Berlingske Business

Nyt online-betalingssystem polstret med friske millioner

09BUSbent-hoejgaard-steensg.jpg
Clearhaus står bag et betalingssystem, der gør, at webbutikker kan modtage betalinger fra en stribe internationale betalingskort. Arkivfoto: Bax Lindhardt

Danske Clearhaus, der står bag en online betalingsløsning, og som ligger i direkte konkurrence med mastodonten Nets, har i al stilhed rejst 23 mio. kroner.

I takt med at onlineshopping er blevet udbredt, har flere og flere virksomheder meldt sig på banen som konkurrenter til de traditionelle finansielle aktører. Nu er en ny ved at få fodfæste.

Det drejer sig om danske Clearhaus, som står bag et betalingssystem, der gør, at webbutikker kan modtage betalinger fra en stribe internationale betalingskort. Og det er tilsyneladende ikke bare holdet bag virksomheden, der synes, de gør noget rigtigt. Det synes investorerne også.

I hvert fald har Clearhaus i slutningen af sidste måned rejst 23 millioner kroner via finanshuset Dansk OTC, der blandt andet står bag en handelsplatform for unoterede aktier. Investorkredsen består af over 30 aktører, og planen er ifølge Clearhaus-direktør Claus Methmann Christensen at bruge kapitalen til en international udrulning.

Shopping på Strøget.

»Vi er naturligvis også begejstrede for nu at kunne begynde at udnytte det potentiale, som de tilførte penge giver os. Vi glæder os til at være i stand til at ekspandere geografisk, og følge op på den vækst, vi allerede har opnået på vores danske hjemmemarked,« siger Claus Methmann Christensen ifølge en pressemeddelelse fra Dansk OTC og tilføjer:

»Markedet for online-betalinger er præget af stor konkurrence, men vi kan se, at der er et marked for aktører, som tilbyder et hurtigere og mere fleksibelt produkt. Det kan vi, og udviklingen det seneste halve år har understreget, at markedet skriger på alternativer.«

Clearhaus A/S blev formelt etableret i 2011, men åbnede formelt først dørene for kunder i foråret. Siden er det dog gået stærkt med udviklingen. Clearhaus har ifølge egne oplysninger i løbet af fem måneder indgået aftaler med otte procent af de danske e-handelsbutikker, og den udvikling vil den selvsagt gerne se gentage sig på internationale markeder. Nu er den i hvert fald blevet polstret til at forsøge.

Forretningsmodellen er baseret på transaktionsgebyr i forbindelse med onlinekøb.

Swipp

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen