Berlingske Business

Service-sektoren skal have et løft

Toms Rengøring på Mønsted Skole
Foto:

Ny rapport påpeger behov for bedre rammevilkår for servicevirksomheder, så de kan blive mere produktive.

De danske servicevirksomheder er ikke tilstrækkeligt effektive og alt for få eksporterer deres ydelser.

Der er for lidt international konkurrence i sektoren. Servicevirksomhederne skal løftes gevaldigt for at blive mere produktive. Men det er også muligt, konkluderer REG LAB – en organisation, der forsker i erhvervsforhold for erhvervsfremmesystemet og har kulegravet sektoren.

Når kun fire procent af virksomhederne i sektoren er højproduktive, skyldes det ifølge REG LAB, at sektorens rammevilkår ikke er gode nok. Det handler ikke så meget om skatter og afgifter, men derimod om viden, innovation, finansiering, lederudvikling, adgang til kompetent arbejdskraft og manglende konkurrence.

q

REG LAB-folkene noterer, at erhvervsfremmesystemet bestående af væksthuse og kommunale erhvervskontorer er dårligt rustede til at hjælpe servicevirksomhederne. De har haft fokus på industri, men ved for lidt om digitale forretningsmodeller og servicekoncepter.

REG LAB konstaterer også, at hverken Eksportkreditfonden eller Vækstfondens ydelser er målrettet servicevirksomhederne og deres muligheder for at blive internationale med eksport og global ekspansion. Finansieringsmæssigt kniber det med at stille sikkerhed, fordi mange servicevirksomheder har et begrænset kapitalapparat. I stedet skal sikkerheden stilles i immaterielle aktiver som koncepter og rettigheder, men dem tager bankerne kun i beskedent omfang for gode varer.

Ledelserne kan også blive bedre, og flere højtuddannede kan med fordel finde beskæftigelse i sektoren.

30BUSVaekst-tirsdag.jpg

Derfor anbefaler rapporten oprettelsen af et »Servicesektorens Uddannelsesakademi«. Det skal fokusere på målrettede lederudviklingsforløb inden for drift af servicevirksomheder, forretningsudvikling, intelligent databrug og organisering af serviceproduktion.

Desuden skal det offentlige indkøbs­system, der i dag er organiseret via blandt andet Statens Kontor for Indkøb (SKI), revideres, så det i højere grad bliver muligt for innovative servicevirksomheder at afsætte deres ydelser til det offentlige og dermed få det offentlige som referencekunde.

Direktør for REG LAB, Bjarne E. Jensen, påpeger, at udvikling af succesfulde servicevirksomheder bør have højere prioritet i erhvervspolitikken.

»Følger man de højproduktive servicevirksomheders eksempel, er der gode muligheder for international ekspansion og vækst i sektoren. Men det kræver bedre ledelse, nye finansieringsmuligheder og adgang til kompetent arbejdskraft. Ellers sker der ikke noget,« mener han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen