Berlingske Business

Rygterne om ny vækstpakke svirrer på Borgen

Nina Smith
Nina Smith er nyt bestyrelsesmedlem i Carlsberg. Interview om hendes syn på danskernes mandschauvinisme og mangel på kvindelige ledere. Foto:

Regeringen vil i den kommende tid gennemgå erhvervslivets rammevilkår, og meget tyder på, at vi snart vil se en erhvervspakke med nye afgiftslettelser. En større vækstpakke er angiveligt også med i overvejelserne.

Sløje jobtal, elendige meningsmålinger og en forbrugskrise, der ikke vil slippe sit tag i danskerne, har givet debatten om en ny stor vækstpakke nyt liv i regeringspartierne. Blandt de højaktuelle overvejelser er ifølge Berlingske Business’ oplysninger en ny erhvervspakke med afgiftslettelser til dansk erhvervsliv.

Overvejelserne om en ny vækstpakke er kommet højere op på regeringens agenda i takt med, at det har vist sig vanskeligt at knække ledighedskurven, mens en stadig større del af især SFs og Socialdemokraternes bagland ønsker en ny økonomisk linje.

I sidste uge steg presset kraftigt, da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) måtte opgradere regeringens tal for, hvor mange der står til at falde ud af dagpengesystemet. Det skete næsten samtidig med, at tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) efterlyste flere vækstinitiativer og argumenterede for at fremskynde offentlige investeringer.

Ifølge Berlingske Business’ oplysninger har regeringen endnu ikke truffet beslutning om en eventuel ny vækstpakke, og det står klart, at det finanspolitiske råderum er meget begrænset i år, hvor EUs krav til de maksimale budgetunderskud er særligt skrappe. Men nye udgiftskrævende vækstinitiativer kan være på vej næste år.

Til at begynde med vil regeringen angiveligt lægge vægt på en erhvervspakke, der allerede om kort tid skal give erhvervslivet et pejlemærke om, hvad de har at forholde sig til. Regeringspartiernes finanspolitiske ordførere er dog tilbageholdende med at sætte præcise ord på, hvad der er i vente:

»Det næste element, som vi vil kigge på, er rammevilkårene for erhvervslivet. Oven på finansloven, hvor vi afskaffede fedt- og sukkerafgiften og rullede udstationeringsskatten tilbage, vil vi se på, om der er behov for mere,« siger de Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Hun fastslår, at regeringen arbejder inden for den ramme, der er givet af EUs krav til budgetterne.

I SF vil finansordfører Jonas Dahl hverken af- eller bekræfte, om en vækstpakke er på vej.

»Vi følger udviklingen tæt for hele tiden at vurdere, hvordan vi kan understøtte beskæftigelsen. Jeg har ikke yderligere kommentarer,« siger han.

Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, meldte sig i weekenden i debatten på Facebook, hvor han støttede tanken om nye afgiftslettelser.

»Om kort tid skal vi forhandle nye reformer med regeringen (kontanthjælp og SU, red.). Er regeringen parat til at investere overskuddet i private, danske arbejdspladser, hjælper Venstre gerne til,« skrev Lars Løkke Rasmussen.

Det var i går ikke muligt at træffe hverken Lars Løkke Rasmussen eller Venstres finansordfører, Peter Christensen, for at få uddybet, hvor omfattende afgiftslettelser Venstre ønsker, og hvornår de i givet fald skal træde i kraft.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen