Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Kan IT-iværksætterne undgå »Dødens Gab«?

14BUSKogama1.jpg
Overskrift
Iværksættervirksomheden Multiverse / Kogama laver spil til browsere, telefoner og tablets.De har 5 ansatte og vil gerne vokse sig større op til 15-20 ansatte. Det kræver kapital, som de har svært ved at finde i Danmark. Portræt af stifteren Caspar Strandbygaard.
14BUSKogama1.jpg
Overskrift
Iværksættervirksomheden Multiverse / Kogama laver spil til browsere, telefoner og tablets.De har 5 ansatte og vil gerne vokse sig større op til 15-20 ansatte. Det kræver kapital, som de har svært ved at finde i Danmark. Portræt af stifteren Caspar Strandbygaard.
14BUSKogama7foretrukne.jpg
Overskrift
Iværksættervirksomheden Multiverse / Kogama laver spil til browsere, telefoner og tablets.De har 5 ansatte og vil gerne vokse sig større op til 15-20 ansatte. Det kræver kapital, som de har svært ved at finde i Danmark. Portræt af stifteren Caspar Strandbygaard.
14BUSKogama3.jpg
Overskrift
Caspar Strandbygaard er direktør i Kogama, og han frygter, at spilvirksomheden vil træde ind i det såkaldte »Dødens Gab«. »Vores Catch 22 (paradoks, red.) er, at vi skal ansætte et stort team for at tjene flere penge per bruger. Men vi bliver nødt til at tjene flere penge per bruger for at have råd til at ansætte et stort team,« siger han. Foto: Simon Skipper
14BUSKogama6.jpg
Overskrift
Iværksættervirksomheden Multiverse / Kogama laver spil til browsere, telefoner og tablets.De har 5 ansatte og vil gerne vokse sig større op til 15-20 ansatte. Det kræver kapital, som de har svært ved at finde i Danmark. Portræt af stifteren Caspar Strandbygaard.

Det danske IT-iværksættermiljø bugner af ideer og virketrang. Alligevel har vi endnu til gode at se det næste Mærsk, Novo eller Grundfos vokse ud af miljøet. Udfordringen kaldes i IT-kredse »Dødens Gab«. Spilfirmaet Kogama med direktør Caspar Strandbygaard i spidsen kigger lige nu ind i mørket.

Hver måned klikker fire millioner brugere fra hele verden ind på kogama.com. Her bygger de deres egne små online-spil og prøver kræfter med de spil, andre har bygget.

I et kontorfællesskab på Amager sidder Kogamas direktør, Caspar Strandbygaard, og tre medstiftere ved hvert deres skrivebord. Her sidder de ofte. Også mere end 37 timer om ugen, for med flere hundredetusinde virtuelle besøg om dagen har de rigeligt at se: De skal sælge reklameplads, små kodefejl skal rettes omgående, og er fantasien løbet af med brugerne, skal »upassende« spil slettes.

Stifterne tegnede de første streger til Kogama i 2011, og Caspar Strandbygaard fortæller stolt om, hvordan virksomheden på bare fire år er blevet en global succes. Men han fortæller også om, at han frygter, at Kogama risikerer at ende sine dage i det, man i iværksætterkredse kalder »Dødens Gab«.

Det drabelige udtryk dækker over den mur, en iværksætter ramler ind i, når mangel på kapital og finansiering betyder, at virksomheden ikke kan vokse sig større, selv om iværksætteren er overbevist om, at potentialet er til stede. Ofte ender det med, at virksomheden må dreje nøglen om.

Mathias Lundø Nielsen. Nustay

Kogamas flirt med dødens gab opstår, fordi Caspar Strandbygaard lige nu ikke har råd til at ansætte flere folk. I øjeblikket har virksomheden fem medarbejdere, inklusive de fire stiftere.

Hver måned omsætter virksomheden for en halv million kroner. Nok til at forretningen endelig går i nul, men med fire millioner besøgende om måneden tjener Kogama ikke nok. Brugerne handler ikke tilstrækkeligt i Kogamas online-butik, hvor de kan købe udstyr, tøj og point til deres figurer.

For at løse problemet skal hjemmesiden redesignes, så brugerne lettere finder vej til kasseapparatet, men det har det lille hold ikke tid til. Caspar Strandbygaard mener, at han burde ansætte 10-15 nye folk for at udnytte Kogamas potentiale, men det er der slet ikke råd til.

»Vores Catch 22 (paradoks, red.) er, at vi skal ansætte et stort team for at tjene flere penge per bruger. Men vi bliver nødt til at tjene flere penge per bruger for at have råd til at ansætte et stort team,« fortæller Casper Strandbygaard.

Uden kapital udefra kigger Kogama lige ind i dødens gab, og Caspar Strandbygaard er nu gået på jagt efter en investor, der vil skyde mellem 25 og 40 millioner kroner ind i projektet.

Dødens gab har været en udfordring for danske IT-iværksættere i årevis.

Kun ganske få IT-virksomheder har formået at vokse sig store og udvikle deres ideer til vækstlokomotiver, som kan tiltrække vækst og arbejdspladser til Danmark.

Det fortæller serieiværksætteren Tine Thygesen, som selv har stået i spidsen for fem tech-virksomheder og grundlagt Founders House, som er et kontorlandskab, hvor omkring 50 danske IT-start-ups holder til.

»Vi kan sagtens få ideerne, og vi er villige til at arbejde hårdt. Men den dag, virksomheden skal hente de store investeringer og vokse sig stor, er det svært i Danmark. Nogle knækker nakken, mens andre drager til udlandet,« siger Tine Thygesen.

Artiklen fortsætter under billedet
14BUSKogama3.jpg
Caspar Strandbygaard er direktør i Kogama, og han frygter, at spilvirksomheden vil træde ind i det såkaldte »Dødens Gab«. »Vores Catch 22 (paradoks, red.) er, at vi skal ansætte et stort team for at tjene flere penge per bruger. Men vi bliver nødt til at tjene flere penge per bruger for at have råd til at ansætte et stort team,« siger han. Foto: Simon Skipper

Skal Danmark skal gøre sig håb om, at flere IT-iværksættere vokser sig store og for alvor bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser herhjemme, skal deres adgang til kapital være lettere, mener Tine Thygesen.

»Danmark har behov for hundredvis af nye start-ups, for udskillelsesforløbet er hårdt. Som samfund skal vi have finansieret mange gange flere nye virksomheder, end vi gør i dag, for at sikre, at en enkelt eller to kan udvikle sig til det nye Novo, Mærsk eller Grundfos,« siger hun.

Når iværksætterne skal bruge til penge til at udvikle deres virksomheder, er risikoen oftest for stor til, at bankerne har lyst til at lege med. Iværksætterne må sætte deres lid til, at andre kan se lyset i deres forretning. Oftest henvender iværksætterne sig til venturefonde, som skyder penge i virksomheden mod til gengæld at få en anpart i selskabet.

Modellen kendes især fra iværksættermekkaet Silicon Valley i Californien, hvor venturefondene skyder penge i lovende tech-virksomheder, og hvor tommelfingerreglen typisk er, at kun én ud af ti af investeringerne kommer igen. Til gengæld vil den være klækkelig.

Ifølge de danske iværksættere er de danske fonde forsigtige og holder for godt fast i pengene.

11BUSUlrik-Branner.jpg

Det er investorerne dog uenige i. Siden 2010 er venturefondenes årlige investeringer gået fra 1,5 milliarder til 2,2 milliarder kroner i 2013. Heraf investerede de 269 millioner kroner i danske IT-virksomheder, viser tal fra Vækstfonden.

Serieiværksætteren Tine Thygesen glæder sig over, at der flyder mere kapital i systemet. Men 90 procent af de danske investeringer går til virksomheder, der befinder sig i de såkaldt »tidlige udviklingsstadier« – små virksomheder, der kun søger et par millioner kroner. Det bekymrer iværksætteren.

»Skal man op og hente mindst 20 millioner kroner, er det stadig svært. Så ender langt de fleste med udenlandske investorer, og konsekvensen kan være, at de flytter deres selskaber ud af landet.«

Samme billede ser Morten Larsen, som har stået bag en række undersøgelser om iværksætteri for Oxford Institute.

»Adgang til finansiering er en af de centrale barrierer. Især når virksomhederne skal rejse store beløb, er det vanskeligt i Danmark. Sammenlignet med USA og andre store økonomier, er markedet for venturekapital stadig meget beskedent. I USA har man en lang tradition for at investere risikovillig kapital, som man slet ikke har i Danmark endnu, selv om her er fremgang,« siger han.

Jakob Nordenhof

Morten Larsens undersøgelser viser, at mange IT-iværksættere begynder at kigge mod udlandet, når de skal finde en investor.

Det samme har Caspar Strandbygaard tænkt sig, når Kogama indleder jagten på kapital. I et tidligere forsøg på at rejse kapital forsøgte han sig hos fem danske investorer. Han fik fem afslag.

»I udlandet tager de spil seriøst, hvorimod det i Danmark stadig bliver set som noget, man laver på børneværelset,« siger han.

Caspar Strandbygaard håber at kunne finde en investor i Sverige eller London. Alternativt vil han søge finansiering i Silicon Valley i Californien. Finder virksomheden finansieringen i udlandet, vil det formentlig samtidig betyde, at den lille virksomhed endegyldigt siger farvel til Danmark.

»Hvis vi ikke kan finde en større investering herhjemme eller tæt på, er der næppe andet valg end at flytte Kogama ud af Danmark og dermed også indtægter og arbejdspladser. En amerikansk investor kommer ikke til København for at holde månedlige møder, og de vil selvfølgelig gerne have deres investering tæt på sig,« siger han.

Vælger Kogama at flytte hjemmefra, vil de følge i fodsporene på en lang række danske IT-virksomheder, som gennem de seneste år er flyttet til udlandet med succes. Softwarevirksomheden Zendesk begyndte i Studiestræde i København i 2007, men rykkede til Silicon Valley for at finde kapital. I dag har virksomheden 800 ansatte verden over, hvoraf 25 af dem er i København.

Spilsoftwaren Unity blev skabt i en kælder på Nørrebro i 2004. I 2008 fandt stifterne kapital i San Francisco, og i dag beskæftiger Unity omkring 600 medarbejdere, 100 af dem i Danmark.

Modetøjsportalen Fitbay er en af de seneste IT-virksomheder, der har valgt at forlade Danmark til fordel for USA. Først forsøgte virksomheden at finde kapital i Danmark, men det opgav stifteren, Christian Wylonis, hurtigt.

»Investorerne i Danmark har ikke erfaring i at investere i IT og har svært ved at se potentiale, når det er der. Derudover kræver danskerne også større dele af firmaet end amerikanerne,« siger han.

07BUSVaekst-1.jpg

Når de succesfulde danske IT-iværksættere drager til udlandet, ender de også med at betale deres skat og skabe arbejdspladser i andre lande end Danmark. Det lyder umiddelbart problematisk, men helt så sort/hvidt er det dog ikke, forklarer Morten Larsen.

»Hvis de alle bliver amerikansk ejede, vil vi formentlig gå glip af mange skattekroner. Men på den anden side er det ikke sikkert, de havde fået succes, hvis de var blevet hjemme. Mange af dem, som vokser sig store i udlandet, ender med at have ansatte i Danmark og fortsætter med at have tilknytning til landet.«

Ifølge Tine Thygesen er problemet snarere, at man på lang sigt ikke får opbygget den iværksætterkultur, der er nødvendig, for at Danmark kan skabe sine egne vækstlokomotiver.

»Skaber man først nogle succeser, er det selvforstærkende. Så får investorerne større tro på, at danske IT-virksomheder kan slå igennem. Drager alle til udlandet, får vi ikke de store succeser, som kan trække hele branchen og samfundet med op,« siger hun.

Hos brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde, DVCA, afviser direktøren, Jannick Nytoft, at det skulle være investorernes skyld, at mange danske IT-virksomheder knækker nakken eller flytter til udlandet inden det store gennembrud.

Investorerne kaster hvert år flere og flere kroner efter danske virksomheder, og sådan vil det fortsætte de kommende år, forventer Jannick Nytoft.

»Risikovilligheden er steget kraftigt blandt investorerne. Det gælder både i virksomhedernes tidlige faser, og når der skal investeres flere penge senere i forløbet,« siger Jannick Nytoft, som mener, at iværksætterne i stedet bør overveje at kigge indad, hvis de ikke kan fange investorernes interesse.

»Der investeres i en bred vifte af virksomheder. Men der kan jo være virksomheder, som de danske fonde desværre ikke finder interessante eller ser potentialet i.«

Tilbage på Amager er Caspar Strandbygaard overbevist om, at Kogama har potentialet til at blive en god forretning for investorerne. Han lader sig ikke slå ud af, at de danske investorer måske har svært ved at se en stor fremtid for spilfirmaet.

»Mange virksomheder før os har rejst stor kapital i udlandet, selv om de danske investorer ikke kunnet få øje på potentialet. Det kan man ikke forklare ved, at danske iværksættere er for dårlige til at fange investorernes interesse. Det viser måske nærmere, at danske investorer er for dårlige til at se potentialet i danske startups.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen