Berlingske Business

Robotterne skabte vækst og flere job

15BUSRobotter---C-C-Jense#2.jpg
Robotterne hos C.C. Jensen har erstattet tre medarbejdere. Til gengæld har virksomheden øget sin produktivitet og ansat en halv snes nye medarbejdere, som resultat af den øgede produktion. Virksomheden er nu i gang med at udvikle nye intelligente robotter, der i højere grad kan samarbejde med de menneskelige kollegaer. Her er det fra venstre operatør Finn Iversen, driftsleder Frank Hansen og produktionschef Christian Hallberg Jensen ved den robot, fabrikken er ved at udvikle. Foto: Claus Fisker

Oliefilterproducenten C.C. Jensen automatiserede i 2011 sin produktion. Siden er virksomheden blevet meget klogere på, hvad robotterne kan. Fremtiden byder på et endnu tættere samarbejde med robotterne.

Produktionschef Christian Hallberg Jensen har oplevet robotteknologiens udvikling på egen krop – eller egen produktion, skulle man måske sige. Hans erfaring med at automatisere produktionen hos oliefilterproducenten C.C. Jensen har været lærerig og givet lyst til flere robotter.

»Det er først nu, vi tør sige »ja vi kan det her«, og næste gang vil vi stille nogle større krav,« siger Christian Hallberg Jensen og tilføjer:

»Det har været svært for os som produktionsvirksomhed at stille de rigtige krav, for vi ved simpelthen ikke, hvad der er teknisk muligt.«

Kvalitet og kapacitet

Det var ønsket om at fordoble produktionskapaciteten, der for alvor satte gang i implementeringen af robotter hos oliefilterproducenten C.C. Jensen på Fyn. Her stod valget mellem at fordoble antallet af ansatte eller begynde at automatisere.

Virksomheden stod selv for at gennemføre den første automatisering med en samarbejdspartner, og i 2013 stod et produk­tionsanlæg med tre automater og fire robotter klar. Anlægget omdanner en flydende masse af træfibre til oliefiltre og kan fremstille 500 filtre i døgnet. Det betjenes af to mand i treholdsskift.

til bm business f Industrirobotter i Industriens hus

Dengang anlægget blev designet, var robotterne meget store, og man sørgede for, at de var overdimensionerede for at være sikker på, at de kunne klare mosten, forklarer Christian Hallberg Jensen. I dag ser han et helt andet potentiale i robotterne.

»De nye robotter er meget mere interessante, for de gør menneskerne bedre. Robotten gør det, den er bedst til, og mennesket gør det, han eller hun er bedst til,« siger Christian Hallberg Jensen.

I forbindelse med indførelsen af robotterne spillede kvaliteten også en større rolle end tilbagebetalingstiden. C.C. Jensen ønskede at matche de bedste medarbejdere med robotterne, og de folk, der før i tiden havde arbejdet manuelt med opgaverne, blev derfor involveret i processen.

JAPAN-BANK/ROBOT

Robotterne arbejder i dag døgnet rundt og har for længst opnået målet om at fordoble produktionskapaciteten.

De har også erstattet tre medarbejdere og tilmed sænket gennemløbstiden fra et døgn til tre timer.

»Det sjove ved det er, at vi i forbindelse med automatiseringen er endt med at ansætte en halv snes flere medarbejdere. Produktiviteten per medarbejder stiger, og vi er derfor blevet mere konkurrencedygtige og har generelt fået mere at lave,« siger Christian Hallberg Jensen.

robot

Hans erfaring er i øvrigt, at automatiseringen kræver, at man begynder at tænke anderledes. Virksomheden sender derfor tre mand af sted på efteruddannelse som automationsnavigatører på Teknologisk Institut.

»Det handler om at have hår på brystet, når man investerer i et nyt produktions­anlæg, og når man så kommer ud på den anden side og er lykkedes med det, øjner man pludselig nye muligheder. Det handler om at nedbryde barrieren fra idé til handling,« siger Christian Hallberg Jensen og tilføjer, at man heller ikke skal undervurdere værdien i at kunne fremvise den moderne teknologi over for potentielle kunder.

Senest har virksomheden købt en intelligent robot fra Universal Robots i Odense, som den er ved at indstille til at kunne tage sig af limningsprocessen i et samarbejde mellem robot og menneske.

Ivisys

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen