fortælle om et felt, man ved noget om, og på den måde rådgive iværksætterne og lære dem at fokusere på det vigtige.«

kontor

Den holdning kan Martin Thorborg, stifter af bl.a. Jubii og Amino, sagtens genkende. Den 45-årige serieiværksætter er kendt som en særdeles aktiv blogger og debattør. Han får med egne ord hundreder af henvendelser fra iværksættere hver uge – og han forsøger i høj grad at svare på alle. Det koster ham typisk det meste af en arbejdsdag at gøre det. Men det generer ham ikke.

»Iværksætteri er mit liv og hobby. Jeg elsker at være sammen med iværksættere og tale med dem. Jeg hader pessimister, smålige og snæversynede mennesker – og iværksættere er typisk det modsatte. De er idérige og småtossede. De er mennesker, der tror, at i morgen kan blive bedre end i dag, og dem vil jeg da gerne tale med og dele ideer med. Det er jo sjovt,« siger han.

Martin Thorborg er dog også kendt for en nærmest manisk tilgang til nye udfordringer. I dag er han involveret i en håndfuld virksomheder, hvor iværksætterdebatsitet Amino og regnskabsprogrammet Dinero er i centrum. Han fastslår dog, at han ikke bare svarer på sine mails for at være flink. Han gør det også, fordi det gør ham klogere.

»Det er lige fedt, om man er iværksætter eller etableret. Vi er alle sammen forretningsfolk, og det er vi ikke kun, fordi vi vil være flinke. Vi har ambitioner. Vores drøm er at blive milliardærer. Det fede ved at vælge iværksættermiljøet er, at vejen dertil er at være social. Også de, der allerede har succes, får selv noget ud af at være aktive i miljøet. De får feedback. Begge parter får udbytte,« siger Martin Thorborg.

13BUSVaekstToke-Kruse.jpg

En af de hurtige drenge fra begyndelsen af årtusindet var Morten Lund. Han tjente en formue på investeringer i blandt andet Skype og Zyb, hvorefter han dog endte med at tabe det hele på sit køb af den hedengangne Nyhedsavisen. Den nu 42-årige erhvervsmand er i dag ude af en tidligere personlig konkurs og i fuld gang med en stribe projekter – deriblandt Airhelp, der er en app, som kan sikre flypassagerer erstatninger ved forsinkelser. Han mener, at succesrige erhvervsfolk generelt er parat til at øse ud af deres viden og det af flere årsager.

»Mange topchefer er sikkert klar til at ofre en halv time på at hjælpe en, der vil have et par tip. Det er jo fedt at øse ud af ens viden og føle sig klog. Men det handler også om, at det er et kick. Man kommer tilbage til kanten af bjerget. Der hvor, det er spændende,« siger han.

09BUSsoho1.jpg

Morten Lund er dog ikke typen, der har lyst til at male ting lyserøde. Når han taler med ivrige og forventningsfulde iværksættere, gør han det også klart, hvor barsk iværksætterverdenen kan være.

»Det er grundlæggende fedt at være iværksætter. Friheden i forhold til alt muligt er enorm. Miljøet er fantastisk positivt, og der er højt til loftet. Men der er også en pris,« siger han og tilføjer:

»Det kræver en enorm indsats, og nogle gange føles det som at spise glasskår. Når det går galt, så hader banken dig lige pludselig, og alle synes, du er en idiot. Tilføj så en 100 timers arbejdsuge. Det gør jeg en pointe ud af at fortælle, når jeg beretter om iværksætteri. Det hele er ikke bare rosenrødt, og det er ikke alle, der bør kaste sig ud i det.«

Morten Lund, Martin Thorborg og Morten Wagner er endt tre forskellige steder i dag. Mens Jubii-stifteren kører et liv i overhalingsbanen og altid lige har tid til at komme med en hurtig kommentar, så har Freeways Morten Wagner valgt en anden vej.

23BUSRainmaking---top.jpg

Han er enig i Morten Lunds vurdering af, at iværksætteriet ikke bare er en dans på roser. Den er også en verden med hårdt, hårdt arbejde. Morten Wagner er både business angel og mentor, men i dag foretrækker han at være det langt væk fra de hektiske kontorlokaler. Han har et hus i Spanien, og herfra gør han det klart, at det er fint nok at blive bidt af det inspirerende og hurtigtløbende iværksættermiljø – men man skal også huske, hvorfor man overhovedet begyndte med at gå ind i forretningsverdenen. Vinder man den store præmie, så skal man i Morten Wagners optik også huske at nyde den.

11BUSUlrik-Branner.jpg

»Mange iværksættere glemmer, at man arbejder hårdt for på et tidspunkt også at kunne slappe af. Nogle iværksættere sætter aldrig tempoet ned og arbejder sig nærmest halvt ihjel. Det er vigtigt at stoppe op og lige huske på, at man kun får tiden én gang,« siger han og tilføjer:

»Jeg synes, der er en pointe i at stoppe op, tage sig en tænkepause og se, hvad der sker. Det gør jeg i hvert fald. Hvis ikke, så risikerer man at se tilbage på tusinde forretningsmøder – og så komme i tanke om, at man aldrig fik set solen stå op.«

Den luksus tager hverken Morten Lund eller Martin Thorborg sig i samme omfang. De kører på i højt gear. Årsagen er, at de ikke kan lade være. Begge bruger begrebet, at iværksætteriet er en del af deres DNA, og at de derfor ikke kan lade være med at være en del af miljøet.

Zeljko Ratkaj

»Vi har jo været en del af en vild, hektisk og sjov tid. Da jeg var i gang med Jubii, var det kun tech-hovederne, der troede på os. Aviserne skrev om internettet som et modefænomen, der snart ville gå i sig selv. Det var en crazy tid med kæmpefester og for mit vedkommende en taxatur til Sverige for 4.000 kroner,« siger Martin Thorborg og vender blikket mod nutidens københavnske startup-miljø.

»Der sker rigtig mange spændende ting lige nu, og mange gør en indsats for at skubbe endnu mere til det. Jeg er en del af miljøet, fordi det giver mening. Men også fordi det giver mig input. Det er lidt lige som hajen og de der rensefisk, der svømmer omkring den og holder den fri for parasitter. Den æder dem ikke. De lever af hinanden. Det er en symbiose,« siger han.

19BUSdtu.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen