Berlingske Business

Kampen om at være SMVernes bedste ven

vækstplan
Regeringen har indgået finanslovsforlig med Venstre og Konservative og ved den lejlighed blev vækstplanen fremskudt. Foto:

Efter finanskrisen er tiltag målrettet mindre og mellemstore virksomheder blevet en vigtigere erhvervspolitisk kamparena, og både regeringen og oppositionen har sat flere kræfter ind på at fremstå som de små virksomheders bedste ven.

Fristerne for mindre og mellemstore virksomheders momsbetaling forlænges. Vækstfonden bliver styrket med en række initiativer målrettet mindre virksomheder. Og Eksport Kredit Fonden skal have mulighed for at udstede yderligere milliardstore eksportgarantier de kommende år.

I 2014 bliver en række tidligere vedtagne initiativer målrettet mindre virksomheder ført ud i livet, og det er netop besluttet at fremskynde flere tiltag rettet mod de mindste virksomheders behov for finansiering. Samtidig kæmper både regering og opposition for at profilere sig som de mindre og mellemstore virksomheders (SMVernes) ven i kampen mod administrativt bøvl.

I kølvandet på finanskrisen og de vedvarende udfordringer med at skaffe likviditet er der opstået en stigende politisk erkendelse af vigtigheden af at fokusere på de mindste virksomheders behov. Det er blandt i de mindre virksomheder, at krisen har ramt hårdest, og det står klart for både regeringen og oppositionen, at væksten og den hjemlige jobskabelse i overvejende grad skal komme fra SMVerne. Det er derfor kun naturligt, at mindre virksomheders finansieringsmuligheder og øvrige rammebetingelser er blevet en politisk kamparena af stigende betydning.

Mange mindre virksomheder, der fortsat kæmper med finansiering, administrativt bøvl og høje afgifter, vil kunne indvende, at der er mere snak end substans bag debatten om SMVerne. Men uanset hvordan man vender og drejer det, står det klart, at mindre virksomheders vilkår har fået en fremtrædende rolle i erhvervspolitikken de seneste år.

Noget af det, der har fyldt rigtig meget hos skiftende erhvervsministre, har været arbejdet med at lette SMVernes adgang til kapital. Det har længe været et hovedønske blandt mange mindre virksomheder, der i kølvandet på finanskrisens eskalering i efteråret 2008 oplevede, at bankerne enten smækkede pengekassen i eller hævede renterne markant.

Tilbage i september 2009 lancerede den daværende VK-regering en erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder, der blandt andet gav de statslige fonde, Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden, mulighed for at øge kautioner og lånerammer til SMVer. Siden er fondenes rolle blevet gradvist øget med nye låneordninger og flere kautioner ved eksempelvis den såkaldte udviklingspakke fra marts 2012 og kreditpakken fra september sidste år.

Med den højtprofilerede vækstplan fra foråret blev det besluttet at forlænge fristen for mindre og mellemstore virksomheders momsbetaling. Samtidig blev det vedtaget at etablere en ny ordning for vækstlån til iværksættere, ligesom de små vækstkautioner for SMVer får nye midler. Det er de tiltag, der nu bliver ført ud i livet og delvist fremskyndet med finansloven for 2014.

Under forhandlingerne om vækstplanen så man tydeligt, hvordan begge fløje har fokus på at profilere sig som SMVernes fortaler. Både Venstre og De Konservative understregede igen og igen under de afsluttede forhandlinger, at de krævede flere tiltag målrettet mindre virksomheder. Mens flere andre af oppositionens krav blev afvist med en skarp tone, signalerede regeringen med det samme, at man så positivt på alle ønsker om at give mere hjælp til SMVerne.

I en tid hvor jobskabelse er det altdominerende tema på Christiansborg, og hvor mange mindre virksomheder fortsat har det svært, er det oplagt, at tiltag særligt rettet mod SMVer fortsat vil få en fremtrædende rolle i erhvervspolitikken de kommende år. Vi vil muligvis fortsat se en gradvis udbygning af rollerne for Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden, der har vist sig som leveringsdygtige i holdbare alternativer til bankfinansiering. Det handler blandt andet om at sikre, at virksomheder, der måske mangler lidt egenkapital, men som grundlæggende har fornuftige projekter, kan få den nødvendige finansiering.

Derudover vil det løbende arbejde med at mindske administrativt bøvl forblive en væsentlig erhvervspolitisk kamparena, ligesom vi vil se en intensiveret debat om, hvordan uddannelsessystemet bedre kan understøtte den danske iværksætterkultur. Diskussionen om SMVerne vil også kunne omhandle fordelingen af de offentlige forskningsmidler samt midler til eksportfremme målrettet mindre virksomheder. Der er fortsat mange saglige grunde til at sætte SMVernes ve og vel på dagsordenen de kommende år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen