Berlingske Business

Skandinaviens hotelkonge: »Hvis du er den klogeste person i lokalet, har du et problem«

09BUSPix1-Petter-Anker-Stor.jpg
Overskrift
Petter Anker Stordalen er norsk hotelejer, ejendomsudvikler og investor. Han ejer blandt andet Skt. Petri Hotel i København og fortæller om sin vej til toppen i branchen. Foto: Thomas Lekfeldt
 
 
 

Petter Stordalen, ejer af Nordens største hotelkæde, der er kendt for sine store armbevægelser og halsbrækkende stunts, taler i podcasten »Hjørnekontoret« om sine fiaskoer og det samfundsansvar, han mener, flere erhvervsledere bør tage på sig.

Den norske milliardær og hotelmogul Petter Stordalen er manden bag Hotel Skt. Petri i København og en af de mest farverige personligheder i norsk erhvervsliv. Han kan janteloven ord for ord, men forretningsmanden, der indvier sine hoteller ved at ankomme på jetski eller rappelle ned langs facaden i ægte James Bond-stil, har ikke meget til overs for fænomenet, hvor ingen skal tro, at de er bedre end andre.

»Den repræsenterer alt det, jeg ikke vil. Mennesker skal føle, at de er noget særligt. Folk, som arbejder i vaskerummet, køkkenet eller i receptionen på mine hoteller, skal vide, at de er vigtige for mig,« fortæller han i Business-podcasten »Hjørnekontoret« og understreger én gang for alle: »Vi skal begrave janteloven. Der er ikke en eneste positiv ting ved den.«

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Petter Stordalen har siden 1996 opbygget sit hotelimperium, Nordic Choice Hotels, hvilket har gjort ham til en af de rigeste mænd i Norge. I skrivende stund vurderer Forbes ham til at være god for 1,75 mia. dollar, men hotelkongens baggrund er en del mere beskeden end det flamboyante liv, man kan læse om i den norske tabloidpresse.

»Hvis du tror, at det, du læser om mig i tabloidpressen, er hele mit liv, tager du fejl. Det er kun ti procent af min person. Kun toppen af isbjerget,« lyder det fra Stordalen selv.

Postcentral

Artiklen fortsætter under billedet
BM
Petter Stordalen på Skt. Petri Hotel, der blev hans comeback på det danske hotelmarked. Foto : Thomas Lekfeldt

Opvokset i en familie af købmænd arbejdede Petter Stordalen som jordbærsælger i sin fars butik. Jordbærrene har fulgt ham gennem livet og er blevet grundlaget for hans »jordbærfilosofi«, som hans koncern, Strawberry, er bygget op omkring. I dag ejer Petter Stordalen blandt andet Nordens største hotelkæde med 185 hoteller og 13.000 ansatte.

»Jeg har opbygget et selskab, der betragtes som en succes. Men jeg ved, at det er bygget op af en masse fiaskoer,« lyder det fra Petter Stordalen.

En af de fiaskoer var, da Nordic Choice Hotels opkøbte hoteller i Danmark i begyndelsen af 00erne. Virksomheden kom i knibe, og i 2011 måtte Petter Stordalen trække sig fra det danske hotelmarked med et samlet tab på en mia. kroner.

»Jeg var slået ud. Men jeg skulle tilbage til København og vise, at jeg kunne gøre et comeback,« fortæller han.

26BUSPix-Hj-rnekontoret-102.jpg

 

Og comeback har han i den grad fået. I 2013 var han tilbage i Danmark med købet af Hotel Skt. Petri, og for et år siden stod han iført en specialsyet dannebrogsjakke i Postcentralbygningen i København og annoncerede stedet som sit nyeste hotelprojekt. Det bliver hans femte hotel i hovedstaden. Og rutsjebaneturen på det danske marked har været en lærestreg for ham:

»Pas på folkene, du møder på vej op. Du kan få brug for dem på vej ned.«

Nu sørger han også for kun at ansætte folk, der er bedre til at drive hotel, end han selv er. »Lad være med at tro, du altid sidder med løsningen selv. Hvis du er den klogeste person i lokalet, har du et problem,« som han udtrykker det.

Artiklen fortsætter under billedet
BM
Petter Anker Stordalen er kendt for at indvie sine hoteller med halsbrækkende stunts. Foto : Thomas Lekfeldt

Med stor rigdom følger stort ansvar

Det er ikke kun Petter Stordalens hang til vovede stunt, der har gjort ham til en mediefavorit. Han er ikke bleg for at blande sig i samfundsdebatten, og som engageret miljøforkæmper har han tidligere lænket sig til et atomanlæg i protest, har huset og ansat flygtninge på sine hoteller og udtaler, at skat er en investering, han med glæde betaler.

»Erhvervsledere vil helst altid flyve under radaren. Og rige mennesker vil ikke tale om, at de er rige. Men for mig er et moderne samfund transparent. Hvis du er rig, skal du være rar, og hvis du er meget rig, skal du være meget rar. Og så har du også et stort samfundsansvar,« forklarer han.

Sammen med sin kone, Gunhild Stordalen, der er læge og miljøaktivist, driver han velgørenhedsfonden The Stordalen Foundation og har sat sig et mål om, at Nordic Choice Hotels en dag skal være Nordens mest bæredygtige selskab.

Da Gunhild Stordalen i 2015 blev ramt af den livstruende sygdom systemisk sklerodermi, tog han de efterfølgende to år fri fra virksomheden for at være ved hendes side. I stedet har administrerende direktør Torgeir Silseth styret slagets gang, og ifølge Stordalen har selskabet aldrig kørt bedre.

»Filosofien om at ansætte folk, som er bedre end dig selv, har aldrig føltes mere rigtig,« siger han.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen