Berlingske Business

Politikere vil ruske op i den danske i iværksætterkultur

11BUSivaerksaetterkultur.jpg
De Radikale lancerer mandag et iværksætterudspil, der skal tænke iværksætteri ind i uddannelsesforløbet på alle niveauer. Foto: Kasper Palsnov

De Radikale lancerer i dag et iværksætterudspil, der især har fokus på at tænke iværksætteri ind på alle planer i uddannelsessystemet. Udspillet bliver positivt modtaget af både Socialdemokraterne og Venstre, og der skal nu arbejdes videre med en stribe nye initiativer.

Der skal etableres flere nye iværksætteruddannelser, og iværksætteri skal have en større plads i undervisningen lige fra grundskolen til universitetet. Derudover skal en ny ordning sikre økonomisk støtte og rådgivning til innovative unge med gode forretningsideer.

Det er kort fortalt de Radikales opskrift på, hvordan vi skaber en stærkere dansk iværksætterkultur. Danmark skaber nemlig for få langtidsholdbare nye virksomheder, og flere undersøgelser viser, at iværksætterkulturen i Danmark halter.

Det nye iværksætterudspil, som bliver lanceret i dag, indeholder fire konkrete forslag, hvor omdrejningspunktet er, at der skal sættes ind i uddannelsessystemet over en bred kam.

»Vi ved fra flere undersøgelser, at iværksætterundervisning i løbet af uddannelsen kan være en vigtig drivkraft for en stærkere iværksætterkultur. Det handler om at slå til allerede i folkeskolen. Det er for sent at vente til næste led i uddannelsessystemet, hvor de fleste måske allerede er sporet ind på en lønmodtagerkultur,« siger nyudnævnt iværksætterordfører for de Radikale, Nadeem Farooq.

09BUSsteffen-kabbelgaard.jpg

Konkret ønsker de Radikale at styrke Fonden for Entreprenørskab med en ekstrabevilling, der skal bruges til at udvikle prøveformer, undervisningsmateriale og tilbud, som kan bruges i iværksætterundervisningen. Derudover skal der etableres en ny iværksætterlinje på HHX, ligesom erhvervsuddannelserne skal have en ny merkantil iværksætteruddannelse.

Spændende ideer

Udspillet skal ses i sammenhæng med en mangeårig debat om, hvordan vi kan skabe flere iværksættere herhjemme. Flere undersøgelser viser, at Danmark skaber færre nye virksomheder end mange andre OECD-lande, og det er især en udfordring at for få iværksættere kommer ind i solide vækstforløb. Det radikales udspil er endnu ikke blevet drøftet internt i regeringen, men modtagelsen er positiv, og Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, er klar til at »arbejde positivt videre med forslagene og bygge mere ovenpå«.

»Det er nogle spændende ideer, men jeg vil ikke på stående fod sige endegyldigt ja eller nej til de enkelte forslag. Retningen lyder fornuftig, og nu skal vi se, hvad der kan forfines og eventuelt suppleres med flere tiltag,« siger Benny Engelbrecht.

Han fastslår mere generelt, at det er fornuftigt at give iværksætteri en mere fremtrædende plads i uddannelsessystemet.

»Vi har allerede haft meget fokus på små virksomheders finansiering og en begrænsning af administrativt bøvl. Jeg er helt enig i, at det næste træk for at fremme iværksætterkulturen nu må være at se på uddannelserne,« siger Benny Engelbrecht.

I Venstre tager erhvervsordfører Kim Andersen ligeledes positivt imod udspillet.

»Mit udgangspunkt er positivt i forhold til alle forslagene i udspillet. Nu skal det undersøges nærmere, men alt, hvad der kan bidrage til at skabe en selvstændighedskultur, er godt. Der kan sagtens være perspektiver i forslagene om uddannelse og en mere målrettet støtteordning,« siger han.

Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard (R), har allerede sagt god for udspillet, og det er nu planen, at Nadeem Farooq til at begynde med vil diskutere og videreudvikle ideerne i samarbejde med regeringspartiernes erhvervsordførere.

Et foreløbigt udspil

De Radikale foreslår, at pengene til at styrke Fonden for Entreprenørskab samt en ny målrettet støtteordning skal findes ved at omlægge en række eksisterende iværksætterordninger.

De nye iværksætterlinjer på HHX og erhvervsuddannelserne skal finansieres inden for institutionernes eksisterende rammer.

Partiet er dog ikke klar med en præcis melding om, hvor store beløb der skal afsættes til de enkelte tiltag.

»Vi er bevidste om, at vores udspil ikke skal gennemføres uredigeret. Vi har sammensat en række ideer, som vi har fået via samtaler med en række folk med viden om iværksætteri, og nu vil vi lytte til de andre partiers input,« siger Nadeem Farooq.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SFs erhvervsordfører, Pernille Vigsø Bagge.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen