Berlingske Business

Sjællands vækstlokomotiv tilbage på sporet

søren smedegaard
I EY-direktør for Entrepreneur of the Year Søren Smedegaard Hvids optik er der dog nogle særegne forhold, der gør sig gældende i det sjællandske opland. Han er ikke bekymret for, at regionen virker noget svag i forhold til sin storebror, hovedstadsregionen. Foto:

Efter et bekymrende dyk i antallet af virksomheder, der lever op til deltagerkravene i vækstdysten EY Entrepreneur of the Year, går det pludselig stærkt den anden vej. Det lysner i både nationens økonomiske motor, hovedstaden, og på resten af Sjælland.

Antallet af lovende vækstvirksomheder i Danmark stiger. Det viser friske tal, som konsulent- og revisionshuset EY er klar med i forbindelse med, at den har identificeret samlet set 1.041 danske virksomheder, der lever op til deltagerkravene i vækstdysten EY Entrepreneur of the Year.

Det er godt nyt. For samme opgørelse fra sidste år viste en uventet og uvelkommen afkøling af dansk erhvervsliv.

I 2014 kunne blot 800 virksomheder leve op til kravene, hvilket udgjorde en ildevarslende nedgang på 17 procent i forhold til året før. Men nu er billedet vendt. Mængden af virksomheder, der har over 20 ansatte, og som kan leve op til krav om blandt andet vedvarende vækst på bruttoavancen på 15 procent, er i år på landsbasis steget 28 procent.

Og det er grundlæggende godt nyt, vurderer den ansvarlige for konkurrencen i EY, revisor og EY-parter Søren Smedegaard Hvid.

26BUSPix-Christian-Holm-bre.jpg

En markant stigning

»Umiddelbart havde jeg ikke indtrykket af, at stigningen var så markant, som den er endt med at blive, men tallene taler jo deres eget sprog. Det er en markant stigning, og det er positivt. Tallet når endnu ikke helt op på førkriseniveau, men det viser noget om, at det generelt går godt. Der er simpelthen flere af de vækstvirksomheder, vi så gerne vil have,« siger han.

Den store vækstkonkurrence, som EY har kørt i Danmark i 19 år, bliver for alvor skudt i gang i aften. Revisionshuset har i forbindelse med nomineringsarbejdet gennemgået utallige regnskaber for at identificere de lidt over tusinde virksomheder, som lever op til deltagerkravene. Det har i tidens løb resulteret i vinderkåringer af virksomheder som Jysk, Pandora og sidste års fremadstormende Sitecore.

EY WEOY palme

I aften bliver de første regionale vindere kåret. Det sker ved et event i EYs hovedkvarter på Frederiksberg, og i første omgang er det virksomheder i regionen »København«, som er i rampelyset. Onsdag følger så kåringerne i den region, der dækker resten af Sjælland. Det foregår på Restaurant Snekken i Roskilde.

Ser man på de to ovenstående regioner ud fra det talmateriale, EY har regnet sig frem til, viser der sig et billede af en bomstærk hovedstad, hvor mængden af vækstvirksomheder svulmer, og ét af en omkringliggende region, som også oplever fremgang. Dog en mere beskeden en af slagsen.

Virksomhederne er modigere

I regionen København er antallet af det, som EY definerer som vækstvirksomheder, steget 25 procent til 260 styk. I regionen Sjælland er stigningen ni procent til 165 virksomheder. Begge dele afløser tilbagegang antalsmæssigt året før.

»Man får lyst til at spørge, hvad er der sket i forhold til sidste år? Der er dog ikke nogen enkeltstående ting, der kan besvare spørgsmålet. Men det handler nok om, at der er lidt mere »mod« i virksomhederne i forhold til sidste år. Der er flere rollemodeller og historier, der giver inspiration. Og så er der naturligvis en generel fornuftig konjunktur,« siger han og tilføjer:

»Med hensyn til forskellen mellem København og resten af Sjælland afspejler det nok den almene opfattelse af, at det er i hovedstaden, tingene sker. I hvert fald i højere grad end på resten af Sjælland. Det ligger også i tråd med den udkantsudvikling, man fra politisk side forsøger at modvirke.«

Forskellen mellem hovedstad og opland kommer heller ikke bag på interesseorganisationen Dansk Erhvervs markedsøkonom Søren Friis Larsen.

»Der er konsekvenser ved at ligge op ad en erhvervsøkonomisk stærk hovedstad. Den nærhed er både en fordel og en ulempe for mange af kommunerne på resten af Sjælland. På den ene side har man adgang til alle de muligheder, uddannelser og med­arbejdere, der hører hjemme i hovedstaden, men omvendt er der også en pull-effekt den anden vej. Hvorfor lægge sig i Holbæk og Næstved, når man kan ligge i storbyen?« spørger han retorisk og tilføjer:

»Man skal dog med rette huske på, at der er masser af spændende virksomheder på resten af Sjælland. En kommune som Holbæk gør for eksempel en masse for at tiltrække erhverv. Men det ændrer ikke ved, at København blot ligger 45 minutter væk.«

Mange meget små firmaer

Region Sjælland oplevede et fælt dyk i antallet af vækstvirksomheder i sidste års opgørelse. Antallet faldt med 16 procent. I år er den modsatrettede tendens kun på ni procent, så det tabte er ikke indhentet.

I EY-direktør for Entrepreneur of the Year Søren Smedegaard Hvids optik er der dog nogle særegne forhold, der gør sig gældende i det sjællandske opland. Han er ikke bekymret for, at regionen virker noget svag i forhold til sin storebror, hovedstadsregionen.

»København er en vækstmotor. Byen blomstrer, og samme tendens ser vi blandt flere andre store, danske byer.

Pix-Pandora

Men det er ikke ensbetydende med, at man skal konkludere, at Region Sjælland har de største udfordringer. Der er nemlig nogle karakteristika, der præger regionen,« siger han og tilføjer:

»Husk at en gennemsnitlig dansk virksomhed har fire ansatte. Historisk set ligger der bare mange af dem på Sjælland, og de falder uden for vores opgørelse, da vi kræver mindst 20 ansatte. Så der er mange virksomheder, der falder ved siden af vores kriterier. Der er simpelthen et lavere grundlag for at kåre vækstvirksomheder. Derfor skal man ikke generalisere om forholdene på Sjælland. Der sker faktisk meget spændende.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen