Berlingske Business

Pocket Playlab vil selv

pocket playlab
Thomas Andreasen, der er medstifter af Pocket Playlab, hjemhørede i Bangkok, som netop har indgået samarbejde med globale Rovio, der bl.a. står bag Angry Birds-spillene. Foto:

På trods af et opsigtsvækkende samarbejde med den finske spilkæmpe Rovio har stifteren af danske Pocket Playlab større ambitioner.

Måske er der ikke mange danskere, der har hørt om spillet »Juice Cubes« – men det gør ikke så meget. For det er der givetvis millioner af kinesere, der har.

Spillet fra det lille danskbaserede spiludviklingsfirma Pocket Playlab er blevet en enorm succes specielt i Fjernøsten, hvor virksomheden også hører hjemme – nærmere betegnet i Bangkok og Singapore, hvor stifter og direktør Thomas Andreasen har valgt at slå sig ned.

Spillet Juice Cubes begyndte for alvor at tiltrække sig opmærksomhed i sommer, da det blev offentliggjort, at Pocket Playlab havde indgået partnerskab om Juice Cubes- spillet med en af de store virksomheder inden for spil til smartphone- og tavlecomputerplatformen, nemlig Rovio.

Finske Rovio står blandt andet bag Angry Birds-spillene og var en af de producenter, der for alvor var med til at sætte fokus på mulighederne inden for app-spil – og som blev særdeles store på det. Nu står Thomas Andreasen så og kan nyde godt af Rovios distribution, markedsføring og brugersupportmuligheder. Modydelsen er en del af fortjenesten ved salget.

Man kunne muligvis argumentere, at lykken var gjort for den 25-årige danske iværksætter, og han nu bare kunne læne sig tilbage og se salgstallene rulle henover skærmen. Men sådan er det ikke. Thomas Andreasen vil mere – og han vil det på egen hånd, fortæller han til Berlingske.

spilbranchen

»Samarbejdet med Rovio handler kun om den ene titel. Planen er, at vi næste gang vil gøre det selv, og lige nu lurer vi på, hvad der skal ske. Men det drejer sig også om, at vi vil styre merchandise-delen,« siger han med henvisning til de indtjeningsmuligheder, der er for salg af beslægtede varer som eksempelvis plysdyr, legetøj med mere. Her ligger der nemlig meget store muligheder for indtægter, hvis man rammer plet og får fanget forbrugernes interesse.

De store drømme om fremtiden ændrer dog ikke ved, at udviklingen er gået meget hurtigt for Pocket Playlab de seneste år.

Oprindelig sprang virksomheden ud af et grafisk firma, som Thomas Andreasen købte for to år siden, som han så transformerede til et spiludviklingsfirma, der producerede det første spil, »Lost Cubes«. Indledende lå hans fokus på at indgå partnerskaber med investorer, som han blandt andet søgte i Silicon Valley på USAs vestkyst, men den strategi droppede han igen.

thomas2

I stedet satsede Thomas Andreasen sparepengene på et nyt spil, som blev sendt ud i Beta-udgave – det vil sige testudgave – på udvalgte markeder – deriblandt i Kina. Og så skete der pludselig noget.

»Kina gik bersærk. I løbet af ingen tid havde vi fået 500.000 downloads. Og det altså fra et spil, der grundlæggende kun var halvt færdigt, og som var på Android-platformen. Det var en øjeblikkelig succes – og det var meget uventet,« siger han og tilføjer:

»Herefter gik det stærkt. Vi blev ved med at udvikle spillet og fik også en iOS-version (Apples mobilstyresystem, red.). Da vi nåede placeringen som nummer 20, når det gælder omsætningen fra spillet, meldte Rovio sig.«

Lige nu står den på udvikling for Pocket Playlab. Der er stadig plads til at udvikle Juice Cubes-spillet og til at få endnu flere kunder ind i butikken. Men på trods af at det på sin vis var kinesiske brugere, der var med til at få Juice Cubes-spillet til at lette, så vil Thomas Andreasen ikke lade sig forblænde af mulighederne i det enorme kinesiske marked.

»I min optik er der store muligheder alle steder – måske lige på nær i Kina. På trods af de mange mennesker er det et fragmenteret marked med for mange app-butikker og problematisk IT-infrastruktur. De har for eksempel problemer med betalingssystemerne,« siger Thomas Andreasen og tilføjer:

»Men det kan forhåbentlig gå hen og ændre sig lidt inden for de næste par år. Udviklingen går stærkt.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen