Berlingske Business
14:41Endnu en hedgefond shorter Pandora

Københavnske millioner til velfærd drypper på virksomheder

Mange kan se frem til senere folkepension RB PLUS FOA: Sosu'er s
De første projekter har nu fået gavn af Københavns Kommunes 452 velfærdsmillioner er nu på plads. Millionerne er øremærket til at udvikle fremtidens smartere og billigere velfærdsteknologi.  Foto:

De første aftagere af Københavns Kommunes 452 velfærdsmillioner er nu på plads. Millionerne gør muliggør ambitiøse pilotprojekter og kan give eksportgevinster, lyder det.

Hjemmeplejen dukker op på PC’ens skærm og giver borgeren et virtuelt besøg. En medarbejder sidder side om side med en københavner med handicap foran en bærbar computer, lægger planer og afrapporterer fra sit besøg i stedet for at gøre det på kontoret.

Det er blot to eksempler på, at fremtidens velfærd er en god forretning for kommunerne og danske virksomheder. De to projekter sparer samlet set Københavns Kommune for 7.2 millioner kroner årligt, men giver også virksomheder mulighed for at lave nye velfærdsløsninger.

Sammen med syv andre initiativer er de to projekter de første aftagere af nogle af de 452 øremærkede velfærdsmillioner, som Københavns Kommune i september satte i en to-årig investerings- og innovationspulje. Samlet har de ni projekter fået en bevilling på 52 millioner kroner.

Den halve velfærdsmilliard er en del af en storstilet strategi fra Københavns Kommune om at udvikle nye smarte velfærdsløsninger. For København vokser og med udsigt til 100.000 nye københavnere frem mod 2020, har kommunen udsigt til at bruge 835 millioner kroner ekstra om året blot på at opretholde det nuværende serviceniveau. Derfor er behovet for nye løsninger på den bekostelige velfærd stort.

RB PLUS Priskrig får hug efter hjemmepleje-konkurs Priskrig få

Løsninger skal være brede
Det er kommunens forvaltninger som, i samarbejde med relevante virksomheder, kan søge midler fra investerings- og innovationspuljens halve milliard. En af de virksomheder, der har haft gavn af velfærdsmillionerne, er virksomheden Appinux. Den står bag det software, der gør virtuelle besøg fra hjemmeplejen muligt.

Virksomhedens software blev i maj 2015 til et pilotprojekt i samarbejde med Socialforvaltningen, men med investerings- og innovationspuljens millioner blev projektet en del af driften. Derfor har Appinux i første omgang en aftale om at levere software i et halvt år frem.

Incura

»Overgangen fra projekt til drift er det sværeste for virksomhederne. Derfor er den største udfordring at få organisationen til at blive ved at bruge ens software,« fortæller Michael Ellegaard, salgsdirektør i Appinux.

En måde at sikre, at produkterne ikke forbliver pilotprojekter, er at gøre dem til brede løsninger.

»Udfordringen er at lave løsninger, der kan bruges på et bredt spektrum. Vores produkt er relativt enkelt at sætte i drift i en anden kommune. Kriteriet for at gå fra pilotprojekt til produkt er, at flere kommuner begynder at bruge ens produkt,« siger han.

Incura

Appinux anvendes i flere kommuner, blandt andre Albertslund Kommune, Horsens Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune er også begyndt at bruge virksomhedens software.

Eksportmuligheder
Det er netop en del af Københavns Kommunes formål med investerings- og innovationspuljen at gå fra blot at teste velfærdsteknologier i pilotprojekter til at poste kapital i de bedste projekter, implementere dem i driften og dermed løfte dem til en større skala. I bedste fald gøre dem til danske eksportsucceser.

Og det er fornuftigt, for udviklingen af velfærdsløsninger er en god forretning, ikke bare for kommunerne, men også for samfundet, mener Mette Rose Skaksen, branchedirektør for DI service.

»En kommune kan ikke gå ud på eksportmarkederne, men det kan en privat virksomhed. Derfor er det vigtigt, at udviklingen af de nye løsninger bliver tænkt i et samspil mellem offentlige medarbejdere med gode idéer og viden, borgere med behov for omsorg og private virksomheder med ideer og teknologier, der efterfølgende kan tage det med ud til eksportmarkederne,« siger hun.

ISRAEL-SOCIETY/

Glad overborgmester
Det er dog ikke kun eksport, der kommer ud af projekterne. At investerings- og innovationspuljens mange millioner nu bærer frugt med de konkrete projekter, vækker glæde hos overborgmester Frank Jensen. For kommunens eksplosive vækst kalder på løsninger, så borgerne stadig kan få en ordentlig service.

»Jeg er meget tilfreds med, at vi allerede nu kan gå i gang med de første nye initiativer, der skal sikre velfærden i København i fremtiden. Vi bliver flere københavnere, og vores økonomi er presset, derfor skal vi investere i nye måder at give københavnerne den service og velfærd, de har krav på,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Trods begejstringen over de søsatte projekter, er samarbejdet mellem private virksomheder og kommuner ikke altid en dans på roser. Derfor er det vigtigt, at forventningerne efter en testperiode er afstemt mellem virksomheder og kommuner, påpeger DI.

»Virksomhederne skal gøre sig klart, hvad det er for en implementeringsplan, der ligger bag produktet, når det er færdigt. Der er nogle gange virksomheder, som brænder fingrene. Måske er der ikke den efterspørgsel efter deres produkt, de havde håbet på. Så har de spildt ressourcer og tid på at være med i et udviklingsprojekt på forkerte præmisser. Derfor er det vigtigt at have en forventningsafstemning om, hvad det er for en efterspørgsel, der venter i horisonten, når vi er færdige med udviklings- og testperioden,« siger Mette Rose Skaksen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen