Berlingske Business

Kähler har klinket skårene og er klar til udlandseventyr

fqwf
For få måneder siden trak den danske design­virksomhed Kähler overskrifter i forbindelse med en enorm interesse for dens jubilæumsvaser.

For otte år siden lå Kähler nærmest i ruiner. Ny ejer sendte designvirksomheden på vækstkurs, og nu åbner den sin første egen forretning i Norge.

For få måneder siden trak den danske design­virksomhed Kähler overskrifter i forbindelse med en enorm interesse for dens jubilæumsvaser. Men virksomhedens varer er ikke bare eftertragtede i hjemlandet – nu åbner den sin første egen forretning i udlandet.

Det bliver i den norske hovedstad, at energiske shoppere fra næste uge får mulighed for at gå ind i et specialdesignet Kähler-univers, og det er ikke noget tilfælde, at Næstved-virksomheden netop har valgt Oslo som første trin på en international ekspansionstrappe. Det forklarer virksomhedens administrerende direktør Jesper Holst Schmidt.

Pix-mode

»Norge er for danske designbrands et halvt hjemmemarked. De norske kvinder har lige så stor interesse i danske designprodukter som de danske. Derudover har de en god økonomi,« siger han og tilføjer:

»Vi lancerede Kähler i Norge for fire år siden. I mellemtiden har kurven for salg været meget stejl herhjemme, og vi kan se, at Norge følger det samme mønster udviklingsmæssigt, de er bare et par år efter det danske salg. Alene sidste år femdoblede vi salget i Norge. Derfor tror vi, at tiden er rigtig til at folde universet ud.«

Virksomheden Kähler har en omtumlet historie. Det på trods af at den netop har fejret sit 175-års jubilæum med den famøse vase, som kunderne rev ned af hylderne. Efter begyndelsen i 1839 sad familien bag på virksomheden i fire generationer. I 1970erne blev den dog købt af eksterne investorer.

Designvirksomheden Holmegaard satte sig på Kähler, kort før finanskrisen brød ud, og herefter gik det skævt.

Efter yderligere ejerskabsændringer endte finansmanden Sten Gude med at sidde på den, og det var under hans ejerskab, at virksomheden måtte hejse det hvide flag.

Redningen kom ind i billedet i form af arkitekten Frantz Longhi, der for knap otte år siden købte Kähler og iværksatte den totale rekonstruktion, som i dag er en realitet.

Nu er finanskrisens vinde ved at lægge sig, og virksomheden er ifølge direktør Jesper Holst Schmidt mere end klar til at gribe mulighederne i det spirende opsving. Det handler om at puste til brandet Kähler – på en moderne måde, der tager hensyn til den nye generation af digitalt orienterede forbrugere.

»Vi føler, at det er vores forpligtelse at udvikle brandet mest muligt, så forhandlerne har glæde af det. Det handler meget om synlighed og om at være inspirerende. Vi skal give kunderne lyst til at komme ud i butikkerne, mærke produkterne og gå hjem med dem,« siger han og tilføjer:

»Det gør vi både via butikker og gennem de tre restauranter, vi har. Deriblandt i Tivoli i København. Her kan gæsterne eksempelvis spise og drikke af vores egne produkter og nyde omgivelser med danske designmøbler. Tanken er, at vi skal skabe oplevelser for folk. Det er også meningen med butikkerne – også den i Oslo.«

Kopivarer

Butikken i Oslo skal ses som et ekstralag oven på det salg, Kähler allerede har i Norge, hvor mange forhandlere allerede sælger Kähler-produkterne. Om salget de kommende år når de højder i Norge, som virksomheden satser på, vil tiden vise. Fundamentet er i hvert fald stærkt nok.

Virksomheden bag Kähler havde i seneste regnskabsperiode en bruttofortjeneste på cirka 30 millioner kroner og en bundlinje på lidt under 20 millioner kroner. Og ifølge direktøren ser virksomheden ud til at fordoble omsætningen i det indeværende år, som løber til ultimo april.

Det er i lyset af den succes, at man skal se planerne på den lange bane. Danmark er indtaget, Norge er godt i gang, og det er ifølge Jesper Holst Schmidt overhovedet ikke utænkeligt, at Kähler om en kort årrække vil fundere sin vækst på en håndfuld udenlandske markeder.

Københavns modeuge Noa Noa 2012 Lokomotivværkstedet

»Vi er så småt begyndt at arbejde på en internationalisering, som, vi håber, kan bære vores vækst om fem års tid. P.t. er det mest i form af at være til stede på messer i udlandet for at promovere vores brand. Det kan meget vel gå hen at blive første trin i en større international satsning,« siger Jesper Holst Schmidt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen