Berlingske Business
13:23Stort bud sender hollandsk sikkerhedsfirma mod skyerne

Kan staten være iværksætter?

Maria Mazzucato
Mariana Mazzucato har skrevet en anerkendt, men også omdiskuteret bog: »The entreprenuriel State«.

Kan staten være iværksætter? Spørgsmålet er provokerende. Så provokerende, at det blev sat på dagsordenen, da statens Vækstfond, der blandt andet medfinansierer iværksættere, holdt sit store årsmøde i sidste uge.

Budbringer var den amerikanske innovationsprofessor, Mariana Mazzucato, der har skrevet en anerkendt, men også omdiskuteret bog: »The entreprenuriel State«.

Hun var gæst ved årsmødet, hvor hun lynhurtigt – nok hurtigere end de fleste kunne følge med til – søgte at bevise, at statens budgetter, hvad enten det er forsvarsbudgetter, sundhedsbudgetter eller statslig medfinansiering af iværksættere, i realiteten er en væsentlig del af forklaringen på, at det er lykkedes at udvikle mange nye innovative virksomheder i den vestlige verden.

Det er velkendt, at præsident Kennedy i 1960erne fik sat megen innovation i gang, da han besluttede, at amerikanerne skulle være de første til at landsætte mennesker på Månen. For at kunne realisere projektet måtte der opfindes en masse nye produkter og processer, som siden har sat gang i kommerciel udvikling. F.eks. har den lille danske dyneproducent Quilts of Denmark i Vamdrup ved Kolding skævet til erfaringerne og egenskaberne fra de rumdragter, som NASAs astronauter iførte sig i vægtløs tilstand. Med millioner af små mikrokapsler på den aktive side af dynerne regulerer kulde, varme og fugt, så man opnår en bedre søvn.

Det er også velkendt, at store statslige sundhedsbudgetter sætter gang i forskning i ny medicin.

I sin bog argumenterer Mazzucato endda for, at Steve Jobs og hans team ikke kunne have opfundet iPhone med alle dens faciliteter, hvis ikke det var fordi, den amerikanske stat og andre stater på visse felter havde investeret i grundforskning, som muliggjorde skabelsen af den revolutionerende digitale assistent.

Mazzucato rammer ned i en diskussion, som man egentlig troede, var afsluttet, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt staten evner at finde frem til fremtidens vindere og føre erhvervspolitik på det grundlag. Den hidtidige koncensus har været, at staten ikke kan udpege vindere, men understøtte dem, der allerede har vundet.

Sagen er vel, at hvis man statsligt beslutter sig for, at et land udelukkende skal forsynes med vedvarende energi og understøtter denne målsætning med økonomiske tilskud, som vi har gjort herhjemme, bliver der også skabt en vis innovation. Udløst af det nogle vil kalde »kvalificeret offentlig efterspørgsel«.

Det gode spørgsmål er, om de ressourcer, staten anvender til et bestemt formål, kunne kaste flere virksomheder og større vækst af sig, hvis skatter og afgifter i stedet blev sat ned, og markedet alene fik lov at råde.

Det må erkendes, at der er områder, som indtjeningsmæssigt er så langsigtede, at de færreste private tør tage en risiko. Her kan staten spille en rolle, som den også gør det i USA. Men det bør omvendt ikke overdrives, så staten vokser sig stor og kvæler al aktivitet.

I Sovjetunionens 70-årige historie var al medicinsk forskning koncentreret på statslige hænder, men det lykkedes ikke de statslige forskere at opfinde et eneste nyt lægemiddel, der vandt international accept.

Debatten om staten som ivæksætter fortsætter utvivlsomt. Vi havde den tilbage i 1970erne, hvor den japanske stat blev anset for at være fremsynet i kraft af en interventionistisk og »pick the winner«-agtig industripolitik. Siden gik det knap så godt for Japan.

Men omvendt: Hvad gør vi, hvis private virksomheder ikke viser sig at være så dynamiske, som vi tror?, spørger Mazzucat.

Liberalisterne siger, at staten ikke er en del af løsningen, men hele problemet. Pragmatikerne, at staten meget vel kan være en del af problemet, men også bidrage til at løse det. Sandheden ligger – som altid – nok et sted midt imellem.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen