Berlingske Business

Sass vil udvide vækststøtte til mindre virksomheder

billede henrik sass
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er positiv over for at udvide ordning med vækststøtte til mindre virksomheder. Foto:

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) vil udvide Vækstfondens ordning med Vækstkaution, så virksomheder også kan få glæde af kautionen ved låneoptagelse andre steder end i bankerne.

Danske iværksættere kan se frem til en større fleksibilitet og valgfrihed, når de fremover ønsker statens hjælp til at sikre sig et lån til virksomheden.

Som Berlingske Business beskrev onsdag, er de små og mellemstore virksomheder - som reglerne er i dag - tvunget til at optage lån i banken, hvis de vil have statens hjælp til at stille sikkerhed for lånet via den såkaldte Vækstkaution, hvor Vækstfonden kautionerer for lånet.

Men Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder i øjeblikket på at udvide ordningen. Det vil betyde, at Vækstkaution også kan benyttes, når virksomhederne optager lån andre steder end hos bankerne, eksempelvis hos crowdfunding-selskaber. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) vil gerne have ordningen udvidet.

»Som udgangspunkt er jeg positiv. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den ordning, vi har på banker, ikke kan kopieres direkte over til alternative långivere. Mit ministerium er – i samarbejde med Vækstfonden - ved at se på, hvordan sådan en model konkret kan udformes,« skriver ministeren i en kommentar til Berlingske Business.

Også Brian Mikkelsen, erhvervsordfører for De Konservative, blandede sig onsdag i debatten. Det skete, da han på det sociale medie Twitter gav udtryk for, at ordningen bør udvides til gavn for de små og mellemstore virksomheder.

 

Vækstkaution er populært

Det er det statslige Vækstfonden, der udbyder Vækstkaution til små og mellemstore virksomheder. Vækstfonden oplyser til Berlingske Business, at den meget gerne vil benytte Vækstkaution også i situationer, hvor låntagerne optager lån uden om bankerne, men at det alene er, fordi reglerne ikke tillader det, at Vækstfonden ikke allerede gør det.

Vækstfonden oplyser samtidig, at ordningen med Vækstkaution er meget populær blandt de mindre virksomheder. I 2014 har 433 virksomheder fået lån med vækstkaution for et samlet lånebeløb på 473 mio. kr. I samme periode har 209 virksomheder fået lån eller garanti via Vækstfonden for et samlet beløb på 860 mio. kr.

»Som efterspørgslen viser, er vores kautioner er virkelig populære blandt virksomhederne, og stort set alle banker bruger kautionerne til at yde lån til de af deres kunder, som har sunde forretninger, men som ikke kan stille tilstrækkelige sikkerheder til at få finansiering på almindelige vilkår. Tallene viser det, men vi hører også direkte fra rigtig mange virksomheder, at kautionerne er en god vej til at få et lån, som virksomhederne ikke ellers ville have kunnet få,« siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen