Berlingske Business

Produktiviteten kvæles i papirer

Produktiviteten kvæles i papirer - 1
Overskrift
Lars Bay-Smidt kan som administrerende direktør i Nobia Danmark glæde sig over reducerede udgifter på ti mio. kroner på det administrative område. Foto:
Produktiviteten kvæles i papirer - 2
Overskrift
»Der er for mange ting, der cirkler rundt mellem skrivebordene og for få alfahanner, der skærer igennem. Vi bruger for mange ressourcer på ting, der ikke skaber værdi,« lyder det fra professor Jan Stentoft Arlbjørn, SDU. Foto:

Industriens fokus er for ensidigt rettet mod at øge produktiviteten i produktionshallerne, men der er mindst lige så meget at hente ved at effektivisere arbejdet på kontorgangene, mener direktør for landets største køkkenproducent. Sidste år opnåede koncernen administrative besparelser på ti mio. kroner.

I Danmarks bestræbelser på at bevare konkurrenceevnen og ikke mindst arbejdspladser inden for landets grænser har opskriften typisk lydt på flere og større robotarme i de danske fabrikshaller krydret med mere avancerede IT-systemer.

I jagten på at gøre den danske produktion mere effektiv har man glemt at rette blikket mod der, hvor en væsentlig andel af den danske arbejdskraft befinder sig i dag: På kontorerne.

»Jeg synes, det får for lidt fokus. Vi har i en årrække fokuseret på produktionseffektivitet. hvilket selvfølgelig er ekstremt vigtigt, men der er mindst lige så mange gevinster at hente på det administrative område,« forklarer Lars Bay-Smidt, der er adm. direktør i Nobia Denmark – moderselskab for HTH Køkkenet, Invita og UnoForm.

Selskabet producerer flere end 75.000 køkkener om året fra fabrikkerne i Ølgod og Farsø. Af godt 1.250 ansatte i Danmark beskæftiger ca. 700 sig med administrative opgaver og salg. Naturligt nok har koncernen de seneste fem år haft fokus på at skærpe produktionen, hvilket bl.a. er sket ved netop at automatisere og sammenlægge to fabrikker. Nu er tiden kommet til at tage fat i alle de arbejdsgange, der befinder sig rundt om kontorbordene.

»Der, hvor vi som samfund er for langsomme til at reagere, er på den administrative effektivitet. Den moderne teknologi har ikke givet os den fornødne effektivitet, som man kunne ønske sig. Vi har hen ad vejen bygget mere kompleksitet ind i vores måde at arbejde på. Der skal vi sætte ind,« siger han.

Besparelse på ti mio. kr.

Nobia Denmark har de seneste år overtaget størstedelen af koncernens butikker fra franchisetagere. Nobia Denmark oprettede derfor sidste år et centralt servicecenter, som varetager alle administrative opgaver for koncernens ca. 50 butikker i Danmark. Tidligere blev de opgaver klaret fra den enkelte butik, hvilket betød, at der også var ansat folk centralt for at kontrollere og validere de data, der kom ind fra butikkerne. Den øvelse har betydet en besparelse på 25 stillinger og ifølge Lars Bay-Smidt også, at mange af de administrative opgaver nu bliver varetaget på en måde, der giver mindre usikkerhed og reducerer behovet for ekstra datakontrol.

På samme måde har selskabet gennemgået IT-systemerne og skrottet tre systemer for nu kun at have ét standardiseret system. Lars Bay-Smidt vurderer, at Nobia Denmark med effektiviseringer på det administrative område sidste år, i alt reducerede udgifterne med ti mio. kr.

»Hvis vi som en vestlig virksomhed ønsker at bevare konkurrenceevnen, skal vi hele tiden fokusere på, hvordan vi undgår kompleksitet.«

Netop kompleksitet er ifølge Lars Bay-Smidt den største trussel mod produktiviteten i de vestlige virksomheder.

Handlingslammelse

Professor Jan Stentoft Arlbjørn fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet har de seneste år beskæftiget sig indgående med effektivitet. Han er enig med Nobias direktør om, at der for mange danske virksomheder er rigtig meget effektiviseringspotentiale at komme efter på dette område.

»Jeg holder meget af den danske model og den flade ledelsesstruktur. Men vi skal passe på, at den ikke har sejret ad helvede til, og at vi bliver for handlingslammet. Der er for mange ting, der cirkler rundt mellem skrive­bordene og for få alfahanner, der skærer igennem. Vi bruger for mange ressourcer på ting, der ikke skaber værdi,« siger han, uden at han dog vil beskyldes for at hylde totalitær ledelse.

Men ifølge Jan Stentoft Arlbjørn skal der strammes op på de danske kontorer og arbejdsgange. Danske virksomheder skal stille sig selv spørgsmålet; Hvad skaber værdi? Og så er det dér, ressourcerne skal bruge­s. Den øvelse skal man foretage med jævne mellemrum, da verden ændrer sig konstant, hvorfor det er nødvendigt at følge med.

»Vi er generelt for dårlige til at udvikle og optimere vores virksomheder. Vi har brugt for mange kræfter på driften og har ikke gearet virksomhederne til fremtidens konkurrence,« vurderer han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen