Berlingske Business

Prisregn over Danmarks vækstskabere

Michael Mortensen
Vinderen af hovedkonkurrencen blev Horsens-entreprenøren Casa A/S og dens frontfigur, Michael Mortensen – den 43-årige erhvervsmand, der tidligere var med til at etablere det særdeles succesrige HusCompagniet, og som efterfølgende har skabt en ny multimillionforretning med fokus på erhvervsbyggeri og offentlige projekter. Foto:

Den stod på grin, glamour og masser af glade ansigter, da landsfinalen i EY Entrepreneur of the Year torsdag aften løb af stablen. Vinderen i hovedkonkurrencen blev fundet i det østjyske.

Det er ikke uden årsag, at vækstdysten EY Entrepreneur of the Year bliver kaldt erhvervslivets Oscar-uddeling. For én ting er, at det handler om at udpege de mest succesfulde inden for deres felt – noget helt andet er, at det foregår under mindst lige så pompøse omstændigheder.

Torsdag aften løb årets konkurrence­finale af stablen i Bella Center i København. Det skete med fanfarer, konfettiregn og masser af grin og glade ansigter i et timelangt arrangement, hvor TV-værten Charlotte Beder svang taktstokken. De hundreder af galla­klædte gæster kunne nyde en flereretters menu, som var krydret med underholdning af musikerne Anna David og Bobo Morenos sprøde stemmer afbrudt af vinderkåringer på scenen foran tilskuerne.

Til BM Biz

På trods af, at der blev uddelt en håndfuld priser, var der én, der stjal rampelyset. Det var selvsagt vinderen af hovedkonkurrencen i den dyst, som nu har kørt i Danmark i 19 år. Vinderen blev Horsens-entreprenøren Casa A/S og dens frontfigur, Michael Mortensen – den 43-årige erhvervsmand, der tidligere var med til at etablere det særdeles succesrige HusCompagniet, og som efterfølgende har skabt en ny multimillionforretning med fokus på erhvervsbyggeri og offentlige projekter.

Væksten i fokus

Formanden for juryen i vækstdysten, investoren Christian Frigast, sagde forud for afsløringen af årets vinder til Berlingske, at der var mere end gode årsager til, at Casa A/S og Michael Mortensen var årets vinder. Og Frigast ved, hvad han taler om. Qua sit virke i kapitalfonden Axcel har han i forbindelse med fondens opkøb i HusCompagniet i 2006 haft masser af møder med Michael Mortensen. Derfor er han også imponeret over, at Michael Mortensen har gjort det igen med Casa A/S.

»Der er tale om en virksomhed, der er meget vækstfokuseret, og som arbejder meget struktureret med at styre ud­viklingen. På blot otte år har virksomheden udviklet sig til en relevant og respekteret entreprenør- og ejendomsudviklingsvirksomhed på det danske marked og samarbejdspartner for professionelle danske og internationale bygherrer,« siger Christian Frigast og tilføjer:

»Jeg kender Michael Mortensen, fordi Axcel købte aktiemajoriteten i hans tidligere virksomhed tilbage i 2006. Den er siden solgt til andre kapitalfonde, men i perioden lykkedes det virksomheden, der i dag hedder HusCompagniet, at komme stærkt gennem krisen gennem opkøb og organisk vækst og skabe Danmarks største producent af enfamilie­huse.«

27BUSkerry.jpg

Det er da heller ikke mangel på ambitioner, der præger Casa A/S. På de otte år, virksomheden har eksisteret, har den bygget en forretning op, der i 2014 resulterede i en omsætning på 850 millioner kroner og bundlinje på 40 millioner kroner. Casa A/S har i sig selv 80 ansatte, men regner man alle de hænder med, som den sætter i sving via underentreprenører og rådgivere, nærmer tallet sig ifølge Casa A/S selv de tusinde.

Sjælland skal indtages

Berlingske talte med Michael Mortensen, før han vidste, at han ville vinde den prestige­fyldte pris. Her fastslog han, at han ser masser af muligheder for at fortsætte med at udbygge den vækstkurve, han allerede er ansvarlig for. Han er parat til at vende ansigtet mod andre dele af nationen end den jyske.

»Vi fortsætter det fokus, vi har. Vores område er slet ikke udtømt. Vi har startet renovering op i Jylland, men er ikke kommet til det på Sjælland endnu,« siger han.

27BBMSvendsenSport2.jpg

Adspurgt om en af nøglerne til at kunne opbygge en organisation, der kan håndtere nye udfordringer og heftig vækst, peger han på ét vigtigt element.

»Det handler meget om at få ansat de rigtige mennesker i organisationen. Både fordi der er en del arbejde i at vokse, og fordi det alt andet lige er spændende og inspirerende at sidde sammen med dygtige og top­motiverede medarbejdere,« siger han.

Finale i Monaco

Michael Mortensen fik lov til at indtage rampe­lyset i Bella Center torsdag, og det var der ikke mange af de festklædte deltagere i den fyldte sal, der ikke var parate til at kvittere for med applaus. Casa A/S og Michael Mortensen får nu muligheden for at sole sig i endnu flere lyskegler, når han og virksom­heden skal repræsentere Danmark til dystens verdensfinale i fyrstedømmet Monaco til sommer.

27BBMTrackunit3.jpg

Her kan den danske delegation, bestående af folk fra revisionshuset EY, Casa A/S og sidste års danske vinder, Sitecore Cor­poration A/S, ikke bare forvente sig at se gentagelser af torsdagens konfettiregn, fanfarer og højtravende skåltaler.

Der vil i Monaco som sædvanligt blive fyldt godt ovenpå med et tykt lag glamour, og der vil være alt fra inspirerende indspark fra nogle af verdens allermest feterede forretnings­folk over klirrende champagneglas til emotionelle, tåretrækkende vindertaler. Det er som nævnt ikke uden årsag, at vækstdysten EY Entrepreneur of the Year er kendt som erhvervslivets Oscar-uddeling. For det er den.

27BBMib-Laursen1.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen