Berlingske Business

Standarder er ikke noget for de små

danfoss
Overskrift
Store, danske virksomheder er i udbredt grad med til at udarbejde produktstandarder hos Dansk Standard. Arbejdet kan give virksomhederne et forspring, og standardiseringsdirektør Jesper Jerlang fra Dansk Standard understreger, at små virksomheder kan deltage til halv pris. Billederne er fra forskningsafdelingen hos hos Novo Nordisk og produktionen hos Danfoss. Foto: Danfoss
Danfoss indgår rekordaftale i Kina
Overskrift
ARKIVFOTO 2007 af Danfoss- - se RB 15/5 2013 15.19. Danfoss' løsning vil give en mere stabil fjernvarmetilførsel til mere end 1, 8 millioner indbyggere i Anshan. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2013) Foto:

Store, danske virksomheder som Novo Nordisk og Danfoss sidder ofte med, når der skal formuleres internationale standarder for deres produkter. Det kan være konkurrenceforvridende.

»Standard« er utvivlsomt et af verdens kedeligste ord. Produktstandarder er ikke meget bedre, men ikke desto mindre spiller de en stor rolle.

Der findes standarder for snart sagt alt mellem himmel og jord – fra miljømærker til hvordan en termorude eller et udendørsareal skal skrues sammen. Det lugter nærmest af Platons »ideernes verden«, men det er selvsagt praktisk at være enige om de kriterier, et produkt skal overholde, når der skal købes og sælges. Hvad enten det angår størrelse, sikkerhed eller noget helt tredje.

Den danske del af arbejdet varetages af Dansk Standard (DS) og er delt op i udvalg. Her sidder både forskere, myndigheder og interesseorganisationer med, men også virksomheder har i stigende grad folk med ved bordet, når standarderne påvirker det, de sælger.

En undersøgelse fra DS viser, at 1.250 virksomhedsrepræsentanter i øjeblikket tager plads i udvalgene, hvilket er en stigning på 13 procent på to år. En af de danske virksomheder, der bruger mange ressourcer på at sidde med i udvalgene, er Danfoss. Senior approval consultant Hans Schou Christensen er en af de mange medarbejdere, der har siddet med i udvalg, og han er ikke i tvivl om, at det er pengene værd for det sønderjyske milliardforetagende.

»Der er ingen tvivl om, at det er en fordel for Danfoss at sidde med. For eksempel kan vi være flere år på forkant, når vi udvikler vores produkter,« siger han.

Desuden er det en fordel at have indflydelse på, hvordan standarderne konkret kommer til at se ud i forhold til virksomhedens produkter. Danfoss har således undgået, at nogle af deres produkter blev ramt af en ændring i standarderne, som ellers ville have ført til, at produktet skulle laves om for ikke at være usælgeligt.

Svært for de mindre virksomheder

Ud over Danfoss prioriterer også virksomheder som B&O og Novo Nordisk at sidde med i udvalgene, hvilket koster op til 20.000 kroner årligt pr. deltager. Men det er i høj grad kun de store virksomheder, der har ressourcer til at være med, og det kan være et problem for de mindre virksomheder, som dermed ikke kan få den samme indsigt eller indflydelse, hvis en ny eller ændret standard påvirker deres produkt.

»Der kan i princippet godt opstå en konkurrenceforvridning. Det er klart, at jo flere ressourcer man har mulighed for at bruge, desto større er gennemslagskraften, men samtidig har vi stort fokus på at få inddraget de små virksomheder,« siger Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør hos DS og peger blandt andet på, at de helt små virksomheder kan sidde med i udvalgene til halv pris.

Uligevægt bekymrer

Hos Dansk Iværksætterforening er man bekymret over uligevægten, og foreningen opfordrer derfor sine medlemmer til at deltage mere i arbejdet.

»Det er bekymrende, at det primært er de største virksomheder, der har mulighed for at præge standarderne. Det kan potentielt set give nogle konkurrencemæssige fordele for dem, men jeg har også forståelse for, at små og nystartede virksomheder ikke har de nødvendige ressourcer til at påvirke sådan en proces,« siger Jakob Engel-Schmidt, direktør i Dansk Iværksætterforening.

Jesper Jerlang fortæller, at man i DS gør et stort arbejde ud af at fortælle virksomheder, hvilken værdi der er at hente.

»Vi har rigtig mange eksempler på, at danske virksomheder har kunnet få en mærkbar indflydelse – også de små. Den her viden kan være helt afgørende for, om et produkt overhovedet kan blive en succes,« siger Jesper Jerlang.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen