Berlingske Business

Lille dansk selskab vil revolutionere samlebåndet

25BUSVaekst---Jakob-kesje.jpg
Kvalitetssikring til industrien er et kæmpe marked, der til stadighed er behov for. Man forsøger hele tiden at sikre en kontinuerlig og høj kvalitet på alle produkter, der kommer ud,« siger Jakob Kesje, der øjner store vækstmuligheder for sin virksomhed, der allerede opererer på flere europæiske markeder. Foto: Thomas Lekfeldt

Iværksætteren Jakob Kesje vil udrydde al manuel kvalitetskontrol. Det er billigere og mere effektivt at bruge maskiner, og det skal holde produktionen i Danmark.

I fremtiden skal der ikke være brug for menneskers øjne og hænder, når produktionsvirksomheder skal kvalitetssikre sine varer. Det skal et nyt kamerasystem klare, fordi det er billigere end en lønudgift og hurtigere end to hænders arbejde.

Sådan lyder Jakob Kesjes vision med sin virksomhed, som han etablerede i 2013. Virksomheden hedder Ivisys og producerer et system, der med flere aktive kameraer på én gang kan holde øje med, at alle de produkter, der ruller ned ad fabrikkernes transportbånd, er af en ensartet høj kvalitet.

»Produktionsvirksomhederne vil have kvalitetskontrol, og de tror ikke på, det kan klares manuelt,« siger 46-årige Jakob Kesje, der er administrerende direktør i Ivisys.

25busJan Stentoft Arlbjørn..jpg

Efter en lang karriere i produktionsindustrien er det hans oplevelse, at flere og flere virksomheder ændrer deres produktion fra masseproduktion af tusindvis af varer til mindre produktioner af unikke varer, der skal laves i mange forskellige udgaver, som passer til den enkelte kundes behov.

Her er Jakob Kesjes kamerasystem ideelt, mener han. »Det tager alt for lang tid at kvalitetssikre hver enkelt vare manuelt, men vores system gør det muligt at kvalitetssikre hurtigere og mere effektiv med op til måske 1.000 varer ad gangen. Så kan det betale sig at sætte sådan et system op i stedet for at sende de lidt enklere produktioner til udlandet.«

05BUSPix-Mathias.jpg

Satser på biler

Kamerasystemet kan bruges i mange forskellige industrier, men Jakob Kesje har valgt at satse på én bestemt branche til at begynde med. Valget er faldet på bilindustrien, og det er der en særlig grund til:

»Det handler om, at bilfabrikkerne har nogle meget krævende kvalitetsmanualer, men de er ikke kommet så langt med at automatisere produktionsprocessen. De laver mange af sine kvalitetstjek manuelt,« siger han og tilføjer, at mennesker desværre ikke formår at opdage alle fejl og mangler.

Men det gør kameraerne hver gang, fortæller han. Når de filmer en vare og tjekker den for fejl, gennemgår medarbejderne hos Ivisys informationerne og tjekker, at alt er, som produktionsvirksomheden vil have det.

innovationsmesse

Kæmpe marked

Ideen fik han sammen med sin partner og tekniske chef, der vidste en masse om kamerapixel og bearbejdning af billeder fra et tidligere job hos Nokia.

Først var intentionen at bruge teknologien til at udvikle missilforsvar til militæret. Teknologien kan nemlig automatisere droner, så de kan flyve hurtigere hen over fjendtlige områder uden at blive skudt ned.

Men Jakob Kesje blev hurtigt klar over, at for at kunne levere til militærindustrien skal man have mange penge på lommen. Derfor tog han i stedet sit projekt med til en kapitalfond, der kunne se et kæmpe vækstpotentiale i den nye teknologi.

»Kvalitetssikring til industrien er jo et kæmpe marked, for det er noget, som der til stadighed er behov for. Man forsøger hele tiden at sikre en kontinuerlig og høj kvalitet på alle produkter, der kommer ud,« siger Jakob Kesje.

aaa

Muligheder ved strålebehandling

Han ser gode muligheder i at bruge teknologien til at løse andre problemer. På den helt lange bane forestiller han sig, at bl.a. sundhedsvæsenet vil kunne bruge det til strålebehandling, hvor mange friske celler ødelægges samtidig med, at strålerne slår de syge celler ihjel. Med en kombination af et kamera og et stråleapparat tror han, at hans system vil kunne minimere det område, som strålerne rammer og præcisere behandlingen:

»Det har jeg bestemt lyst til at kaste mig over, men jeg er nødt til at begynde på et marked, hvor virksomheden kan leve og vokse først.«

krystalkugle

Helt unikt

Forskellen på Ivisys’ kvalitetssystem og andre kvalitetssystemer er, at der normalt skal være ét kamera, der tjekker hver enkelt del af en vare. Ivisys-systemet kan tjekke den samlede vare på én gang.

Den opfindelse har Jakob Kesje og hans partner fået patent på i Danmark. Efterfølgende har de søgt patentet globalt og fik det for få uger siden i USA.

Med retten til produktet i sine hænder er Jakob Kesje klar til at fortsætte virksomhedens vækst. I dag er der syv ansatte i Ivisys, men han regner med at kunne tælle 26 medarbejdere i 2016. Det er også til den tid, han forventer, Ivisys giver overskud efter at have haft nogle opstartår med massive investeringer.

I dag opererer virksomheden på det danske, svenske, norske, tyske, polske og engelske marked. Og vejen til yderligere vækst skal ske ved at krydse endnu flere grænser:

»Vi ser os selv som en global spiller, fordi vi netop har et produkt, som man bare plukker ned fra hylden og sætter ind i sin produktion, mens alle andre lignende systemer med kameraer skal tilpasses den enkelte virksomheds produktion,« siger Jakob Kesje.

25BUSBen-og-Jerry.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen