Berlingske Business

Kickstarter-kampagne har sparket gang i musik-kuffert

03BUSAudiocase.jpg
Direktør Søren Larsen (tv.) og digital designer Mikkel Thorup Pedersen har rejst 290.000 kr. på kickstarter til deres hippe højttalerkoncept, Audiocase, der har vakt opsigt i hele verden. Foto: Sophia Juliane Lydolph Foto:

Et af de seneste danske eksempler på mulig­hederne i en crowdfunding-kampagne hedder Audiocase. Holdet bag rejste næsten 300.000 kroner – men det vigtigste afkast er noget helt andet.

Et mobilt musikanlæg, der kan spille højt. Lyder det koncept genkendeligt, så er det ikke nogen tilfældighed. Det transportable anlæg, i folkemunde kaldet ghettoblasteren, har adskillige årtier på bagen.

Derfor var det ingen selvfølge, at det lille hold bag projektet Audiocase ville få opmærksomhed for deres koncept, der er et moderne, transportabelt musikanlæg i en kuffert.

En kampagne på crowdfunding-hjemmesiden Kickstarter viste dog, at interessen var mere end stor. Den var simpelthen overvældende. Rigtig mange stillede sig i kø for at købe et eksemplar på forhånd.

Det fortæller partner i Audiocase, den 30-årige Mikkel Thorup Pedersen, der sammen med stifteren, Søren Larsen, står bag konceptet, og som for tiden arbejder hårdt på at få de første omtrent 100 Audiocases ud til kunderne, som forudbestilte den via crowdfundingkampagnen. Afskibningen venter han vil komme i gang i løbet af sommeren.

»Kickstarter-kampagnen har været central for, at det hele har kunnet lade sig gøre. Vi søgte at rejse 150.000 kroner – vi fik rundt regnet 290.000. Og én ting var, at det løste det umiddelbare finansieringsproblem og dermed skubbede hele processen frem – en anden vigtig ting var, at det fortalte os noget om interessen,« siger han til Berlingske.

Og det var vigtigt. For selve ideen Audiocase blev født ud af det discjockey-miljø, som personerne bag kom fra.

De syntes, at der manglede et mobilt anlæg, som ikke bare kunne spille højt, men som havde alle moderne tilslutningsmuligheder, og som designmæssigt skulle udstråle noget helt andet end den traditionelle ghettoblaster.

Kickstarter-kampagnen viste, at interessen var der – men mere vigtigt: Den satte dem i kontakt med den helt rigtige målgruppe. Det gav input til produktet og dets design – men derudover havde kampagnen stor værdi som markedsføring.

03BUSAudiocase.jpg

»Det var et kæmpe moralsk boost at se, vi kunne gennemføre det med succes. Derudover er det i praksis blevet en slags mund-til-mund-markedsføring. Folk fortæller jo om det, de støtter – de diskuterer det og lægger det på Facebook. Og så kommer vi til at kende vores kunder,« siger han.

Og den opmærksomhed og dialog har ikke bare givet afkast på salgssiden. Den har også potentiale for at give pote på den langsigtede, finansielle bane, forklarer Mikkel Thorup Pedersen:

»Økonomien i kampagnen har ikke været det vigtigste. Det koster penge at producere enhederne, men vi vidste godt, at vi ikke ville tjene det store på den. Det handler i lige så høj grad om at blive taget seriøst. Det handler om at skabe interesse blandt potentielle investorer. Vi er blevet validerede, og det bruger vi som et udgangspunkt for at komme videre med finansieringen.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen