Berlingske Business

Spilbranchen mangler et kreativt koralrev

30BUSIO-Interactive.jpg
Den kreative direktør i IO Interactive, Christian Elverdam, er her fotograferet foran firmaets store succes, Hitman. Han opfordrer den danske spilbranche til i højere grad at etablere sig i klynger, hvor spiludviklerne skal leve side om side og udnytte hinandens kompetencer. Foto: Jens Astrup

Potentielle arbejdspladser og mulig vækst for den danske spilbranche fordufter, hvis ikke spilfirmaerne etablerer et åbent spiludviklingsmiljø. Sådan lyder det fra Danmarks største spilvirksomhed, IO Interactive. Men de mindre firmaer vil hellere have højere spilstøtte fra staten.

Glaselevatoren skærer sig op gennem det åbne kontorlandskab hos Danmarks største spilvirksomhed, IO Interactive, der spreder sig over flere etager på Kalvebod Brygge i København. Mens elevatoren stiger, passerer den skrivebordet, hvor IO Interactives kreative direktør, Christians Elverdam, holder til.

Selv om han mener, der er for mørkt til at tale om den danske spilbranche dernede, kan man sagtens spotte hans seneste investering på skrivebordet: Tusindårsfalken, rumskibet i legetøjsformat, der nærmest er blevet ikonet på den første Star Wars-film fra 1977.

Legetøjet er flere tusind kroner værd i dag og trods sommerens nedtur i IO Interactive, hvor firmaet fyrede omkring 100 medarbejdere, ryster det stadig lidt penge af sig til spilproducenterne. Elevatoren stopper på firmaets øverste etage med udsigt ud over Kalvebod Brygge.

Heroppe flyder sollyset ind over Christian Elverdam. Men sådan har det ikke altid været. Inden han for seks år siden kom til IO Interactive, sad han i et lejet baggårdslokale oven på en autolakør og udviklede computerspil sammen med en gruppe venner.

Christian Elverdam havde spillet computer som en gal og langsomt lært sig selv at programmere. Pludselig gik tingene hurtigt, og efter han havde forsøgt sig med to forskellige virksomheder, endte han hos IO Interactive.

Global spilsucces

Og IO Interactive har gjort det. De har gjort det, som spilprogrammøren i kælderen og den mellemstore, græsrodslignende spilvirksomhed drømmer om. De skabte en verdensomspændende spilsucces med Hitman-serien, der fik det spillende udland til at bemærke det danske spilmarked. IO Interactive havde ramt noget rigtigt med deres spilserie om den skaldede lejemorder.

Christian Elverdam beskriver det som et lille mirakel og en gave for dansk erhvervsliv, at en spilvirksomhed som IO Interactive kan blive så stor og tiltrække opmærksomhed og talentfulde medarbejdere fra hele verden. Men succesen kan sprede sig til resten af spilbranchen. Og det skal den, mener Christian Elverdam.

Derfor opfordrer den kreative direktør hele den danske spilbranche til i højere grad at etablere sig i klynger, hvor spiludviklerne skal leve side om side og udnytte hinandens kompetencer.

Han peger på lande som Sverige, Finland og Canada, hvor åbenheden mellem spilvirksomhederne ifølge Christian Elverdam hjælper de mindre spilvirksomheder med at udvikle spilsucceser og bryde igennem på spilmarkedet.

»Branchen kan blive meget større. Hvis vi begynder at arbejde endnu mere sammen, vil der ske en kreativ krydsbefrugtning,« siger Christian Elverdam og uddyber: »Jeg tror ikke, alle spilproducenter skal være lige så store som os. Vi ser jo mange små og mellemstore virksomheder, der faktisk har held med et spil og bliver en profitabel forretning. Det handler bare om at skabe et koralrev, hvor mange forskellige fisk kan leve side om side i et udviklingsmiljø og skabe vækst.«

I Canada valgte regeringen faktisk at påvirke landets spilproduktion. Så hvis en canadisk spilvirksomhed i dag ansætter en medarbejder, betaler staten medarbejderens løn i de første par år i form af skatteafdrag. Det system ser de mindre spilproducenter i den danske spilbranche gerne indført herhjemme, for de samler sig allerede i kreative klynger.

Få midler til statsstøtte

Men spilbranchen skal ikke forvente, at det canadiske system kommer til Danmark, fortæller socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen. Tidligere på ugen udtalte han i forbindelse med serien om spiludviklerne, at regeringen gerne vil støtte den danske spilbranche mere, end man allerede gør gennem årlige kulturmidler og senest med den kreative vækstplan fra februar 2013. Men midlerne er få, og derfor skal spilbrancen ikke forvente, at der kommer flere støttekroner.

Christian Elverdam erkender, at det kan være svært for politikerne at forstå potentialet i computerspil.

»Det er fantasi, vi tilbyder folk. Så det kan være svært at forstå os som en industri. Men hvis man ikke kan se potentialet inden for spilbranchen, skal man nok kigge lidt bedre efter,« siger han.

Han bakkes op af formanden for Dansk Spilråd, Thomas Vigild, der understreger, at der er potentiale i dansk spilproduktion. Men ifølge Thomas Vigild handler det i lige så høj grad om en holdningsændring.

»Politikerne skal ikke se på computerspil som noget, der stjæler otte timer af børns hverdag. De skal se det som et potentiale,« siger han.

På nuværende tidspunkt støttes den danske spilbranche med fem millioner kroner om året.

Simon Løvind fra Det Danske Filminstitut er hvert år med til at uddele støttekroner til den danske spilbranche. Han er ikke i tvivl. Støtten til de danske spilproducenter skal hæves. Som det ser ud nu, støttes der fra statens side ti spilprojekter om året.

Ifølge Simon Løvind efterlader man dog spilvirksomhederne midt i en spilproduktion, fordi man kun tildeler støtte til tidlig idé- og produktudvikling. Han kan sagtens forstå spiludviklernes frustration om støttekroner.

»Det danske støttesystem er meget uambitiøst. Støttemidlerne rækker meget, meget kort og dækker ofte kun en tiendedel af de samlede produktionsomkostninger for et computerspil,« siger han.

Simon Løvind forklarer, at budgettet for spilstøtten fastlægges for en fireårig periode. Det nuværende udløber i december 2014. Derfor begynder politikerne først i 2014 på budgetforhandlinger, der skal fastsætte budgettet for statens spilstøtte fra 2015 til 2019.

»Sidst, man fastlagde spilbudgettet, var spil ikke lige så udbredt som i dag. Men nu er spildemografien totalt forandret,« siger Simon Løvind og henviser til Kulturministeriets rapport om kulturvaner fra 2012, der viser, at knap halvdelen af danskerne dagligt spiller computerspil på konsoller eller smartphones.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, om hvorvidt regeringerne ønsker at hæve støtten til spil.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen