Berlingske Business

Jet Time-chef: Medarbejderne klæder mig på

jet time
Jet Time-passagerfly. Foto:

Det fremad­stormende flyselskab er på få år vokset til at blive en milliard­forretning. Det udgør i sig selv en ledelsesmæssig ud­fordring for direktør Klaus Ren. Men han har et par esser i ærmet.

Historien om Jet Time er en om vækst. Fra i 2006 at have været en lille jetflys-forretning til en vægtig aktør, der i 2013 både servicerer charter- og ruteflyselskaber – og er på vej imod 21 fly.

Den udvikling har selvsagt ændret både selskabet og ledelsen. For én ting er, når man med Jet Time-chefen Klaus Rens ord bare kan »stikke hovedet ud i gangen og råbe«, når man vil udveksle informationer med de 45 kollegaer, man har - en anden er, når der pludselig er 400 på lønningslisten, og hverdagen er blevet særdeles kompliceret.

Det centrale i den udvikling har i Klaus Rens optik været at satse på at omgive sig med de rigtige mennesker.

»Det er jo ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er en løbende proces. Men det handler nok om, at man skal have respekt for, at komplekse processer kræver andre arbejdsmetoder. Det kræver at flere mennesker er sat ind i det, og at informations­niveauet er anderledes. Beslutningsprocesser er anderledes – flere skal tages med på råd,« siger Klaus Ren.

klaus ren

Jet Times direktør har selv en baggrund i en pilotkarriere. Den blev fulgt op med en plads i ledelsen af det hedengangne Mærsk Air. Erfaringerne fra netop Mærsk – og en ambition fra begyndelsen om, at det ikke bare skulle blive ved det ene fly – har gjort, at Klaus Ren og resten af ledelsesholdet i Jet Time hele tiden har haft øjnene rettet mod horisonten.

At han har den ballast, har dog ikke været ensbetydende med, at han har følt sig klædt på til at tackle enhver udfordring. I takt med, at Jet Time er vokset, har Klaus Ren måttet indse, hvor stor værdien af den rigtige medarbejderstab er.

»Påklædningen handler i min optik om at omgive sig med de rigtige mennesker. Det handler om at få ledere eller mellemledere ind, som kan noget, vi ikke har kunnet indtil videre. Det kan være alt fra finans til teknik. Forøgelsen i mængden kan jo pludselig være så stor, at man bliver nødt til at få en ekspert ind. Så opstår behovet for at blive rådgivet,« siger han og tilføjer:

»Så længe medarbejderne er i stand til at klæde mig på lige netop på den måde – ja, så er jeg ikke særligt bekymret.«

02BBMKlaus-Ren-og-Lars-Th#2.jpg

Når det er sagt, så minder han om, at jobbet som topchef i en mellemstor virksomhed grundlæggende indeholder nogle af de samme elementer, som jobbet i en lille opstartsvirksomhed gør.

»Mit job handler jo stadig om at lægge ressourcerne de rigtige steder. Det er jo grundlæggende ikke så forskelligt som det, jeg allerede har prøvet,« siger Klaus Ren.

Og på det punkt kan Klaus Ren ikke lade være med at sende en tanke tilbage til de tidlige Jet Time-år, da man kunne råbe til hinanden på gangene i virksomhedsdomicilet i Kastrup, og da forretningen endnu ikke havde kastet sorte bundlinjetal af sig.

»Man skal ikke se bort fra, at der var søvnløse nætter. Det var jo en hård omgang,« siger Klaus Ren og tilføjer:

»Omvendt ville jeg aldrig være foruden dem. Som menneske kunne jeg unde alle at få lov at prøve det. Det handler om at sætte noget i søen, om at se det gro, og om at omgive sig med mennesker, der er stolte af at være en del af det.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen