Berlingske Business

Nosco polstret til nordamerikansk satsning

nesco
Overskrift
En af to stiftere og administrerende direktør, Oliver Bernhard, i Noscos kontorer i København. Den danske innovationsvirksomhed Nosco rådgiver virksomheder i innovation og har lavet en platform, hvor medarbejdere kan komme med konkrete ideer til konkrete problemstillinger i virksomheder. Andre medarbejdere kan stemme på ideerne, og man kan følge bestemte idémagere. Nærmest et socialt netværk for ideer. Har kunder som VW, Danfoss, Mærsk, Post DK, Basf - mange store spillere, og derfor satser de nu på USA. Foto:
 

Den sociale idédelings-platform Nosco har allerede en stribe store europæiske kunder i hus. Kapitalindskud gør, at den nu tager springet over Atlanterhavet.

Fire friske investormillioner skal være med til at få det danske idédelings-koncept Nosco udbredt i USA. Torsdag kan københavnervirksomheden officielt offentliggøre, at den har fået underskrifter på kapitalindskuddet, så der kan komme skub i den amerikanske udrulning.

Pengene kommer fra en venturefond, som ikke ønsker at få sit navn offentligt frem, og en mindre gruppe privatinvestorer. Nosco er sådan set allerede en virksomhed med et fint cashflow og et årligt overskud på bundlinjen. Men at komme i gang i USA kræver alligevel en indsprøjtning, og det er set i det lys, man skal se kapitalindskuddet.

Virksomhedens administrerende direktør Oliver Bernhard fortæller, at planen handler om mere end amerikansk salg.

»Vi er vokset organisk i flere år. Nu har vi investeret i en ny platform, der er mere moderne og skalerbar. Det gør, at vi kan sætte gang i salget, og at vi kan trykke gaspedalen i bund. Næste fase er at bruge 12 til 18 måneder på at blive skarpere og vise resultater i blandt andet USA,« siger Oliver Bernhard og tilføjer:

»Planen er både at lære markedet at kende og få nye kunder. Men det handler også om at få skabt os et netværk og blive kendte, så vi får mulighed for at tiltrække en ny, og større, investor, der kan løfte os endnu mere.«

19businsekterimadvækst.jpg

Skal fordre innovation

Nosco blev stiftet for snart ti år siden af det dengang nyuddannede universitetsmakkerpar Oliver Bernhard og Jesper Müller-Krogstrup. Senere er også Sebastian Cadell kommet til. I begyndelsen var konceptet et finansielt nyhedsspil, men efterhånden ændrede virksomheden karakter, og produktet blev et idédelings-system, som var målrettet større virksomheder, og som skulle fordre innovation.

Oliver Bernhard kalder konceptet »et Facebook for ideer« eller »en online idépostkasse« – men grundkonceptet er under alle omstændigheder at skabe et elektronisk medie, hvor medarbejdere i koncerner kan sende ideer de rigtige steder hen og være med til at videreudvikle dem. Systemet skal gøre det muligt for store koncerner at fastholde noget af den innovationsånd, der karakteriserer mindre startups. Og noget tyder på, at konceptet har vakt opsigt. I hvert fald kan Nosco notere sig vægtige kunder som A.P. Møller - Mærsk, Volvo samt Reebok og en pæn indtjening fra virksomhedsabonnenter og det konsulentarbejde, implementeringen af systemerne kan kaste af sig.

17BUSNosco-20141016-142226-.jpg

Rykker til »The Big Apple«

Virksomheden er forankret i København og har i dag 17 medarbejdere. Men nu er blikket vendt mod udlandet. Nosco har i dag forretning i flere lande og den nordamerikanske del bliver lige nu rullet ud fra New York, nærmere betegnet kontorfællesskabet Lemonsqueeze, der huser en stribe andre danske techstartups, som arbejder sig ind på det amerikanske marked.

De tre oprindelige ejere håber, at de ekspansive planer nu kan blive til virkelighed. Oliver Bernhard mener, at produktet har stort potentiale, da der i hans optik er en skov af store virksomheder, som er ved at finde benene igen efter de udfordrende kriseår, og som nu ser, at det i den nye tidsalder kræver en fokuseret indsats at holde dampen under innovationskedlerne.

»Verdens topchefer kan måske ånde lettet op efter krisen, men nu skal de op i fart. I dag kan man ikke lurepasse. Udviklingen går hurtigt, og virksomhederne er tvunget til at innovere. I den forbindelse er det oplagt at aktivere hele ens medarbejderstab i processen. Og det forventer medarbejderne også – for de kan være en del af Facebook-generationen, der ikke er bange for ytre sig,« siger Oliver Bernhard.

Et exit er ikke uinteressant

Hvor langt vingerne kan bære for Nosco er uvist. Men Oliver Bernhard har en vision om, at virksomheden og den værdi, han mener den har, bliver opdaget af en større aktør, som er villig til at satse på den. Han vil ikke udelukke, at de første skridt mod et regulært salg, en exit, er taget.

»Vi vil selvfølgelig gerne udvikle konceptet og virksomheden, da vi mener, der er potentiale i det. Vi vil gerne blive en af de førende produkter inden for innovationssoftwaren,« siger Oliver Bernhard og tilføjer:

»Men vi er også interesseret i et exit. Det kunne være i form af et strategisk exit, hvor man bliver slået sammen med en partner. Men det kunne også handle om et opkøb engang ude i fremtiden.«

Det scenarie er ikke umuligt, selv om det selvsagt er uvist, om Nosco nogensinde når dertil. Men kigger man rundt i det danske teknologi-startup-økosystem er der en lang række eksempler på, at større udenlandske spillere vælger at satse på dansk vidensdelingsteknologi, hvorefter de inkorporerer den i deres egne produkter.

Et eksempel er projektstyringssoftwaren Podio, der blev købt af Citrix i 2012. Et andet er det virtuelle tavle-system Assemblage, der blev opslugt af amerikanske Cisco sidste år.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen